Vra­ge­de dan­ske mis­si­ler var for dår­li­ge til Ukrai­ne: I Let­land er de klar til affyring


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Det kor­te af det lange

I slut­nin­gen af janu­ar afle­ve­re­de Ukrai­ne en ønske­li­ste til Dan­mark og fle­re andre lan­de, hvor lan­det opli­ste­de de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland. 

Højt på listen stod såkaldt antil­uft­skyts – mis­si­ler, der kan sky­de fly ned – men Dan­mark afvi­ste at sen­de 400 mis­si­ler af typen Stin­ger til Ukrai­ne. Begrun­del­sen fra den nytil­t­rå­d­te for­svars­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) var, at mis­si­ler­ne er ble­vet for gamle. 

Mis­si­ler af præ­cis sam­me type og årgang bli­ver dog den dag i dag brugt af for­sva­ret i Let­land, som køb­te et par­ti af mis­si­ler­ne fra Dan­mark til­ba­ge i 2017. 

I en ræk­ke svar til Fri­heds­bre­vet oply­ser Let­lands for­svars­mi­ni­ste­ri­um end­da, at Stin­ger-mis­si­ler­ne fra Dan­mark “mar­kant løf­ter” Let­lands luftforsvar. 

Stin­ger-mis­si­ler­ne er “fuldt ope­ra­tio­nel­le” og “kan bli­ve brugt i kamp­si­tu­a­tio­ner”, lyder det. 

Hvor­for vil­le Dan­mark ikke sen­de selv­sam­me mis­si­ler til Ukrai­ne, når man i Let­land fort­sat bru­ger mis­si­ler­ne og end­da anser dem som et vig­tig del af lan­dets forsvar? 

Der­for er det vigtigt

Kort efter nytår spid­se­de situ­a­tio­nen i Ukrai­ne yder­li­ge­re til, og mens USA og Stor­bri­tan­ni­en fløj våben og ammu­ni­tion til Ukrai­ne, var Dan­mark noget mere fodslæbende. 

Først ønske­de rege­rin­gen ikke at støt­te vores alli­e­re­de med våben, men send­te penge. 

Så var mel­din­gen, at Dan­mark slet ikke har de våben, som Ukrai­ne ønsker. Efter­føl­gen­de lød det, at vi har våb­ne­ne, men at de er ble­vet for gam­le. Og sene­st var bud­ska­bet, at der på ingen måde er “prin­ci­pi­el mod­stand” mod at hjæl­pe Ukrai­ne med våben. 

Støt­te i form af våben i en højspændt kon­flikt kan være en betændt poli­tisk sag, for­di det kan udlø­se vre­de hos mod­stan­de­ren – i det­te til­fæl­de Rusland. Eksem­pel­vis har Tys­kland næg­tet at sen­de våben til Ukrai­ne med hen­vis­ning til, at lan­det har en histo­risk for­plig­tel­se til ikke at leve­re våben til en kon­flik­tzo­ne – i ste­det har tysker­ne sendt 5000 hjelme. 

Det er der­for værd at under­sø­ge Dan­marks skif­ten­de begrun­del­ser for ikke at sen­de våben til Ukraine. 

Det har vi fun­det ud af

I slut­nin­gen af janu­ar sag­de den nu tid­li­ge­re for­svars­mi­ni­ster Tri­ne Bram­sen (S), at Dan­mark ikke var i besid­del­se af de våben – antil­uft­skyts – som stod øverst på Ukrai­nes ønskeseddel. 

Efter­føl­gen­de kom det frem, at for­sva­ret rent fak­tisk er i besid­del­se af 400 Stin­ger-mis­si­ler, som befin­der sig på et rest­la­ger, for­di de blev udfa­set fra det dan­ske for­svar i 2009. 

Så sent som i novem­ber 2020 oply­ste Tri­ne Bram­sen i et fol­ke­tings­svar, at For­sva­ret hav­de over­ve­jet at bru­ge Stin­ger-mis­si­ler­ne i et nyt system, som skul­le beskyt­te en bri­ga­de i den dan­ske hær, beskrev DR. Pla­ner­ne blev dog opgi­vet, for­di syste­met skul­le vir­ke man­ge år. 

I sid­ste uge med­del­te den nye for­svars­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov, at en mili­tær­fag­lig vur­de­ring hav­de slå­et fast, at mis­si­ler­ne ikke kun­ne sen­des til Ukraine. 

“Det er for gam­melt. Der er en årsag til, at det lig­ger på lager. Det kan vi ikke sen­de afsted,” sag­de Mor­ten Bødskov. 

Men en del af selv­sam­me mis­si­ler – af sam­me type og sam­me årgang – solg­te for­sva­ret til Let­land i 2017, og den dag i dag udgør mis­si­ler­ne en vig­tig del af det let­ti­ske forsvar. 

Så, hvor­for var mis­si­ler­ne gode nok til Let­land, men for dår­li­ge til Ukraine? 

“Det er et rig­tig godt spørgs­mål,” siger Peter Hald, der har byg­get raket­ter med Danish Spa­ce Chal­len­ge, er sik­ker­heds­le­der på Kemi ved Aar­hus Uni­ver­si­tet og har en for­tid som offi­cer i hæren. 

Han for­kla­rer, at Stin­ger-mis­si­ler­ne er kom­pli­ce­re­de, og at de inde­hol­der man­ge kom­po­nen­ter, som alle skal vir­ke, inden de kan bru­ges i kamp. 

