Forleden genoptog Donald Trump sit mangeårige korstog mod brevstemmer og stemmemaskiner i et længere opslag på sit sociale medie Truth Social.
“Jeg vil lede en bevægelse for at afskaffe brevstemmer, og mens vi er i gang, også de stærkt ‘unøjagtige,’ meget dyre og dybt kontroversielle STEMMEMASKINER,” skrev han og meddelte, at han vil underskrive et dekret for at “bringe ÆRLIGHED ind i midtvejsvalget i 2026.”
Hvad dekretet kommer til at indebære, har hverken præsidenten eller Det Hvide Hus uddybet.
Men senere samme dag, under et møde i Det Ovale Værelse med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, sagde Trump, at “de bedste advokater i landet” var ved at udarbejde dekretet, som vil “afskaffe alle brevstemmer”, fordi stemmemetoden er “korrupt” og resulterer i snyd – en påstand, der er blevet modbevist gentagne gange.
“Man kan ikke have et reelt demokrati med brevstemmer,” erklærede Trump, til trods for at USA har brugt metoden siden borgerkrigen i 1800-tallet.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Storsvindler spøger i kulissen i anerkendt advokats selskab: “Han...
Fri Kultur
På B.T. afholder man ikke sindelagssamtaler, påstod...
Bogmærker
Erdogan Aslan siger, han har politianmeldt Frihedsbrevet, men det er...
Bogmærker
Kan I ikke klokken i Forsvaret, eller hvad sker der?