Snoop Dogg, dol­lar-revol­ve­ren og den han­di­cap­pe­de digter

Det var aldrig sket for mig før. Der fin­des sim­pelt­hen sådan noget som en filan­tro­pi­di­rek­tør, og nu hav­de sådan en invi­te­ret mig og min kære­ste til Snoop Dogg-kon­cert i Roy­al Are­na. Jeg kend­te intet til Snoop Dogg, intet. Så hori­son­ten var helt tom, åben og fri. Men ind på sce­nen span­ku­le­re­de en høj, mager fyr i indi­ske gevand­ter; rundt omkring ham vred 5–6 halv­nøg­ne pole­dan­ce­re sig om pæle, og en anden fyr dan­se­de sla­sket rundt med en enorm, over­di­men­sio­ne­ret abe­ma­ske på hove­d­et. Musik­ken ban­ke­de løs, og Snoop Dogg tænd­te en joint, der lig­ne­de en trom­pet til 5‑årige.