“Det skal alt­sam­men vir­ke, for at mis­silet er sik­kert at affy­re for skyt­ten, og for at det kan ram­me målet. Spørgs­må­let er, hvor meget let­ter­ne har haft mis­si­ler­ne på værk­sted og fået dem opda­te­ret. Men de har for­modent­lig haft tek­ni­ke­re på besøg og fået mis­si­ler­ne ser­vi­ce­ret,” siger Peter Hald. 

Vil­le ukrai­ner­ne ikke kun­ne have gjort præ­cis det sam­me med de dan­ske mis­si­ler, hvis de hav­de fået lov at få dem fra Danmark?

“For­modent­lig, ja. Men omvendt kan man sige, at det er nu, ukrai­ner­ne skal bru­ge mis­si­ler­ne. Og med­min­dre det vir­ke­lig bræn­der på, kan man sand­syn­lig­vis ikke nå at få ser­vi­ce­folk fra USA frem med reser­ve­de­le, få skilt mis­si­ler­ne ad og gjort dem klar. Det kan sag­tens være, at de dan­ske mis­si­ler skul­le have haft et ser­vi­ce­ef­ter­syn,” siger han. 

Der kan også være andre grun­de til, at Dan­mark ikke vil sen­de Stin­ger-mis­si­ler­ne til Ukraine. 

“Der er for­modent­lig også noget poli­tik i det her. En ting er, hvad man kan. En anden ting er, hvad man vil. Det kan sag­tens være, at man poli­tisk har beslut­tet sig for, at man ikke vil done­re eller sæl­ge mis­si­ler vide­re,” siger Peter Hald. 

Selv har rege­rin­gen blankt afvist, at der lig­ger stor­po­li­ti­ske moti­ver bag beslut­nin­gen om ikke at sen­de til Ukrai­ne, men at det ale­ne hand­ler om mis­si­ler­nes tilstand. 

Direk­te ads­purgt, om man vil­le sen­de våben til Ukrai­ne, hvis der fand­tes brug­ba­re våben på lag­re­ne, sva­re­de Mor­ten Bødskov: 

“Ja. Rege­rin­gens hold­ning er den, at vi ikke har nogen prin­ci­pi­el mod­stand imod også at kun­ne støt­te Ukrai­ne med våben.” 

Det mang­ler vi svar på

Fri­heds­bre­vet har spurgt Let­lands for­svars­mi­ni­ste­ri­um, om de har for­sy­net de dan­ske Stin­ger-mis­si­ler med nye reser­ve­de­le eller på anden vis opda­te­ret dem, så de er mere kamp­dyg­ti­ge end mis­si­ler­ne, der lig­ger til bort­skaf­fel­se på et lager i Danmark. 

Det er ikke en infor­ma­tion, man vil dele offent­ligt, oply­ser det let­ti­ske ministerium. 

Sam­ti­dig lyder det dog, at Stin­ger-mis­si­ler­ne løben­de ved­li­ge­hol­des gen­nem NATO, hvil­ket inde­bæ­rer regel­mæs­sig test af mis­si­ler­ne. Det er alt­så uvist, om – og i så fald hvor­dan – let­ter­ne opda­te­re­de de dan­ske mis­si­ler, da de modt­og dem fra Dan­mark i 2018. 

De dan­ske Stin­ger-mis­si­ler har ikke været brugt i det dan­ske for­svar siden 2009 og har til­sy­ne­la­den­de sam­let støv på et lager siden da – på nær dem, der blev solgt til Letland. 

Fri­heds­bre­vet har spurgt For­svarskom­man­do­en, hvor­for de dan­ske mis­si­ler i Let­land er klar til kamp, når mis­si­ler­ne på det dan­ske lager ikke kan sen­des til Ukrai­ne. Der er fore­ta­get “en mili­tær­fag­lig vur­de­ring af de ope­ra­ti­ve for­de­le og ulem­per, som en ny bru­ger vil kun­ne have ved anven­del­se af de dan­ske Stin­ger mis­sil på nuti­dens kamp­plads,” lyder det. 

“Her­til kom­mer, at For­svars­mi­ni­ste­ri­ets Mate­ri­el og Ind­købs­sty­rel­se har lavet en tek­nisk vur­de­ring af mis­si­ler­nes stand og funk­tions­du­e­lig­hed. På bag­grund af både de ope­ra­ti­ve og tek­ni­ske for­hold har For­svarskom­man­do­en vur­de­ret, at en dona­tion af mis­si­ler­ne sam­let set ikke kan anbe­fa­les,” oply­ser For­svarskom­man­do­en i et skrift­ligt svar. 

Fri­heds­bre­vet har også søgt aktind­sigt i den fag­li­ge begrun­del­se for ikke at sen­de mis­si­ler­ne til Ukrai­ne, men For­svarskom­man­do­en har kom­plet mørklagt sagen. Doku­men­ter­ne om de gam­le, stø­ve­de mis­si­ler kan ikke udle­ve­res, for­di det kan ska­de sta­tens sik­ker­hed og rigets uden­rigs­po­li­ti­ske inter­es­ser, lyder nog­le af begrundelserne.

Et ind­blik i de — iføl­ge For­sva­ret — ubru­ge­li­ge mis­si­ler vil såle­des “kun­ne ska­be væsent­li­ge sår­bar­he­der for rigets for­svar”, frem­går det. 

Tid­li­ge­re har for­svars­chef Flem­m­ing Lent­fer ori­en­te­ret par­ti­er­ne bag for­svars­for­li­get om de dan­ske mis­si­lers til­stand, hvor­ef­ter par­ti­er­ne beslut­te­de ikke at sen­de mis­si­ler­ne til Ukraine.