Ame­ri­kansk filo­sof: Jag­ten på iden­ti­tet gør os min­dre frie

Frem­med­gø­rel­se er et nega­tivt ladet ord. 

At føle sig frem­med­gjort inde­bæ­rer, at man ikke føler sig hjem­me. 
Man er frem­med, man er uden­for, man ople­ver distan­ce, og man kan ikke se sig selv i det, der fore­går, og der­for ram­mes man af en følel­se af ensom­hed og iso­la­tion.
Hvem har lyst til at føle sig frem­med­gjort?
Ingen, og dem, der udsæt­tes for den ople­vel­se, gør, hvad de kan for at over­vin­de den, eller gør sig anstren­gel­ser for ikke at brin­ge sig selv i sådan en situ­a­tion. Man søger fæl­les­ska­ber, hvor man kan iden­ti­fi­ce­re sig med den sag eller de men­ne­sker, man for­bin­der sig med.
Ikke desto min­dre opfor­drer den ame­ri­kan­ske filo­sof Todd McGowan os alle til at omfav­ne frem­med­gø­rel­sen, tage den på os, i ste­det for at bekæm­pe eller und­gå den. 
Det gør han i en fasci­ne­ren­de bog med tit­len ‘Embra­cing Ali­e­na­tion: Why We Shouldn’t Try To Find Our­sel­ves’.
Den snart 59-åri­ge McGowan kal­der det en per­son­lig bog. Histo­ri­en begyn­der i en lil­le by i Ohio i det ame­ri­kan­ske Midt­ve­sten i 1970’erne, hvor Todd har en ople­vel­se af ikke at pas­se ind.
Han siger:
“Jeg føl­te mig altid uden­for. Jeg for­søg­te at fin­de vej ind i den ene eller anden grup­pe, men det lyk­ke­des aldrig. Og min fami­lie, ikke mine for­æl­dre, men slægt­nin­ge i den by, hvor jeg vok­se­de op, var – hvor­dan kan jeg sige det på en pæn måde – til­ba­ge­stå­en­de, raci­sti­ske, kvin­de­ha­de­re og homo­fo­ber. Alt det vær­ste ved small town Ame­ri­ca, og jeg føl­te mig meget frem­med over for alt det, det sam­me gjor­de mine for­æl­dre, selv­om både jeg og de var kon­ser­va­ti­ve. Det er min histo­rie bag til­bli­vel­sen af bogen, den er per­son­lig, men jeg håber også, at den er uni­ver­sel.”
McGowan til­fø­jer:
“I gym­na­si­et blev jeg så til­truk­ket af eksi­sten­ti­a­lis­me og Jean-Paul Sart­re, og det fik stor ind­fly­del­se på mig, selv­om eksi­sten­ti­a­lis­me ikke fyl­der så meget i bogen, for­di jeg siden bevæ­ge­de mig i en anden ret­ning i min tænk­ning.”