Året der gik – Fri Finans

Illustrationer af Malthe Kibsgaard

Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cook­ies fra vores lydleverandør.

Kære læs­er

Tillad mig at præsen­tere mig selv: Jeg er ny chefredak­tør på Fri­heds­brevet med ans­var for de tre jour­nal­is­tiske nyheds­breve Fri Finans, Fri Kul­tur og Fri Poli­tik. Jeg start­ede den 1. decem­ber, og jeg har tænkt, at det er på tide, at du og jeg hilser på hinan­den. Jeg vil fortælle lidt om tankerne bag den jour­nal­is­tik, du abon­ner­er på, og så vil jeg sam­tidig forsøge at gøre sta­tus. Juleda­gene er nem­lig et helt oplagt tid­spunkt til at reflek­tere lidt over, hvor­dan det egentlig går med jour­nal­is­tikken herinde på Fri­heds­brevet – hvor langt er vi nået, og hvor skal vi hen?

I den forbindelse vil jeg gerne tage dig en tur med rundt i bagkat­a­lo­get for det første halve år på Fri Finans. Man kan kalde det en Tour de Great­est Hits over de finan­shis­to­ri­er, som har været blandt de mest læste hos os samt noget af det, som jeg per­son­ligt har været gladest for. His­to­ri­erne skulle gerne give dig et godt pejlemærke om, hvad det er for en jour­nal­is­tisk vision, som du abon­ner­er på hos Frihedsbrevet.

Alkymis­ten Handwerk

De første his­to­ri­er, som jeg håber du vil læse eller gen­læse, er vores kri­tiske blik på en af de virk­somhed­er, der har lukr­eret mest på coro­n­akrisen. Her tænker jeg selvføl­gelig på Copen­hagen Med­ical, der er ejet af kro­n­prin­sens nære ven Jeppe Handw­erk. Handw­erk er vel at betragte som en slags alkymist, der har for­mået at for­van­dle vat­pinde i næsen til det pureste guld. Nu hvor statsmin­is­teren har kaldt coro­n­akrisen for den værste krise siden anden ver­den­skrig, kunne man lidt friskt kalde Handw­erk for en coronabaron.

Stat­en har over det sen­este hal­van­det år i coro­n­aens navn brugt hun­dred­vis af mil­liarder, hur­tigere end Lars Seier kan skaffe en fadøl i Parken, og dermed har en af de vigtig­ste opgaver for lan­dets jour­nal­is­ter helt givet sig selv: Nem­lig at under­søge om skat­te­borg­ernes penge bliv­er brugt ans­varligt i en tid, hvor de sid­der ekstra løst.

Det er selvføl­gelig ingen skam at være en driftig for­ret­nings­mand, og man skal også spørge sig selv, hvor­dan test­si­t­u­a­tio­nen i lan­det havde set ud, hvis det ikke havde været for den entre­prenante Jeppe Handw­erk, men tager man imod store mil­liar­dor­dr­er fra stat­en, føl­ger jour­nal­is­ternes kri­tiske blik med. Kun sådan sikr­er vi os, at vi som skat­te­borg­ere får det, vi betaler for, og at ingen mis­bruger og skam­løst udnyt­ter en krisesituation. 

For at forstå hvor mange penge der er i vat­pinde, kan du starte med at læse denne kortlægn­ing, som vi lavede i juni måned, der vis­er, hvor­dan test­mil­liarderne er blevet fordelt. Senere ful­gte vi op med den inter­es­sante his­to­rie om, hvor­dan det lykkedes Jeppe Handw­erk at vin­de udbud­det over en sam­menslut­ning af natk­lube­jere og læger, selvom hans tilbud umid­del­bart scorede en lavere plac­er­ing. Den kan du læse her.

