I begyndelsen af 2020 mødtes Mark Medish med en lille gruppe kollegaer fra den politiske verden i Washington, rådgivere, advokater og folk med udenrigs- og sikkerhedspolitisk erfaring. Den direkte anledning var pandemien, og hvordan den i et valgår kunne påvirke institutioner og politiske beslutninger i USA. Flere af deltagerne havde været vant til at lave risikoanalyser af lande ude i verden, mens deres eget land, USA, altid havde været risikofrit. Det havde ændret sig. Gruppen mødtes flere gange og begyndte at gennemspille scenarier for, hvad der kunne gå galt, og et af dem lignede det drama, der udspillede sig den 6. januar 2021 ved Kongressen i Washington, hvor det i forbindelse med godkendelsen af Donald Trumps valgnederlag til Joe Biden kom til voldelige sammenstød.
Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Mark Medish om det, han beskriver som USA’s igangværende forfatningskrise, og som han selv og hans kollegaer de seneste fem år har beskrevet og analyseret i en række essays, seminarer og debatter med fokus på ukonventionelle trusler mod Amerikas politiske orden.
Medish har 30 års erfaring fra de politiske inderkredse i Washington. Han er registreret demokrat, og under præsident Bill Clinton i 1990’erne sad han på topposter i Det Hvide Hus og finansministeriet. Siden da har han arbejdet som international advokat og med strategisk rådgivning over det meste af verden, og han har også en fortid som vicepræsident for tænketanken Carnegie i den amerikanske hovedstad. Endelig er han medstifter af foreningen Keep Our Republic, der bedriver folkeoplysning om den amerikanske models fundament og retsstaten.
Bliv medlem og læs videre – spar 50%
Støt uafhængig journalistik og få adgang til hele vores arkiv – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Kultur
For grov til TV 2: Joke om Løkke fjernet fra årskavalkade
Fri Forsvar
Fra rockermiljøet til krig i Afghanistan: Her er historien om...
Fri Politik
Det store overblik: Her er alt, hvad vi ved om korruptionsskandalen i...
Fri Stat
Advokater revser kommune: Børn blev ulovligt anbragt hos...