Sådan fun­ge­rer diplo­ma­tiets krisestyring

Før Flem­m­ing Rose og jeg gik i gang med dagens sto­re uden­rigs­po­li­ti­ske emner i podca­sten Fri­is’ diplo­mat­post, tal­te vi om en begi­ven­hed, der er højak­tu­el net­op nu, og som har fyldt meget i medi­e­strøm­men i den­ne uge. Det er selv­føl­ge­lig gaslæk­ket i Øster­sø­en på led­nin­ger­ne Nord Stream 1 og 2, jeg hen­vi­ser til. Man kan spe­ku­le­re meget i sabo­ta­gen af gas­led­nin­ger­ne. Det vil jeg lade andre om. I ste­det vil jeg kort for­tæl­le, hvor­dan sådan en begi­ven­hed hånd­te­res i diplo­ma­ti­et. Det aller­vig­tig­ste i sådan­ne dra­ma­ti­ske og plud­se­lig opstå­e­de sager er at få fak­ta på bor­det. Hvad er omfan­get, og hvad er der præ­cist sket? Hvor­dan er det sket? Hvor­for sker der en sabo­ta­ge lige nu? Hvem er berørt? Uden alle de grund­læg­gen­de fak­ta er det umu­ligt efter­føl­gen­de at få det poli­ti­ske og diplo­ma­ti­ske appa­rat rig­tigt i gang.