Da det yderste højre var samlet i Bruxelles, blev alle russiske og kinesiske spioner bedt om at forlade lokalet – og så begyndte folk at grine
“Hvis der er nogle russiske eller kinesiske spioner, skal jeg bede jer om at gå,” siger Frank Furedi, hvilket udløser en mild latter fra publikum.
Frank Furedi er direktør i tænketanken FSI, som står for Freedom and Sovereignty Initiative Europe; en højreorienteret tænketank, måske nok den mest højreorienterede tænketank, der opererer i Bruxelles.
I aften har de inviteret til et arrangement, hvor det skal debatteres, om højrefløjen på tværs af Europa er klar til at gribe magten. Og beskeden fra Frank Furedi er sjov af flere årsager.
For det første er FSI vellidt blandt folk, der af deres modstandere gerne beskyldes for at være Putin-venlige; det gælder sådan en som den tidligere mangeårige ungarske premierminister Viktor Orbán.
For det andet blev tænketankens forgænger MCC Brussels – tingene har det med at skifte ham i Bruxelles – vistnok infiltreret af en russisk spion.
Det er onsdag aften, og der er tale om en slags urpremiere for FSI.
I et semi-småt lokale har tænketanken inviteret til sit allerførste arrangement, siden forgængeren ophørte tilbage i sensommeren, som konsekvens af at de ikke længere kunne betale deres medarbejdere løn.
Nu er nogenlunde de samme medarbejdere dog tilbage i denne nye højreorienterede tænketank, og i aften skal højrefløjens fremgang på tværs af Europa diskuteres – om de europæiske højrefløjspartier er parate til især de forestående valg, om de er parate til at tage og formidle magten, og om omverdenen er parat til dette.
For det er ikke kun i Danmark, at partier på den yderste højrefløj synes at trives ualmindeligt godt.
I Frankrig ser man Le Pens Rassemblement National storme frem, spanske Vox måles til at blive det tredjestørste parti, Belgiens Vlaams Belang måles til at blive det største, i Italien er Giorgia Meloni premierminister.
Også i Tyskland har den ellers historisk kontroversielle højrefløj medvind i sejlene, og tidligere på måneden blev en politiker fra AfD for første gang nogensinde valgt som formand for parlamentet i en af landets delstater.
Og i Storbritannien har Nigel Farages Reform UK længe været målt til at blive det største parti ved et valg. Efter sommerens strabadser, der talte rod i forskellige finanser og en velvillighed hos partiet til at tage imod penge fra en udenlandsk donor, er de dog nu blevet overgået af Labour. Men altså; stadig næststørst.
Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Storsvindler spøger i kulissen i anerkendt advokats selskab: “Han...
Fri Stat
Velfærdskøbmænd modtog 13,8 millioner kroner af staten for...
Fri Kultur
På B.T. afholder man ikke sindelagssamtaler, påstod...
Bogmærker
Kan I ikke klokken i Forsvaret, eller hvad sker der?