Donald Trump og hans pro­se­lyt­ter har kro­ne­de dage. De vader i suc­ces og har alle trum­fer på hån­den – skul­le man i hvert fald tro. Han blev den før­ste repu­bli­kan­ske præ­si­dent til at vin­de med et stem­me­mæs­sigt fler­tal i tyve år; hans par­ti kapre­de fler­tal­let i beg­ge Kon­gres­sens kam­re, og nu slyn­ger han sågar om sig med eks­pan­sio­ni­sti­ske pla­ner for den nord­li­ge halvkugle.

Med den­ne over­fla­di­ske for­stå­el­se kan man fri­stes til at tro, at MAGA lig­ger lunt i svin­get til at trans­for­me­re USA og ver­den – især efter en uge, hvor Dan­mark blev try­net af sin nær­me­ste alli­e­re­de. Men hvor­vidt hans bro­ge­de koa­li­tion, der spæn­der fra lav­tud­dan­ne­de arbej­der­væl­ge­re til ultra­ri­ge tech-baro­ner, kan hol­de sam­men, har været tvivl­s­omt fra begyn­del­sen. Og alle­re­de før den kom­men­de admi­ni­stra­tion er lagt fra kaj, er spræk­ker­ne begyndt at vise sig.