Året der gik – Fri Finans

Illustrationer af Malthe Kibsgaard

Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Kære læser

Til­lad mig at præ­sen­te­re mig selv: Jeg er ny che­fre­dak­tør på Fri­heds­bre­vet med ansvar for de tre jour­na­li­sti­ske nyheds­bre­ve Fri Finans, Fri Kul­tur og Fri Poli­tik. Jeg star­te­de den 1. decem­ber, og jeg har tænkt, at det er på tide, at du og jeg hil­ser på hin­an­den. Jeg vil for­tæl­le lidt om tan­ker­ne bag den jour­na­li­stik, du abon­ne­rer på, og så vil jeg sam­ti­dig for­sø­ge at gøre sta­tus. Jule­da­ge­ne er nem­lig et helt oplagt tids­punkt til at reflek­te­re lidt over, hvor­dan det egent­lig går med jour­na­li­stik­ken her­in­de på Fri­heds­bre­vet – hvor langt er vi nået, og hvor skal vi hen?

I den for­bin­del­se vil jeg ger­ne tage dig en tur med rundt i bag­ka­ta­lo­get for det før­ste hal­ve år på Fri Finans. Man kan kal­de det en Tour de Gre­a­test Hits over de finans­hi­sto­ri­er, som har været blandt de mest læste hos os samt noget af det, som jeg per­son­ligt har været gla­dest for. Histo­ri­er­ne skul­le ger­ne give dig et godt pej­le­mær­ke om, hvad det er for en jour­na­li­stisk vision, som du abon­ne­rer på hos Frihedsbrevet.

Alky­mi­sten Handwerk

De før­ste histo­ri­er, som jeg håber du vil læse eller gen­læ­se, er vores kri­ti­ske blik på en af de virk­som­he­der, der har lukre­ret mest på cor­ona­kri­sen. Her tæn­ker jeg selv­føl­ge­lig på Copen­ha­gen Medi­cal, der er ejet af kron­prin­sens nære ven Jep­pe Handwerk. Handwerk er vel at betrag­te som en slags alky­mist, der har for­må­et at for­vand­le vat­pin­de i næsen til det pure­ste guld. Nu hvor stats­mi­ni­ste­ren har kaldt cor­ona­kri­sen for den vær­ste kri­se siden anden ver­denskrig, kun­ne man lidt friskt kal­de Handwerk for en coronabaron.

Sta­ten har over det sene­ste halvan­det år i cor­o­na­ens navn brugt hund­red­vis af mil­li­ar­der, hur­ti­ge­re end Lars Sei­er kan skaf­fe en fadøl i Par­ken, og der­med har en af de vig­tig­ste opga­ver for lan­dets jour­na­li­ster helt givet sig selv: Nem­lig at under­sø­ge om skat­te­bor­ger­nes pen­ge bli­ver brugt ansvar­ligt i en tid, hvor de sid­der ekstra løst.

Det er selv­føl­ge­lig ingen skam at være en drif­tig for­ret­nings­mand, og man skal også spør­ge sig selv, hvor­dan test­si­tu­a­tio­nen i lan­det hav­de set ud, hvis det ikke hav­de været for den entre­prenan­te Jep­pe Handwerk, men tager man imod sto­re mil­li­ar­dor­drer fra sta­ten, føl­ger jour­na­li­ster­nes kri­ti­ske blik med. Kun sådan sik­rer vi os, at vi som skat­te­bor­ge­re får det, vi beta­ler for, og at ingen mis­bru­ger og skam­løst udnyt­ter en krisesituation. 

For at for­stå hvor man­ge pen­ge der er i vat­pin­de, kan du star­te med at læse den­ne kort­læg­ning, som vi lave­de i juni måned, der viser, hvor­dan test­mil­li­ar­der­ne er ble­vet for­delt. Sene­re fulg­te vi op med den inter­es­san­te histo­rie om, hvor­dan det lyk­ke­des Jep­pe Handwerk at vin­de udbud­det over en sam­men­slut­ning af nat­klu­be­je­re og læger, selv­om hans til­bud umid­del­bart score­de en lave­re pla­ce­ring. Den kan du læse her.

