Udenrigsministeriet fyrede 728.955 kroner af på julefrokost: For dyrt og “uforsvarligt”
Det korte af det lange
Det blev til en pris på 962 kroner per næse, da Udenrigsministeriet afholdt julefrokost for 758 deltagere i 2023.
Men den samlede regning på 728.955 kroner er for dyr og uforsvarlig, lyder det fra eksperter.
“Det her ligger for højt. Det er ikke et niveau, man kan forsvare i forhold til generelle krav i den offentlige sektor om økonomisk forsvarlighed,” siger forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
Udenrigsministeriet oplyser, at de står på mål for udgiften, og at det ikke kunne gøres billigere.
Hele historien
Det kostede 910.205 kroner for Udenrigsministeriet at afholde årets julefrokost 2023. Medarbejderne skulle dog hver især spytte 250 kroner i kassen, så udgiften for ministeriet endte på 728.955 skattekroner – altså en kuvertpris på 962 kroner, viser en aktindsigt.
Julefrokosten blev afholdt på Tivoli Hotel i København, hvor hotellet også stod for mad og alt, der hører til. Det skulle “Tivoli-folkene” have 895.000 kroner for. Underholdningen stod en række ansatte for, som så slap for at betale 250 kroner for adgang til festen.
Men regningen for festen er for høj, mener flere eksperter.
Roger Buch, der er forskningsleder og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er en af dem, der mener, at pengene har siddet for løst.
“Det her ligger for højt. Det er ikke et niveau, man kan forsvare i forhold til generelle krav i den offentlige sektor om økonomisk forsvarlighed, som på almindeligt dansk betyder, at man skal være sparsommelig og ikke må fråse. Der er jo mange eksempler fra andre steder i det offentlige på, at man let kan gøre det billigere,” siger han.
Er Udenrigsministeriet et særtilfælde?
Steen Hommel, der er direktør for organisation i Udenrigsministeriet, forklarer, at antallet af gæster gør det besværligt at gøre det lige så billigt som andre steder.
“Der deltager knap 800 mennesker i vores julefrokost hvert år, og så mange mennesker har vi ikke plads til i ministeriet. Derfor skal vi – i modsætning til de fleste andre, herunder Sundhedsstyrelsen – ud i byen og leje lokaler.”
“Vi har selvfølgelig undersøgt, hvilke steder i København, der har plads til så mange gæster i december, og det er ikke mange,” siger han og tilføjer, at Tivoli Hotel var den billigste løsning, og at Udenrigsministeriet står på mål for udgiften. Du kan læse hele svaret nederst i artiklen.
Men det er altså ikke en forklaring, som Roger Buch giver meget for.
Udenrigsministeriet forklarer, at man har været nødt til at leje et lokale på grund af det store antal gæster. Er det så ikke fair nok, at prisen bliver højere?
“Nej. Der må man bare sige, at det er en forklaringsmetode, som vi ser flere og flere eksempler på: At man splitter regningen op, så noget går til leje af lokale, andet går til serveringspersonale og så videre, og så siger man, at kuvertprisen, når det kommer til mad, er inden for skiven. På den måde bliver det muligt at sætte almindelige regler og principper ud af kraft, og det kan ikke forsvares.”
“Hvis man bruger som forklaring, at man har været nødt til at leje et lokale, så er vi tilbage til princippet om økonomisk forsvarlighed. Så skulle man have ledt efter en løsning, hvor man ikke var nødt til at leje så dyrt et lokale. De fleste restauranter tilbyder jo bespisning uden lokaleleje – også for mange gæster,” siger han.
Brixtofte-sagen skabte nye principper
Roger Buch forklarer videre, at man som tommelfingerregel kan bruge 5–600 kroner per deltager, når det drejer sig om interne arrangementer. Hvis man har eksterne med, hvor man repræsenterer de offentlige myndigheder, kan man bruge omkring det dobbelte.
“Det er et princip, der stammer helt tilbage fra Brixtofte-sagen. Her så man meget store udgifter til interne møder og arrangementer,” siger forskningslederen.
Professor ved Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Bent Greve, stemmer i.
