Regn, uvejr og brosten er den rette medicin — velkommen til Paris-Roubaix

Roubaix er et sørgeligt sted. Land­sk­a­bet er tungt og præget af svær og for­ladt indus­tri, slid og slæb, krig og slag­mark gen­nem hun­drede år. Husene er udfærdi­get og støbt i beton med store vin­duer med plas­tik-ram­mer, og gaderne er uden træer. Jeg kan ikke komme i tanke om andre omstændighed­er, hvor et sådant land­skab bliv­er hyldet og roman­tis­eret. Her til aften er det mit yndlings­land­skab! Det er det ukueliges æstetik, og det er netop det, der skal til, for at ryt­ternes kørsel bliv­er virke­lig heroisk. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være medlem. Allerede medlem? Log ind her.