Vragede danske missiler var for dårlige til Ukraine: I Letland er de klar til affyring


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Det korte af det lange

I slut­nin­gen af jan­u­ar aflev­erede Ukraine en ønske­liste til Dan­mark og flere andre lande, hvor lan­det oplist­ede de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland. 

Højt på lis­ten stod såkaldt antiluft­skyts – mis­siler, der kan skyde fly ned – men Dan­mark afviste at sende 400 mis­siler af typen Stinger til Ukraine. Begrun­delsen fra den nytil­trådte forsvarsmin­is­ter Morten Bød­skov (S) var, at mis­silerne er blevet for gamle. 

Mis­siler af præ­cis samme type og årgang bliv­er dog den dag i dag brugt af forsvaret i Let­land, som købte et par­ti af mis­silerne fra Dan­mark tilbage i 2017. 

I en række svar til Fri­heds­brevet opl­yser Let­lands forsvarsmin­is­teri­um end­da, at Stinger-mis­silerne fra Dan­mark “markant løfter” Let­lands luftforsvar. 

Stinger-mis­silerne er “fuldt oper­a­tionelle” og “kan blive brugt i kamp­si­t­u­a­tion­er”, lyder det. 

Hvor­for ville Dan­mark ikke sende selvsamme mis­siler til Ukraine, når man i Let­land fort­sat bruger mis­silerne og end­da anser dem som et vigtig del af lan­dets forsvar? 

Derfor er det vigtigt

Kort efter nytår spidsede sit­u­a­tio­nen i Ukraine yderligere til, og mens USA og Storbri­tan­nien fløj våben og ammu­ni­tion til Ukraine, var Dan­mark noget mere fodslæbende. 

Først ønskede regerin­gen ikke at støtte vores allierede med våben, men sendte penge. 

Så var meldin­gen, at Dan­mark slet ikke har de våben, som Ukraine ønsker. Efter­føl­gende lød det, at vi har våbnene, men at de er blevet for gam­le. Og sen­est var bud­sk­a­bet, at der på ingen måde er “prin­cip­iel mod­stand” mod at hjælpe Ukraine med våben. 

Støtte i form af våben i en højspændt kon­flikt kan være en betændt poli­tisk sag, for­di det kan udløse vrede hos mod­standeren – i dette til­fælde Rus­land. Eksem­pelvis har Tysk­land nægtet at sende våben til Ukraine med hen­vis­ning til, at lan­det har en his­torisk forplig­telse til ikke at levere våben til en kon­flik­t­zone – i stedet har tyskerne sendt 5000 hjelme. 

Det er der­for værd at under­søge Dan­marks skif­tende begrun­delser for ikke at sende våben til Ukraine. 

Det har vi fundet ud af

I slut­nin­gen af jan­u­ar sagde den nu tidligere forsvarsmin­is­ter Trine Bram­sen (S), at Dan­mark ikke var i besid­delse af de våben – antiluft­skyts – som stod øverst på Ukraines ønskeseddel. 

Efter­føl­gende kom det frem, at forsvaret rent fak­tisk er i besid­delse af 400 Stinger-mis­siler, som befind­er sig på et rest­lager, for­di de blev udfaset fra det danske forsvar i 2009. 

Så sent som i novem­ber 2020 oplyste Trine Bram­sen i et folket­ingss­var, at Forsvaret havde overve­jet at bruge Stinger-mis­silerne i et nyt sys­tem, som skulle beskytte en brigade i den danske hær, beskrev DR. Plan­erne blev dog opgivet, for­di sys­temet skulle virke mange år. 

I sid­ste uge med­delte den nye forsvarsmin­is­ter Morten Bød­skov, at en mil­itærfaglig vur­der­ing havde slået fast, at mis­silerne ikke kunne sendes til Ukraine. 

“Det er for gam­melt. Der er en årsag til, at det lig­ger på lager. Det kan vi ikke sende afst­ed,” sagde Morten Bødskov. 

Men en del af selvsamme mis­siler – af samme type og samme årgang – sol­gte forsvaret til Let­land i 2017, og den dag i dag udgør mis­silerne en vigtig del af det let­tiske forsvar. 

Så, hvor­for var mis­silerne gode nok til Let­land, men for dårlige til Ukraine? 

“Det er et rigtig godt spørgsmål,” siger Peter Hald, der har bygget raket­ter med Dan­ish Space Chal­lenge, er sikker­hed­sled­er på Kemi ved Aarhus Uni­ver­sitet og har en for­tid som offi­cer i hæren. 

Han fork­lar­er, at Stinger-mis­silerne er kom­plicerede, og at de inde­hold­er mange kom­po­nen­ter, som alle skal virke, inden de kan bruges i kamp. 