Dernæst har vi på Fri Finans selvføl­gelig inter­esseret os for de vilkår, som Handw­erks podere i Copen­hagen Med­ical er ansat under. Det lykkedes os at grave en række ansæt­telseskon­trak­ter frem, og dermed kunne vi lave his­to­rien om, at de ansæt­telsesvilkår, som Handw­erk tilby­der, giv­er min­delser til dagle­jer­til­værelsen i starten af 1900-tal­let, hvor håbe­fulde arbe­jd­stagere hver dag måtte møde op et sted og håbe, at de kunne blive udpeget til at tjene en dagsløn. Ja, fak­tisk tøvede fag­forenin­gen HK ikke med at kalde ansæt­telsesvilkårene for social dump­ing.

His­to­rien er åbenlyst vigtig blandt andet, for­di den man­glende løn under syg­dom kan ans­pore medar­be­jdere til at møde op, selvom de er syge. Det virk­er jo en anelse absurd, hvis den per­son, der skal stikke en vat­pind op i næsen på dig, selv har coro­nasymp­tomer. Vi har for øvrigt også for nyligt afs­løret, at Copen­hagen Med­icals evne til at passe på sine egne ansat­te lad­er lidt tilbage at ønske.

Det vis­er sig, at Arbe­jd­stil­synet i april måned udst­edte et strak­spåbud til Copen­hagen Med­ical, for­di coronaret­ningslin­jerne ikke blev over­holdt. Dermed udsat­te man sine egne medar­be­jdere for øget smitterisiko.

Mit juleløfte til dig er, at vi på Fri Finans i det nye år vil blive ved med at holde øje med Copen­hagen Med­ical og andre, der omsæt­ter for store sum­mer på coronasituationen.

En Mette på Insta­gram – en anden i Socialdemokrati­ets pengeklub

Fra regerin­gens brug af skat­te­borg­ernes penge skal vi til Socialdemokrati­ets egen evne til at tjene dem. Hvis man kun kendte Mette Fred­erik­sen fra Insta­gram, ville man fejlagtigt tro, at lan­det blev styret af en nede-på-jor­den-gen­nem­snits­dansker, der iklædt en vam­set sweater vasker op i hån­den, pudser vin­duer med Ajax og mæsker sig i makrel i tomat. En rigtig kvin­de af folket, som slet ikke forstår sig på eliten og kun tænker på, hvor­dan Arne i Søn­der­jyl­land mon egentlig går og har det, og hvor­dan hånd­bold­land­sh­old­et M/K klar­er sig.

Men én ting er, hvor­dan Mette Fred­erik­sen kon­sekvent isce­nesæt­ter sig selv – noget andet er, hvor­dan hun fak­tisk ager­er. Jour­nal­is­tikkens opgave er at afs­løre det sid­ste, og der­for har jeg nydt Fri Finans’ artik­ler om, hvor­dan val­get meget ofte falder på tidligere socialdemokratiske min­istre, når der skal find­es bestyrelses­for­mænd til lan­dets stat­slige selskaber.

Det er ikke småpenge, man tjen­er på sådan en tjans, og fx Mogens Lykketoft skraber 477.000 kro­ner sam­men årligt som bestyrelses­for­mand for Energinet ved siden af sin fyrstelige pen­sion fra Folketinget. Det er langt mere, end hvad gen­nem­snits­danskeren, som Mette Fred­erik­sen ynder at portræt­tere, tjen­er på at have et rigtigt arbe­jde. Men gode socialdemokrater sørg­er man selvføl­gelig for.

Er du ikke pro­fes­sionel socialdemokrat, og drøm­mer du om at sætte tæn­derne i en saftig bestyrelses­post i en af statens virk­somhed­er, skal du dog ikke fort­vivle. For hvis du bare melder dig ind i Socialdemokrati­ets pengek­lub, ser det også ud til at kunne hjælpe lidt på det hele.

