Søren Fauth ude­la­der den mør­ke­ste del af vir­ke­lig­he­den i sin nye bog

Ugens Fri Kri­tik brin­ger anden del af den auto­te­o­re­ti­ske mini­se­rie, der begynd­te i for­ri­ge nyheds­brev, hvori jeg for­bin­der lit­te­ra­turkri­tik og for­tæl­lete­o­re­ti­ske reflek­sio­ner med pri­vat­liv. Anled­nin­gen er udgi­vel­sen af et nyt dansk selv­bi­o­gra­fisk værk af Søren Fauth, En rej­se til mør­kets begyn­del­se, som jeg ind­går i, idet jeg i den skil­dre­de peri­o­de i for­fat­te­rens liv var hans part­ner og sam­le­ver. Den­ne uges brev består i en kri­tik af den bruta­le og over­grebs­lig­nen­de fejl­re­præ­sen­ta­tion af vir­ke­lig­he­den i før­ste sce­ne i bogen samt en omta­le af et læser­brev, som råder mig til at abor­te­re mit auto­te­o­re­ti­ske pro­jekt i Fri Kritik.