To for­ord, or not to for­ord

Et for­ord, tæn­ker du måske – er det ikke sådan en lang og aka­de­misk smø­re, der hører til i klas­si­ker­ne fra Pengu­in og Oxford Uni­ver­si­ty Press, prin­tet med mikrosko­pi­ske bog­sta­ver, pag­i­ne­ret med romer­tal, og som ingen fat­ter en brik af (ikke mindst for­di de for­kla­rer noget, man ikke har læst end­nu), men alle må igen­nem; som en slags obliga­to­risk tør­svøm­ning, før man kan få lov at svøm­me en tur i den “rig­ti­ge” bog? Eller er du en af de fræk­ke, der sprin­ger over køen til sti­gen ned i bas­si­net og hop­per i, direk­te fra kan­ten?