Rapport om ulovlig aflytning af advokater blev listet ud minutter inden Minkkommissionens beretning: Havde været færdig i over en uge
Det korte af det lange
Den 30. juni var en stor nyhedsdag. Stort set hele den danske journaliststand ventede på Minkkommissionens beretning om regeringens ulovlige aflivning af alle mink tilbage i november 2020, og det endte som bekendt med en historisk hård kritik af regeringstoppen. Alle store nyhedssites blev ikke overraskende tæppebombet med vinkler på historien.
I ly af mink-beretningen blev der i al ubemærkethed listet en anden møgsag ud.
For klokken 10.29 om formiddagen den 30. juni – en halv time inden Folketinget blev briefet om indholdet af Minkkommissionens kritik – sendte Kriminalforsorgen en pressemeddelelse ud via Ritzau med en længe ventet rapport om en stinker af en sag.
Undersøgelsen blev igangsat i marts, da det kom frem, at advokaters fortrolige samtaler med klienter i lukkede fængsler, der drives af Kriminalforsorgen, stik imod reglerne var blevet optaget. Som Frihedsbrevet dengang kunne fortælle, vakte det stor opstandelse blandt de berørte forsvarsadvokater, som kaldte det for “fuldstændig utilstedeligt”.
Den nye undersøgelse af forløbet er stemplet den 22. juni – altså otte dage inden den blev offentliggjort samme dag, som Minkkommissionens beretning så dagens lys.
I den nye undersøgelse af forløbet fremgår det ganske opsigtsvækkende, at adskillige samtaler mellem advokater og klienter er blevet ulovligt aflyttet. Selv kaldte Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen da også forløbet for “en virkelig skidt sag”
En af de advokater, der tidligere fik varsling om, at han kunne være blevet aflyttet, er Erbil Kaya. I dag undrer han sig mildest talt over timingen for offentliggørelsen af rapporten.
“Det er ekstremt bemærkelsesværdig timing, at man af alle dage og tidspunkter vælger at offentliggøre lige præcis på det tidspunkt. Man lægger sig jo i slipstrømmen af en nyhed, som, man ved, vil lægge hele Danmark ned. Og det viser for mig, at man prøver at få dysset sagen ned,” siger Erbil Kaya til Frihedsbrevet.
Derfor er det vigtigt
Retten til fortrolige samtaler mellem advokater og deres klienter er en hjørnesten i retsvæsenet, fordi man vil sikre, at indsatte kan have samtaler med deres forsvarere, som hverken kan eller vil blive brugt mod dem i en kommende retssag.
Det er af samme grund nedfældet i loven, at man ikke må optage eller aflytte telefonsamtaler mellem den indsatte og en række udvalgte personer og myndigheder – herunder vedkommendes egen advokat, bistandsværge, domstolene og justitsministeren.
At det alligevel er sket, får advokater til at tale om et decideret tillidsbrud.
Det står der i rapporten
Undersøgelsen af de ulovligt optagede samtaler har stået på siden marts, hvor Kriminalforsorgen i en indledende undersøgelse beskrev den problematiske praksis.
Dengang blev undersøgelsen offentliggjort en fredag eftermiddag.
I den første undersøgelse kunne man ikke fastslå, om de ellers fortrolige samtaler også rent faktisk var blevet aflyttet, efter de var blevet optaget. Det kan man nu.
Rapporten beskriver således, at der er identificeret 27 samtaler mellem i alt seks indsatte og seks advokater, der er aflyttet. Der er også identificeret to ringetilladelser, hvor der efterfølgende er “foretaget download af optagede samtaler” – ifølge Kriminalforsorgen er det blandt andet sket med en fortrolig samtale, som blev downloadet i forbindelse med intern undervisning i aflytningssystem. Dog blev samtalen ikke afspillet og slettet igen, lyder det.
Samtaler mellem personer idømt anbringelse eller forvaring og deres bistandsværge er også blevet optaget og aflyttet i strid med reglerne, fremgår det. Her er fundet 38 samtaler mellem seks indsatte og ditto antal bistandsværger, som er blevet aflyttet imod reglerne.
