Vragede danske missiler var for dårlige til Ukraine: I Letland er de klar til affyring
Det korte af det lange
I slutningen af januar afleverede Ukraine en ønskeliste til Danmark og flere andre lande, hvor landet oplistede de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland.
Højt på listen stod såkaldt antiluftskyts – missiler, der kan skyde fly ned – men Danmark afviste at sende 400 missiler af typen Stinger til Ukraine. Begrundelsen fra den nytiltrådte forsvarsminister Morten Bødskov (S) var, at missilerne er blevet for gamle.
Missiler af præcis samme type og årgang bliver dog den dag i dag brugt af forsvaret i Letland, som købte et parti af missilerne fra Danmark tilbage i 2017.
I en række svar til Frihedsbrevet oplyser Letlands forsvarsministerium endda, at Stinger-missilerne fra Danmark “markant løfter” Letlands luftforsvar.
Stinger-missilerne er “fuldt operationelle” og “kan blive brugt i kampsituationer”, lyder det.
Hvorfor ville Danmark ikke sende selvsamme missiler til Ukraine, når man i Letland fortsat bruger missilerne og endda anser dem som et vigtig del af landets forsvar?
Derfor er det vigtigt
Kort efter nytår spidsede situationen i Ukraine yderligere til, og mens USA og Storbritannien fløj våben og ammunition til Ukraine, var Danmark noget mere fodslæbende.
Først ønskede regeringen ikke at støtte vores allierede med våben, men sendte penge.
Så var meldingen, at Danmark slet ikke har de våben, som Ukraine ønsker. Efterfølgende lød det, at vi har våbnene, men at de er blevet for gamle. Og senest var budskabet, at der på ingen måde er “principiel modstand” mod at hjælpe Ukraine med våben.
Støtte i form af våben i en højspændt konflikt kan være en betændt politisk sag, fordi det kan udløse vrede hos modstanderen – i dette tilfælde Rusland. Eksempelvis har Tyskland nægtet at sende våben til Ukraine med henvisning til, at landet har en historisk forpligtelse til ikke at levere våben til en konfliktzone – i stedet har tyskerne sendt 5000 hjelme.
Det er derfor værd at undersøge Danmarks skiftende begrundelser for ikke at sende våben til Ukraine.
Det har vi fundet ud af
I slutningen af januar sagde den nu tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Danmark ikke var i besiddelse af de våben – antiluftskyts – som stod øverst på Ukraines ønskeseddel.
Efterfølgende kom det frem, at forsvaret rent faktisk er i besiddelse af 400 Stinger-missiler, som befinder sig på et restlager, fordi de blev udfaset fra det danske forsvar i 2009.
Så sent som i november 2020 oplyste Trine Bramsen i et folketingssvar, at Forsvaret havde overvejet at bruge Stinger-missilerne i et nyt system, som skulle beskytte en brigade i den danske hær, beskrev DR. Planerne blev dog opgivet, fordi systemet skulle virke mange år.
I sidste uge meddelte den nye forsvarsminister Morten Bødskov, at en militærfaglig vurdering havde slået fast, at missilerne ikke kunne sendes til Ukraine.
“Det er for gammelt. Der er en årsag til, at det ligger på lager. Det kan vi ikke sende afsted,” sagde Morten Bødskov.
Men en del af selvsamme missiler – af samme type og samme årgang – solgte forsvaret til Letland i 2017, og den dag i dag udgør missilerne en vigtig del af det lettiske forsvar.
Så, hvorfor var missilerne gode nok til Letland, men for dårlige til Ukraine?
“Det er et rigtig godt spørgsmål,” siger Peter Hald, der har bygget raketter med Danish Space Challenge, er sikkerhedsleder på Kemi ved Aarhus Universitet og har en fortid som officer i hæren.
Han forklarer, at Stinger-missilerne er komplicerede, og at de indeholder mange komponenter, som alle skal virke, inden de kan bruges i kamp.