Der­næst har vi på Fri Finans selv­føl­ge­lig inter­es­se­ret os for de vil­kår, som Handwer­ks pode­re i Copen­ha­gen Medi­cal er ansat under. Det lyk­ke­des os at gra­ve en ræk­ke ansæt­tel­ses­kon­trak­ter frem, og der­med kun­ne vi lave histo­ri­en om, at de ansæt­tel­ses­vil­kår, som Handwerk til­by­der, giver min­del­ser til dag­le­jer­til­væ­rel­sen i star­ten af 1900-tal­let, hvor håbe­ful­de arbejds­ta­ge­re hver dag måt­te møde op et sted og håbe, at de kun­ne bli­ve udpe­get til at tje­ne en dagsløn. Ja, fak­tisk tøve­de fag­for­e­nin­gen HK ikke med at kal­de ansæt­tel­ses­vil­kå­re­ne for soci­al dum­ping.

Histo­ri­en er åben­lyst vig­tig blandt andet, for­di den mang­len­de løn under syg­dom kan anspo­re med­ar­bej­de­re til at møde op, selv­om de er syge. Det vir­ker jo en anel­se absurd, hvis den per­son, der skal stik­ke en vat­pind op i næsen på dig, selv har cor­o­na­symp­to­mer. Vi har for øvrigt også for nyligt afslø­ret, at Copen­ha­gen Medi­cals evne til at pas­se på sine egne ansat­te lader lidt til­ba­ge at ønske.

Det viser sig, at Arbejds­til­sy­net i april måned udsted­te et straks­på­bud til Copen­ha­gen Medi­cal, for­di cor­o­na­ret­nings­linjer­ne ikke blev over­holdt. Der­med udsat­te man sine egne med­ar­bej­de­re for øget smitterisiko.

Mit jule­løf­te til dig er, at vi på Fri Finans i det nye år vil bli­ve ved med at hol­de øje med Copen­ha­gen Medi­cal og andre, der omsæt­ter for sto­re sum­mer på coronasituationen.

En Met­te på Ins­ta­gram – en anden i Soci­al­de­mo­kra­tiets pengeklub

Fra rege­rin­gens brug af skat­te­bor­ger­nes pen­ge skal vi til Soci­al­de­mo­kra­tiets egen evne til at tje­ne dem. Hvis man kun kend­te Met­te Fre­de­rik­sen fra Ins­ta­gram, vil­le man fejl­ag­tigt tro, at lan­det blev sty­ret af en nede-på-jor­den-gen­nem­snits­dan­sker, der iklædt en vam­set swe­a­ter vasker op i hån­den, pud­ser vin­du­er med Ajax og mæsker sig i mak­rel i tomat. En rig­tig kvin­de af fol­ket, som slet ikke for­står sig på eli­ten og kun tæn­ker på, hvor­dan Arne i Søn­derjyl­land mon egent­lig går og har det, og hvor­dan hånd­bold­lands­hol­det M/K kla­rer sig.

Men én ting er, hvor­dan Met­te Fre­de­rik­sen kon­se­kvent isce­ne­sæt­ter sig selv – noget andet er, hvor­dan hun fak­tisk age­rer. Jour­na­li­stik­kens opga­ve er at afslø­re det sid­ste, og der­for har jeg nydt Fri Finans’ artik­ler om, hvor­dan val­get meget ofte fal­der på tid­li­ge­re soci­al­de­mo­kra­ti­ske mini­stre, når der skal fin­des besty­rel­ses­for­mænd til lan­dets stats­li­ge selskaber.

Det er ikke små­pen­ge, man tje­ner på sådan en tjans, og fx Mogens Lyk­ke­toft skra­ber 477.000 kro­ner sam­men årligt som besty­rel­ses­for­mand for Ener­gi­net ved siden af sin fyr­ste­li­ge pen­sion fra Fol­ke­tin­get. Det er langt mere, end hvad gen­nem­snits­dan­ske­ren, som Met­te Fre­de­rik­sen ynder at portræt­te­re, tje­ner på at have et rig­tigt arbej­de. Men gode soci­al­de­mo­kra­ter sør­ger man selv­føl­ge­lig for.

Er du ikke pro­fes­sio­nel soci­al­de­mo­krat, og drøm­mer du om at sæt­te tæn­der­ne i en saf­tig besty­rel­ses­post i en af sta­tens virk­som­he­der, skal du dog ikke fortviv­le. For hvis du bare mel­der dig ind i Soci­al­de­mo­kra­tiets pen­ge­klub, ser det også ud til at kun­ne hjæl­pe lidt på det hele.