Det store spørgsmål har været, om indholdet af de fortrolige samtaler også er brugt i retssystemet eksempelvis ved en videregivelse til politiet. Der er ikke “fundet indikationer på, at Kriminalforsorgens optagelser skulle være videregivet til politiet”, fremgår det.
Selvom indholdet af samtalerne ikke er blevet brugt, er sagen ifølge Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, dybt problematisk.
“Jeg kan ikke på nogen måde forstå, at antallet af aflyttede samtaler er så højt. Det er i sig selv helt galt, hvis der bare i et enkelt tilfælde var opstået en fejl, hvor man var kommet til at lytte til en ulovlig optagelse. Men at det fortsætter, og at alarmklokkerne ikke ringer prompte, det står jeg virkelig undrende i forhold til,” siger Kristian Mølgaard.
Han påpeger, at retten til fortrolige samtaler er et grundprincip i retsplejen.
“Det burde ligge på rygraden, at man ikke må lytte på samtaler mellem indsatte og deres advokater. Det burde være en rygmarvsreaktion at reagere, når det sker.”
Sådan er reglerne
Alle telefonopkald fra lukkede afdelinger i landets fængsler bliver som udgangspunkt optaget og kan aflyttes uden retskendelse. En række opkald er imidlertid undtaget fra den praksis – herunder indsattes samtaler med den advokat, der repræsenterer dem i en straffesag.
Problemet i den konkrete sag er opstået i den såkaldte korttelefonordning.
Ordningen indebærer, at indsatte kan få godkendelse til at ringe til ti personer uden for fængslet via en telefon på fængselsgangen. Samtalerne aflyttes, men advokaterne er havnet på listen, og deres samtaler er altså automatisk blevet optaget.
Det siger hovedpersonerne
I pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen, der blev sendt ud samme dag som mink-beretningen, udtalte styrelsens direktør Ina Eliasen, at det er “en virkelig skidt sag”.
“Jeg forstår udmærket de frustrationer, det skaber hos de berørte advokater, bistandsværger og indsatte. Jeg er lettet over, at der ikke er noget, der tyder på, at informationer er overdraget til andre myndigheder,” sagde hun og beklagede, at fejlen blev opdaget så sent.
Det menes, at problemet kan have stået på så langt tilbage som 2016.
Frihedsbrevet har stillet en række spørgsmål til Kriminalforsorgen og Justitsministeriet om det faktum, at rapportens konklusioner blev offentliggjort, få minutter inden Minkkommissionens beretning blev præsenteret for Folketinget. Herunder hvorfor man ventede til lige netop den dag, selvom rapporten var færdig mere end en uge tidligere.
Sidstnævnte svarer Kriminalforsorgen ikke direkte på, men påpeger blot:
“Der ligger et større arbejde forud for offentliggørelsen af redegørelsen. Det er ikke Kriminalforsorgen, men Justitsministeriet der oversender til retsudvalget.”
Samme dag som Kriminalforsorgen offentliggjorde redegørelsen, orienterede justitsminister Mattias Tesfaye (S) medlemmerne af Retsudvalget om konklusionerne. Han slog fast, at forløbet var både “kritisabelt og beklageligt”.
Frihedsbrevet har spurgt Justitsministeriet – som er ansvarlig for Kriminalforsorgen – hvorfor man ikke offentliggjorde rapporten og orienterede Retsudvalget tidligere end den 30. juni.
Vi har også spurgt, hvem der besluttede datoen for offentliggørelsen.
“Ingen kommentarer,” oplyser presseafdelingen kortfattet.
Hvad end intentionen bag tidspunktet for offentliggørelse var, synes effekten at være helt tydelig: Udover telegrammet fra Ritzau lavede kun Jyllands-Posten og nichemediet Advokatwatch en selvstændig artikel om rapporten, mens Dagbladet Information kom omkring sagen i en kort lederartikel, hvor man bemærkede timingen af offentliggørelsen.
Det mangler vi svar på
Kriminalforsorgen svarer ikke direkte på flere af Frihedsbrevets spørgsmål.
Styrelsen ønsker således ikke at oplyse, hvem der besluttede at offentliggøre redegørelsen den 30. juni, og man ønsker heller ikke at oplyse, om noget forhindrede en offentliggørelse af rapporten, da den var var færdig otte dagen inden offentliggørelsen.