Roubaix er et sørgeligt sted. Landskabet er tungt og præget af svær og forladt industri, slid og slæb, krig og slagmark gennem hundrede år. Husene er udfærdiget og støbt i beton med store vinduer med plastik-rammer, og gaderne er uden træer. Jeg kan ikke komme i tanke om andre omstændigheder, hvor et sådant landskab bliver hyldet og romantiseret. Her til aften er det mit yndlingslandskab! Det er det ukueliges æstetik, og det er netop det, der skal til, for at rytternes kørsel bliver virkelig heroisk.
Log ind
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.
Populære artikler
Fri Finans
Svindel, svigt og banderelationer: Her er bosteds-dronningen med...

Fri Kultur
Gaza, kryolit og klima: I Greta Thunbergs verden hænger det hele sammen

Fri Politik
Krejlerkongen Løkke og de ubesvarede spørgsmål: Moderaterne...

Fri Finans
Corona gjorde ham stenrig: Nu afslører intern mail, at Moderaternes...