Hvis du beta­ler tusind­vis af kro­ner, giver Soci­al­de­mo­kra­tiets pen­ge­klub ikke bare eks­klu­siv adgang til rege­rin­gens mini­stre. Nej, det ser gran­gi­ve­ligt også ud til, at vej­en til en besty­rel­ses­post i sta­tens sel­ska­ber bli­ver kor­te­re. Men det kan selv­føl­ge­lig kun lade sig gøre, hvis du har råd til at beta­le 20.000 kro­ner årligt for et S‑abonnement, og hvem har lige det, ud over selv­føl­ge­lig sam­fun­dets rige­ste og mest magt­ful­de men­ne­sker. Næ, S‑pengeklubben er ikke lige­frem noget, som har­mone­rer super­godt med stats­mi­ni­ste­rens sel­vi­s­ce­ne­sæt­tel­se som den anti-eli­tæ­re, almin­de­li­ge Met­te Mak­rel. Måske er det der­for, hun helst und­går at tale om den.

Apro­pos Soci­al­de­mo­kra­tiets pengeklub

Når der er noget lan­dets stats­mi­ni­ster ikke vil tale om, så skal det være Fri­heds­bre­vets sto­re for­nø­jel­se hele tiden at næv­ne det. Der­for vil jeg i min gen­nem­gang af årets bed­ste histo­ri­er fra Fri Finans også min­de om en anden arti­kel om Soci­al­de­mo­kra­tiets pen­ge­klub, som i sen­som­me­ren fik mig til at spær­re øjne­ne op.

Den hand­ler om den tid­li­ge­re soci­al­de­mo­kra­ti­ske over­borg­me­ster i Køben­havn Jens Kra­mer Mik­kel­sen, der er for­mand for klub­ben. Fri Finans kun­ne afslø­re, at selv­sam­me Jens Kra­mer Mik­kel­sen var ansat som lob­byist af Hvi­d­ov­re Kom­mu­ne til at påvir­ke… rege­rin­gen. Hvi­d­ov­re Kom­mu­ne drøm­mer nem­lig om at rea­li­se­re det sto­re anlægs­pro­jekt “Hol­me­ne”, og i den for­bin­del­se er man afhæn­gig af rege­rin­gens vel­vil­je. I den­ne histo­rie kan du læse, hvor utro­lig godt den tid­li­ge­re over­borg­me­ster har taget sig betalt for det. Man kan ret­fær­dig­heds­vis sige, at Jens Kra­mer Mik­kel­sen som for­mand for Soci­al­de­mo­kra­tiets pen­ge­klub jo også har en tem­me­lig unik adgang til de men­ne­sker, som kun­den har ansat ham til at påvirke.

Des­u­den ser det ud til at Kra­mer Mik­kel­sen vir­ke­lig har leve­ret varen for sin knap hal­ve mil­li­on kro­ner. Fri Finans har nem­lig også afdæk­ket et hem­me­ligt møde hos bolig­mi­ni­ster Kaa­re Dybvad med Kra­mer Mik­kel­sens og Hvi­d­ov­res soci­al­de­mo­kra­ti­ske borg­me­ster, hvor der ikke blev taget refe­rat. Nuvel. Som Bis­marck sag­de: “Jo min­dre befolk­nin­gen ved om, hvor­dan man laver pøl­ser og poli­tik, jo bed­re sover de,” og det er nok meget rig­tigt. Hel­dig­vis er Fri­heds­bre­vet ikke sat i ver­den for, at du skal sove godt om nat­ten. Vi skal tvær­ti­mod for­sy­ne dig med kri­tisk og under­hol­den­de jour­na­li­stik, som lærer dig noget, du ikke vid­ste i for­vej­en, og som er svært at konsu­me­re med hvilepuls.

C’est ne pas un kopistel

En sid­ste histo­rie, jeg vil næv­ne for dig fra året, der gik, var Fri Finans’ dæk­ning af den meget omdis­ku­te­re­de kopisag mel­lem sund­heds­guru­en Chri­sti­an Bitz og kera­mi­ke­ren Kas­per Würtz, der for­ment­lig ikke er gået din næse forbi.

Vi brag­te histo­ri­en om den dob­bel­trol­le, som lan­dets stør­ste erhvervsor­ga­ni­sa­tion Dansk Indu­stri hav­de, da orga­ni­sa­tio­nen for­søg­te at få kopisa­gen prø­vet ved Højeste­ret, efter at Kas­per Würtz hav­de fået med­hold i både by- og landsret.

Sene­re vend­te to uvil­di­ge skøns­per­so­ner, som Bitz’ for­svar­sad­vo­kat selv hav­de ind­kaldt i ret­ten, sig mod sund­heds­guru­en. Eks­per­ter­ne men­te ikke, at der kun­ne her­ske tvivl om, at Chri­sti­an Bitz var mere end blot inspi­re­ret af Kas­per Würtz’ stel.

