Regn, uvejr og bro­sten er den ret­te medi­cin — vel­kom­men til Paris-Roubaix

Rou­baix er et sør­ge­ligt sted. Land­ska­bet er tungt og præ­get af svær og for­ladt indu­stri, slid og slæb, krig og slag­mark gen­nem hund­re­de år. Huse­ne er udfær­di­get og støbt i beton med sto­re vin­du­er med pla­stik-ram­mer, og gader­ne er uden træ­er. Jeg kan ikke kom­me i tan­ke om andre omstæn­dig­he­der, hvor et sådant land­skab bli­ver hyl­det og roman­ti­se­ret. Her til aften er det mit ynd­ling­s­land­skab! Det er det uku­e­li­ges æste­tik, og det er net­op det, der skal til, for at ryt­ter­nes kør­sel bli­ver vir­ke­lig heroisk. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.