“Det skal alt­sam­men virke, for at mis­silet er sikkert at affyre for skyt­ten, og for at det kan ramme målet. Spørgsmålet er, hvor meget let­terne har haft mis­silerne på værk­st­ed og fået dem opdateret. Men de har for­mod­entlig haft teknikere på besøg og fået mis­silerne ser­viceret,” siger Peter Hald. 

Ville ukrain­erne ikke kunne have gjort præ­cis det samme med de danske mis­siler, hvis de havde fået lov at få dem fra Danmark?

“For­mod­entlig, ja. Men omvendt kan man sige, at det er nu, ukrain­erne skal bruge mis­silerne. Og med­min­dre det virke­lig bræn­der på, kan man sandsyn­ligvis ikke nå at få ser­vice­folk fra USA frem med reservedele, få skilt mis­silerne ad og gjort dem klar. Det kan sagtens være, at de danske mis­siler skulle have haft et ser­viceefter­syn,” siger han. 

Der kan også være andre grunde til, at Dan­mark ikke vil sende Stinger-mis­silerne til Ukraine. 

“Der er for­mod­entlig også noget poli­tik i det her. En ting er, hvad man kan. En anden ting er, hvad man vil. Det kan sagtens være, at man poli­tisk har beslut­tet sig for, at man ikke vil donere eller sælge mis­siler videre,” siger Peter Hald. 

Selv har regerin­gen blankt afvist, at der lig­ger stor­poli­tiske motiv­er bag beslut­nin­gen om ikke at sende til Ukraine, men at det alene han­dler om mis­silernes tilstand. 

Direk­te adspurgt, om man ville sende våben til Ukraine, hvis der fandtes brug­bare våben på lagrene, svarede Morten Bødskov: 

“Ja. Regerin­gens hold­ning er den, at vi ikke har nogen prin­cip­iel mod­stand imod også at kunne støtte Ukraine med våben.” 

Det mangler vi svar på

Fri­heds­brevet har spurgt Let­lands forsvarsmin­is­teri­um, om de har forsynet de danske Stinger-mis­siler med nye reservedele eller på anden vis opdateret dem, så de er mere kam­pdygtige end mis­silerne, der lig­ger til bort­skaf­felse på et lager i Danmark. 

Det er ikke en infor­ma­tion, man vil dele offentligt, opl­yser det let­tiske ministerium. 

Sam­tidig lyder det dog, at Stinger-mis­silerne løbende vedlige­holdes gen­nem NATO, hvilket inde­bær­er regelmæs­sig test af mis­silerne. Det er alt­så uvist, om – og i så fald hvor­dan – let­terne opdaterede de danske mis­siler, da de mod­tog dem fra Dan­mark i 2018. 

De danske Stinger-mis­siler har ikke været brugt i det danske forsvar siden 2009 og har tilsyneladende sam­let støv på et lager siden da – på nær dem, der blev sol­gt til Letland. 

Fri­heds­brevet har spurgt Forsvarskom­man­doen, hvor­for de danske mis­siler i Let­land er klar til kamp, når mis­silerne på det danske lager ikke kan sendes til Ukraine. Der er fore­taget “en mil­itærfaglig vur­der­ing af de oper­a­tive fordele og ulem­per, som en ny bruger vil kunne have ved anven­delse af de danske Stinger mis­sil på nuti­dens kamp­plads,” lyder det. 

“Her­til kom­mer, at Forsvarsmin­is­teri­ets Materiel og Ind­køb­sstyrelse har lavet en teknisk vur­der­ing af mis­silernes stand og funk­tions­du­e­lighed. På bag­grund af både de oper­a­tive og tekniske forhold har Forsvarskom­man­doen vur­deret, at en dona­tion af mis­silerne sam­let set ikke kan anbe­fales,” opl­yser Forsvarskom­man­doen i et skriftligt svar. 

Fri­heds­brevet har også søgt aktind­sigt i den faglige begrun­delse for ikke at sende mis­silerne til Ukraine, men Forsvarskom­man­doen har kom­plet mørk­lagt sagen. Doku­menterne om de gam­le, støvede mis­siler kan ikke udleveres, for­di det kan skade statens sikker­hed og rigets uden­rigspoli­tiske inter­ess­er, lyder nogle af begrundelserne.

Et ind­b­lik i de — ifølge Forsvaret — ubrugelige mis­siler vil således “kunne skabe væsentlige sår­barhed­er for rigets forsvar”, fremgår det. 

Tidligere har forsvarschef Flem­ming Lent­fer ori­en­teret partierne bag forsvars­forliget om de danske mis­silers til­stand, hvorefter partierne beslut­tede ikke at sende mis­silerne til Ukraine.