Den 11. november inviterede den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa til foredrag i indre København.
Omkring 80 mennesker mødte op til foredraget på Store Kannikestræde, heriblandt Frihedsbrevets muldvarp bevæbnet med en optager.
Aftenens tema var ledsmerter. Et emne, som man måtte betale 300 kroner for at få adgang til at høre Penkowa udbrede sig om.
Foredraget kom dog også omkring emner som forebyggelse af kræft, migræne og lupus.
Bag arrangeret står også firmaet Braintimize, som Penkowas tætte samarbejdspartner Jesper Pedersen står bag. På firmaets hjemmeside kan man købe de vidundermidler, Penkowa præsenterede i løbet af aftenen.
Til dem, der har glemt, hvem Milena Penkowa er, så var hun en stjerneforsker i 00’erne. Men det viste sig, at hun havde pyntet på sine resultater.
Sagen blev afsløret i Weekendavisen og er blevet beskrevet som Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel. Penkowa har efterfølgende fået frataget sin autorisation. I 2019 blev der sat et punktum i sagen, da byretten stadfæstede, at hun ikke kunne få sin doktorgrad tilbage.
Siden har der ikke været mange kritiske skriverier om Penkowa, der i dag har udviklet en forretning, hvor hun tilbyder rådgivning og foredrag – blandt andet henvendt til mennesker ramt af kræft. Råd, som man kan betale sig til gennem Milenas Medlemsklub eller ved at deltage i hendes foredrag. Derudover deler hun ud af sine anbefalinger på Facebook til sine 38.000 følgere.
Særtilbud: Spar 100 kr. lige nu
Få den første måned for bare 29 kr. og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Politik
Manden bag Lars Boje: Konkursramt forretningsmand hjalp med at...
Fri Kultur
Mulig doping i fodbold: En lang række tidligere spillere fra...
Fri Kultur
Feministerne har ødelagt det hele: Borgerlige kvinder kæmper for...
Fri Finans
Kendte skatteadvokater afviste problemer i samarbejde med...