I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på et skifte i opinionen i Moskva. For første gang siden invasionen i februar 2022 udspiller der sig en debat om krigens mål og midler og det betimelige i at fortsætte den igangværende udmattelseskrig.
For godt et år siden lød Vladimir Medinskij stor i slaget.
Den russiske forhandlingsleder henviste til Den Store Nordiske Krig i det 18. århundrede, da han over for sin ukrainske modpart på et møde i Istanbul gjorde gældende, at Rusland var parat til at fortsætte krigen, så længe man fandt det nødvendigt.
Om det skulle tage et år, to år, tre år eller længere, betød ikke noget, for Rusland var vant til lange udmattelseskrige.
Ifølge det britiske medie The Economist sagde Medinskij:
“Vi ønsker ikke krig, men vi er parate til at kæmpe i et, to, tre år – så længe det måtte være nødvendigt. Vi kæmpede mod Sverige i 21 år. Hvor længe er I parate til at kæmpe?”
Han tilføjede:
”Måske vil nogle af de tilstedeværende i dette lokale miste flere af deres kære. Rusland er parat til at kæmpe for altid.”
I et interview med russisk tv efter forhandlingerne tilføjede Medinskij:
”Den Store Nordiske Krig mod Sverige varede 21 år, men få år efter den brød ud, tilbød Peter Den Store svenskerne en fredsaftale. Hvad sagde svenskerne? Nej, vi vil kæmpe til den sidste svensker.”
Den Store Nordiske Krig varede fra 1700 til 1721 og gjorde en ende på Sveriges status som europæisk stormagt, mens Peter den Stores sejr lagde fundamentet til de næste århundreders udvidelse af det russiske imperium.
Ifølge russisk tv advarede Medinskij også ukrainerne om, at hvis ikke man sagde ja til de nuværende russiske betingelser, så ville næste runde omfatte flere territoriale krav fra Moskva end de daværende fem regioner.
Tilbud: Bliv medlem for bare 69 kr.
Bliv medlem til særpris lige nu og få adgang til hele Frihedsbrevet. Fra artikler til podcasts – få original journalistik, du ikke finder andre steder
Udnyt tilbuddet herPopulære artikler
Fri Stat
DI-spids har rådgivet flere bosteder med kriminelle...
Fri Stat
Internt brev: Nye problemer i skandaleramt region kan true...
Fri Finans
Højrefløjsdebattør dømt af advokaternes vagthund for groft at...
Fri Tænkning
Amerikansk topdiplomat og øjenvidne: Det passer ikke, at Vesten vandt...