Hvis du betaler tusind­vis af kro­ner, giv­er Socialdemokrati­ets pengek­lub ikke bare eksklu­siv adgang til regerin­gens min­istre. Nej, det ser gran­giveligt også ud til, at vejen til en bestyrelses­post i statens sel­sk­aber bliv­er kor­tere. Men det kan selvføl­gelig kun lade sig gøre, hvis du har råd til at betale 20.000 kro­ner årligt for et S‑abonnement, og hvem har lige det, ud over selvføl­gelig sam­fun­dets rigeste og mest magt­fulde men­nesker. Næ, S‑pengeklubben er ikke lige­frem noget, som har­moner­er super­godt med statsmin­is­terens selvisce­nesæt­telse som den anti-elitære, almin­delige Mette Makrel. Måske er det der­for, hun helst undgår at tale om den.

Apro­pos Socialdemokrati­ets pengeklub

Når der er noget lan­dets statsmin­is­ter ikke vil tale om, så skal det være Fri­heds­brevets store fornø­jelse hele tiden at nævne det. Der­for vil jeg i min gen­nem­gang af årets bed­ste his­to­ri­er fra Fri Finans også minde om en anden artikel om Socialdemokrati­ets pengek­lub, som i sen­som­meren fik mig til at spærre øjnene op.

Den han­dler om den tidligere socialdemokratiske over­borgmester i Køben­havn Jens Kramer Mikkelsen, der er for­mand for klubben. Fri Finans kunne afs­løre, at selvsamme Jens Kramer Mikkelsen var ansat som lob­by­ist af Hvi­dovre Kom­mune til at påvirke… regerin­gen. Hvi­dovre Kom­mune drøm­mer nem­lig om at realis­ere det store anlægspro­jekt “Holmene”, og i den forbindelse er man afhængig af regerin­gens velvil­je. I denne his­to­rie kan du læse, hvor utrolig godt den tidligere over­borgmester har taget sig betalt for det. Man kan ret­færdighedsvis sige, at Jens Kramer Mikkelsen som for­mand for Socialdemokrati­ets pengek­lub jo også har en tem­melig unik adgang til de men­nesker, som kun­den har ansat ham til at påvirke.

Desu­den ser det ud til at Kramer Mikkelsen virke­lig har lev­eret varen for sin knap halve mil­lion kro­ner. Fri Finans har nem­lig også afdækket et hem­meligt møde hos bolig­min­is­ter Kaare Dyb­vad med Kramer Mikkelsens og Hvi­dovres socialdemokratiske borgmester, hvor der ikke blev taget refer­at. Nuv­el. Som Bis­mar­ck sagde: “Jo min­dre befolknin­gen ved om, hvor­dan man laver pølser og poli­tik, jo bedre sover de,” og det er nok meget rigtigt. Heldigvis er Fri­heds­brevet ikke sat i ver­den for, at du skal sove godt om nat­ten. Vi skal tvær­ti­mod forsyne dig med kri­tisk og under­hold­ende jour­nal­is­tik, som lær­er dig noget, du ikke vid­ste i forve­jen, og som er svært at kon­sumere med hvilepuls.

C’est ne pas un kopistel

En sid­ste his­to­rie, jeg vil nævne for dig fra året, der gik, var Fri Finans’ dækn­ing af den meget omdiskuterede kopis­ag mellem sund­heds­gu­ru­en Chris­t­ian Bitz og keramik­eren Kasper Würtz, der for­mentlig ikke er gået din næse forbi.

Vi bragte his­to­rien om den dobbel­trolle, som lan­dets største erhverv­sor­gan­i­sa­tion Dan­sk Indus­tri havde, da organ­i­sa­tio­nen forsøgte at få kopis­agen prøvet ved Højesteret, efter at Kasper Würtz havde fået med­hold i både by- og landsret.

Senere vendte to uvildige skønsper­son­er, som Bitz’ forsvarsad­vokat selv havde ind­kaldt i ret­ten, sig mod sund­heds­gu­ru­en. Ekspert­erne mente ikke, at der kunne herske tvivl om, at Chris­t­ian Bitz var mere end blot inspir­eret af Kasper Würtz’ stel.