“Min vurdering er, at det ikke er en fornuftig anvendelse af knappe offentlige midler. Den offentlige sektors økonomi er stram, og det har den været i lang tid. Pengene skal gå til bedst mulig service til borgerne. Det her er for højt et niveau til en julefrokost i det offentlige.”
“Jeg er i hvert fald ikke bekendt med andre steder, hvor man bruger et sådant beløb på en medarbejder-julefrokost,” lyder det.
Sammenligner man festen i Udenrigsministeriet med julefrokosten i Sundhedsstyrelsen, er det et noget andet budget, man har lagt for højtidens fest. Her har man brugt 61.608 kroner og haft 182 deltagere, hvilket giver en kuvertpris på 339 kroner – altså under halvdelen af udgiften i Udenrigsministeriet.
Man havde endda underholdning med i budgettet, hvor drag-artisten Annie Rection kom og optrådte, men selv med den udgift kom styrelsen ikke i nærheden af regningen for festen i Udenrigsministeriet.
Julefrokost uden for kategori
Sten Bønsing, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i forvaltningsret, fortæller, at prisen per kuvert ganske vist ligger i den høje ende, men at det er op til myndigheden selv at vurdere.
“Min fornemmelse er, at det er mere, end de fleste myndigheder synes, de har plads til i budgettet. Det er også mere, end hvad man har plads til her på universitetet, som også er en statslig institution,” forklarer han med henvisning til Aalborg Universitet.
“Men princippet er, at det er noget, som ledelsen må beslutte. Det er en almindelig vurdering af, at så går pengene fra noget andet i ministeriet. Men det må man stå på mål for i den enkelte myndighed,” siger Sten Bønsing og tilføjer, at mange offentlige myndigheder over tid har udarbejdet retningslinjer for afholdelse af fester og forplejning.
Men sådan forholder det sig ikke i Udenrigsministeriet, hvor man i et pressesvar oplyser, at det er op til ministeriets direktion at bestemme, hvor mange penge man vil fyre af på en fest.
Hvis man skal på seminar, er der dog håndfaste regler.
“Ifølge disse (retningslinjer, red.) bør udgifter til fx. en middag i forbindelse med et seminar holdes på maksimalt 500 kroner per person. Den årlige julefrokost falder dog uden for denne kategori og er derfor ikke omfattet af disse retningslinjer.”
Og netop det med at stå på mål for udgifterne hæfter Niels Thyge Thygesen sig ved. Han er lektor med speciale i offentlig ledelse på Copenhagen Business School.
“Det er ikke nogen dum ide at have tre retter med god mad. Det er et symbol for medarbejderne om, at man sætter pris på dem, og at man er sammen om opgaven. Men eksternt i forhold til befolkningens dom, og hvad skatteborgernes penge skal bruges til, er det ikke særlig klogt.”
“Et ministerium lever ligesom alle andre offentlige virksomheder af det, som jeg kalder ekstern legitimitet. Det vil sige: Er det noget, som kan tåle befolkningens dom? Og det tror jeg ikke, at det kan i denne sammenhæng,” siger han.
Direktørens svar
Nedenfor kan du læse det fulde svar fra direktør for organisation i Udenrigsministeriet, Steen Hommel:
“Vi står fuldt på mål for den julefrokost, vi holdt sidste år. Medarbejdernes trivsel har høj prioritet, og vi ser den årlige julefrokost som en sjælden mulighed for at samle alle kollegaerne og sige tak for året, der gik.
Der deltager knap 800 mennesker i vores julefrokost hvert år, og så mange mennesker har vi ikke plads til i ministeriet. Derfor skal vi – i modsætning til de fleste andre, herunder Sundhedsstyrelsen og DR – ud i byen og leje lokaler. Vi har selvfølgelig undersøgt, hvilke steder i København, der har plads til så mange gæster i december, og det er ikke mange. Tivoli Hotel tilbød den billigste pakke blandt de tilbud, vi indhentede. Det var en helt almindelig julebuffet med sild og fiskefilet, ligesom man har alle andre steder.
Hvis det havde været fysisk muligt at holde julefrokosten i ministeriets egne lokaler, som man gør andre steder, havde vores udgifter ligget på et helt andet og meget lavere niveau,” siger han.
Har du et tip, ris eller ros? Skriv til journalisten bag historien på wentoft@frihedsbrevet.dk
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her