Fremmedgørelse er et negativt ladet ord.
At føle sig fremmedgjort indebærer, at man ikke føler sig hjemme.
Man er fremmed, man er udenfor, man oplever distance, og man kan ikke se sig selv i det, der foregår, og derfor rammes man af en følelse af ensomhed og isolation.
Hvem har lyst til at føle sig fremmedgjort?
Ingen, og dem, der udsættes for den oplevelse, gør, hvad de kan for at overvinde den, eller gør sig anstrengelser for ikke at bringe sig selv i sådan en situation. Man søger fællesskaber, hvor man kan identificere sig med den sag eller de mennesker, man forbinder sig med.
Ikke desto mindre opfordrer den amerikanske filosof Todd McGowan os alle til at omfavne fremmedgørelsen, tage den på os, i stedet for at bekæmpe eller undgå den.
Det gør han i en fascinerende bog med titlen ‘Embracing Alienation: Why We Shouldn’t Try To Find Ourselves’.
Den snart 59-årige McGowan kalder det en personlig bog. Historien begynder i en lille by i Ohio i det amerikanske Midtvesten i 1970’erne, hvor Todd har en oplevelse af ikke at passe ind.
Han siger:
“Jeg følte mig altid udenfor. Jeg forsøgte at finde vej ind i den ene eller anden gruppe, men det lykkedes aldrig. Og min familie, ikke mine forældre, men slægtninge i den by, hvor jeg voksede op, var – hvordan kan jeg sige det på en pæn måde – tilbagestående, racistiske, kvindehadere og homofober. Alt det værste ved small town America, og jeg følte mig meget fremmed over for alt det, det samme gjorde mine forældre, selvom både jeg og de var konservative. Det er min historie bag tilblivelsen af bogen, den er personlig, men jeg håber også, at den er universel.”
McGowan tilføjer:
“I gymnasiet blev jeg så tiltrukket af eksistentialisme og Jean-Paul Sartre, og det fik stor indflydelse på mig, selvom eksistentialisme ikke fylder så meget i bogen, fordi jeg siden bevægede mig i en anden retning i min tænkning.”
Lige nu kan du spare 40%
Bliv medlem og få adgang til hele Frihedsbrevet. Fra artikler til podcasts – få original journalistik, du ikke finder andre steder
Bliv medlem og spar nuPopulære artikler
Fri Finans
Han mænger sig med Putins spidser og er blevet hædret for at “kæmpe mod...
Fri Bandit
Han var stråmand i rockerrelateret fakturafabrik: “Jeg skal...
Fri Politik
Byrådsmedlem meldt til politiet: Beskyldes for...
Fri Politik
Nord Stream-sabotagen: Tyskland mener, at Ukraine stod bag – men i...