“Det skal altsammen virke, for at missilet er sikkert at affyre for skytten, og for at det kan ramme målet. Spørgsmålet er, hvor meget letterne har haft missilerne på værksted og fået dem opdateret. Men de har formodentlig haft teknikere på besøg og fået missilerne serviceret,” siger Peter Hald.
Ville ukrainerne ikke kunne have gjort præcis det samme med de danske missiler, hvis de havde fået lov at få dem fra Danmark?
“Formodentlig, ja. Men omvendt kan man sige, at det er nu, ukrainerne skal bruge missilerne. Og medmindre det virkelig brænder på, kan man sandsynligvis ikke nå at få servicefolk fra USA frem med reservedele, få skilt missilerne ad og gjort dem klar. Det kan sagtens være, at de danske missiler skulle have haft et serviceeftersyn,” siger han.
Der kan også være andre grunde til, at Danmark ikke vil sende Stinger-missilerne til Ukraine.
“Der er formodentlig også noget politik i det her. En ting er, hvad man kan. En anden ting er, hvad man vil. Det kan sagtens være, at man politisk har besluttet sig for, at man ikke vil donere eller sælge missiler videre,” siger Peter Hald.
Selv har regeringen blankt afvist, at der ligger storpolitiske motiver bag beslutningen om ikke at sende til Ukraine, men at det alene handler om missilernes tilstand.
Direkte adspurgt, om man ville sende våben til Ukraine, hvis der fandtes brugbare våben på lagrene, svarede Morten Bødskov:
“Ja. Regeringens holdning er den, at vi ikke har nogen principiel modstand imod også at kunne støtte Ukraine med våben.”
Det mangler vi svar på
Frihedsbrevet har spurgt Letlands forsvarsministerium, om de har forsynet de danske Stinger-missiler med nye reservedele eller på anden vis opdateret dem, så de er mere kampdygtige end missilerne, der ligger til bortskaffelse på et lager i Danmark.
Det er ikke en information, man vil dele offentligt, oplyser det lettiske ministerium.
Samtidig lyder det dog, at Stinger-missilerne løbende vedligeholdes gennem NATO, hvilket indebærer regelmæssig test af missilerne. Det er altså uvist, om – og i så fald hvordan – letterne opdaterede de danske missiler, da de modtog dem fra Danmark i 2018.
De danske Stinger-missiler har ikke været brugt i det danske forsvar siden 2009 og har tilsyneladende samlet støv på et lager siden da – på nær dem, der blev solgt til Letland.
Frihedsbrevet har spurgt Forsvarskommandoen, hvorfor de danske missiler i Letland er klar til kamp, når missilerne på det danske lager ikke kan sendes til Ukraine. Der er foretaget “en militærfaglig vurdering af de operative fordele og ulemper, som en ny bruger vil kunne have ved anvendelse af de danske Stinger missil på nutidens kampplads,” lyder det.
“Hertil kommer, at Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse har lavet en teknisk vurdering af missilernes stand og funktionsduelighed. På baggrund af både de operative og tekniske forhold har Forsvarskommandoen vurderet, at en donation af missilerne samlet set ikke kan anbefales,” oplyser Forsvarskommandoen i et skriftligt svar.
Frihedsbrevet har også søgt aktindsigt i den faglige begrundelse for ikke at sende missilerne til Ukraine, men Forsvarskommandoen har komplet mørklagt sagen. Dokumenterne om de gamle, støvede missiler kan ikke udleveres, fordi det kan skade statens sikkerhed og rigets udenrigspolitiske interesser, lyder nogle af begrundelserne.
Et indblik i de — ifølge Forsvaret — ubrugelige missiler vil således “kunne skabe væsentlige sårbarheder for rigets forsvar”, fremgår det.
Tidligere har forsvarschef Flemming Lentfer orienteret partierne bag forsvarsforliget om de danske missilers tilstand, hvorefter partierne besluttede ikke at sende missilerne til Ukraine.