Og til sidst sat­te den sto­re detail­kæ­de Imerco Bitz i skam­me­kro­gen, da kæden stop­pe­de med at for­hand­le en lang ræk­ke af de pro­duk­ter, Bitz hav­de pro­du­ce­ret, efter vi på Fri­heds­bre­vet spurg­te dem til miseren.Kasper Würtz og Chri­sti­an Bitz spil­le­de rol­ler­ne som David mod Goli­ath til per­fek­tion, og det “at lave en Bitz” er i den bre­de offent­lig­hed endt med at bli­ve syno­nym med at plagi­e­re. Selv­om sagen alt­så blev dæk­ket mas­sivt i andre medi­er også, er jeg glad for den dæk­ning, vi selv hav­de. Når en histo­rie fra dansk erhvervs­liv på den måde går land og rige rundt, synes jeg at det er vig­tigt, at vi på Fri Finans kan give dig vores egne ori­gi­na­le vink­ler og perspektiver.

Her til sidst

Vi har på Fri Finans også skre­vet om meget andet inter­es­sant det for­gang­ne år, og jeg kun­ne have valgt at frem­hæ­ve en mas­se andre histo­ri­er. Når val­get faldt på de oven­stå­en­de, skyl­des det, at jeg synes, at de fint ind­kaps­ler visio­nen for det­te nyheds­brev. Vi skal hol­de øje med, om vores skat­te­kro­ner bli­ver brugt for­nuf­tigt. Vi skal afslø­re, hvis erhvervs­folk eller poli­ti­ke­re ikke prak­ti­se­rer det, de præ­di­ker. Og vi skal tur­de stil­le de ube­ha­ge­li­ge spørgs­mål, som går imod konsensus.

Når alt det­te nu er skre­vet, så vil jeg ger­ne indrøm­me, at du som læser eller lyt­ter af Fri Finans slet ikke har set det bed­ste, vi kan, end­nu. Der er rig­tig meget, som vi skal bli­ve bed­re til, og som jeg håber, vi kan løf­te mar­kant i løbet af det kom­men­de år. Jeg synes, at vi skal bli­ve bed­re til at dæk­ke de sto­re C25-virk­som­he­der og de sto­re finans­po­li­ti­ske inter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner. I den for­bin­del­se håber jeg på, at vi tid­ligt i det nye år kan til­knyt­te en skarp, kri­tisk og under­hol­den­de finanskom­men­ta­tor til vores nyheds­brev, som kan tage os med ind bag de luk­ke­de døre. Der­u­d­over er der fle­re sto­re pro­jek­ter på vej, som vi har arbej­det sten­hårdt på de sene­ste man­ge måne­der, og som jeg vir­ke­lig glæ­der mig til at præ­sen­te­re for dig.

Én ting, som jeg ger­ne vil løf­te lidt af slø­ret for alle­re­de nu, er en podcast­se­rie, der afslø­rer de mør­ke­ste af de mør­ke­ste hem­me­lig­he­der hos en af Dan­marks stør­ste, og mest hæder­kro­ne­de virk­som­he­der. Den serie for­ven­ter jeg mig meget af, og jeg reg­ner med, at du vil kun­ne lyt­te til seri­en i løbet af før­ste kvar­tal i det nye år. Down­lo­ad vores app, og glæd dig.

Det var alt, hvad jeg hav­de til dig i den­ne omgang. Jeg håber, at du blev lidt klo­ge­re på, hvad min jour­na­li­sti­ske ambi­tion er med det­te nyheds­brev, og at du føler, at du har fået noget for pen­ge­ne i den tid, du har abon­ne­ret. På tors­dag får du mit til­ba­ge­blik på året der gik i kul­tu­rens ver­den, hvis du alt­så er den gla­de mod­ta­ger af nyheds­bre­vet Fri Kul­tur. Nytår­s­af­ten kig­ger jeg til­ba­ge på Fri Politik.

Jeg håber du kom­mer rig­tig godt ind i det nye år, og jeg tak­ker dig for din støt­te til Fri­heds­bre­vet i det for­gang­ne. Har du tips til histo­ri­er, som vi bur­de kaste os over, så skriv ende­lig til mig på kristoffer@frihedsbrevet.dk. Her hører jeg selv­føl­ge­lig også ger­ne, hvis du har kon­kre­te for­slag til, hvad der kun­ne gøre Fri Finans til en bed­re ople­vel­se for dig.

Godt nytår!

Ven­lig hilsen

Kri­stof­fer Erik­sen, chefredaktør