Der var tale om envejskom­mu­ni­ka­tion, da en ræk­ke DSB-med­ar­bej­de­re kon­tak­te­de deres under­le­ve­ran­dør Knorr-Brem­se i som­mer. Med­ar­bej­der­ne var for­vir­re­de over de pri­ser, der blev opkræ­vet for ved­li­ge­hol­del­sen af DSB’s tog – for de var meget høje­re, end de ple­je­de at være.

Der­for ret­te­de en ræk­ke DSB-med­ar­bej­de­re hen­ven­del­se til Knorr-Brem­se om fle­re kon­kre­te fak­tu­re­rin­ger, hvor de men­te, at pri­sen kræ­ve­de en for­kla­ring. 12 hen­ven­del­ser blev det til i alt – men Knorr-Brem­se vend­te aldrig til­ba­ge på en ene­ste af dem, frem­går det af Fri­heds­bre­vets aktind­sigt i sagen.

Iføl­ge Roger Buch, eks­pert i offent­lig for­valt­ning ved Dan­marks Medie- og Jour­na­list­højsko­le, skul­le DSB have været opmærk­som­me og reageret.

“Alle alarm­klok­ker hos øko­no­mi­af­de­lin­gen bør rin­ge over det her. Det vir­ker vir­ke­lig til, at der er rod i Knorr-Brem­ses fak­tu­ra­er,“ siger han og uddyber: 

“Hvis der er tvivl om rig­tig­he­den af reg­nin­ger­ne, bør man jo sådan set lade være med at beta­le dem, ind­til det er afklaret”.