Ukrai­ne beta­ler pri­sen for Vestens tom­me løf­ter

I den­ne uges Fri Tænk­ning ser jeg i et histo­risk per­spek­tiv på for­hand­lin­ger­ne mel­lem USA, Ukrai­ne og Rusland om en freds­af­ta­le. 

Groft sagt befin­der Ukrai­ne sig nu, hvor 2025 lak­ker mod enden, i nøj­ag­tig sam­me situ­a­tion som i for­å­ret 2022, da rus­si­ske trop­per rul­le­de over græn­sen. Ukrai­ne fik ikke de sik­ker­heds­ga­ran­ti­er af Vesten, man sti­le­de efter den­gang, og man får dem sand­syn­lig­vis hel­ler ikke, hvis en freds­af­ta­le skul­le fal­de på plads. 

Til gen­gæld har Ukrai­ne i den mel­lem­lig­gen­de tid fået deci­me­ret sin øko­no­mi med næsten en fem­te­del, fle­re hund­re­de tusin­der sol­da­ter er ble­vet slå­et ihjel eller sår­et, lan­dets infra­struk­tur lig­ger i rui­ner, man­ge mil­li­o­ner er flyg­tet, og kun en lil­le del ven­tes at ven­de hjem, når kri­gen er slut, så Ukrai­nes befolk­ning vil til den tid være skrum­pet fra cir­ka 35 mil­li­o­ner til 20–25 mil­li­o­ner, og man vil have mistet de regio­ner i den øst­li­ge del af lan­det, hvor det meste af Ukrai­nes indu­stri­ka­pa­ci­tet befandt sig.

For den gigan­ti­ske pris er Ukrai­ne ikke kom­met så meget som en mil­li­me­ter tæt­te­re på det NATO-med­lem­skab, man sat­te næsen op efter, og som iføl­ge man­ge iagt­ta­ge­re er en af de cen­tra­le årsa­ger til kri­gen, og man er hel­ler ikke kom­met tæt­te­re på alter­na­ti­ve sik­ker­heds­ga­ran­ti­er fra Vesten, som den ukrain­ske ledel­se har insi­ste­ret på siden for­å­ret 2022, mens Ruslands præ­si­dent, Vla­di­mir Putin, nu har skær­pet sine krav til Vesten i en ende­lig freds­af­ta­le.