Når børn for­svin­der i Dan­mark, sæt­tes him­mel og jord i bevæ­gel­se for at fin­de dem. Poli­ti­et udsen­der pres­se­med­del­el­ser og opda­te­rer den bekym­re­de befolk­ning på time­ba­sis, medi­er går i bre­aking, pårø­ren­de deler opslag i loka­le Face­book-grup­per, og fri­vil­li­ge møder talstærkt op til eftersøgninger. 

Fri­heds­bre­vet kan nu afdæk­ke, hvor­dan 21 helt små uledsa­ge­de børn er for­s­vun­det fra Bør­ne­cen­ter Sand­holm, der har til huse ved Cen­ter Sand­holm – også kendt som Sand­holm­lej­ren – uden at poli­ti­et har slå­et alarm.

I en rap­port om et syrisk barns for­svin­den bemær­ker en-med­ar­bej­der fra børnecentret: 

“Sær­lig bekym­ring: Er 7 år gammel.” 

Den rap­port og 20 lig­nen­de har poli­ti­et mod­ta­get, til­sy­ne­la­den­de uden at star­te en omfat­ten­de efter­lys­ning. Alle 21 børn står i hvert fald sta­dig angi­vet som for­s­vund­ne i poli­tiets kriminalregister.

Det afvi­ger i høj grad fra, hvor­dan man gene­relt hand­ler på anmel­del­ser om børn, der for­svin­der, mener poli­ti­for­sker Adam Diderichsen.