Og til sidst sat­te den store detailkæde Imer­co Bitz i skam­mekro­gen, da kæden stoppede med at forhan­dle en lang række af de pro­duk­ter, Bitz havde pro­duc­eret, efter vi på Fri­heds­brevet spurgte dem til miseren.Kasper Würtz og Chris­t­ian Bitz spillede rollerne som David mod Goliath til per­fek­tion, og det “at lave en Bitz” er i den brede offent­lighed endt med at blive syn­onym med at plagiere. Selvom sagen alt­så blev dækket mas­sivt i andre medi­er også, er jeg glad for den dækn­ing, vi selv havde. Når en his­to­rie fra dan­sk erhvervs­liv på den måde går land og rige rundt, synes jeg at det er vigtigt, at vi på Fri Finans kan give dig vores egne orig­i­nale vin­kler og perspektiver.

Her til sidst

Vi har på Fri Finans også skrevet om meget andet inter­es­sant det for­gangne år, og jeg kunne have val­gt at fremhæve en masse andre his­to­ri­er. Når val­get faldt på de oven­stående, skyldes det, at jeg synes, at de fint ind­kap­sler visio­nen for dette nyheds­brev. Vi skal holde øje med, om vores skat­tekro­ner bliv­er brugt for­nuftigt. Vi skal afs­løre, hvis erhvervs­folk eller poli­tikere ikke prak­tis­er­er det, de prædik­er. Og vi skal turde stille de ube­hagelige spørgsmål, som går imod konsensus.

Når alt dette nu er skrevet, så vil jeg gerne indrømme, at du som læs­er eller lyt­ter af Fri Finans slet ikke har set det bed­ste, vi kan, end­nu. Der er rigtig meget, som vi skal blive bedre til, og som jeg håber, vi kan løfte markant i løbet af det kom­mende år. Jeg synes, at vi skal blive bedre til at dække de store C25-virk­somhed­er og de store finans­poli­tiske inter­esse­or­gan­i­sa­tion­er. I den forbindelse håber jeg på, at vi tidligt i det nye år kan tilknytte en skarp, kri­tisk og under­hold­ende finan­skom­men­ta­tor til vores nyheds­brev, som kan tage os med ind bag de lukkede døre. Deru­dover er der flere store pro­jek­ter på vej, som vi har arbe­jdet sten­hårdt på de sen­este mange måned­er, og som jeg virke­lig glæder mig til at præsen­tere for dig.

Én ting, som jeg gerne vil løfte lidt af sløret for allerede nu, er en pod­cast­serie, der afs­lør­er de mørkeste af de mørkeste hem­me­lighed­er hos en af Dan­marks største, og mest hæderkro­nede virk­somhed­er. Den serie for­ven­ter jeg mig meget af, og jeg reg­n­er med, at du vil kunne lytte til serien i løbet af første kvar­tal i det nye år. Down­load vores app, og glæd dig.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i denne omgang. Jeg håber, at du blev lidt klogere på, hvad min jour­nal­is­tiske ambi­tion er med dette nyheds­brev, og at du føler, at du har fået noget for pen­gene i den tid, du har abon­neret. På tors­dag får du mit tilbage­b­lik på året der gik i kul­turens ver­den, hvis du alt­så er den glade mod­tager af nyheds­brevet Fri Kul­tur. Nytår­saften kig­ger jeg tilbage på Fri Politik.

Jeg håber du kom­mer rigtig godt ind i det nye år, og jeg takker dig for din støtte til Fri­heds­brevet i det for­gangne. Har du tips til his­to­ri­er, som vi burde kaste os over, så skriv endelig til mig på kristoffer@frihedsbrevet.dk. Her hør­er jeg selvføl­gelig også gerne, hvis du har konkrete forslag til, hvad der kunne gøre Fri Finans til en bedre oplevelse for dig.

Godt nytår!

Ven­lig hilsen

Kristof­fer Erik­sen, chefredaktør