Flemming Rose

Den 6. august indledte ukrainske styrker en nålestiksoperation mod den russiske region Kursk, som tog Putin og hans generaler med bukserne nede. Operationen er stadig i gang, og iagttagere diskuterer, hvad formålet med operationen er, om den bliver fulgt op af yderligere overraskelsesangreb, og hvordan den vil påvirke krigens gang. Det ser jeg på i denne uges Fri Tænkning.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en ny rapport fra den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for International Peace med titlen Strategic Change in U.S. Foreign Policy, som identificerer de faktorer, der står i vejen for en præsidents ønske om at skifte udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs, og de omstændigheder, der normalt kræves for at få succes med omlægningen af Washingtons strategi.

Kære læser I den­ne uges Fri Tænk­ning kig­ger jeg på, hvad der vil dri­ve USA’s uden­rigs­po­li­tik og syn på ver­den, hvis Kama­la Har­ris vin­der val­get til novem­ber. Hen­des uden­rigs­po­li­ti­ske erfa­ring er spora­disk, og Har­ris har ikke en sam­let fore­stil­ling om sin uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­ti­ske stra­te­gi. Vice­præ­si­den­tens udta­lel­ser på det­te områ­de har mest været tom­me fra­ser… Continued

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en ny amerikansk rapport, en såkaldt hvidbog, som analyserer en række krige med henblik på at vurdere deres relevans for krigen i Ukraine. Hvidbogens forfattere, en gruppe historikere på Harvard University, leverer på den baggrund anbefalinger og advarsler i forhold til den aktuelle krig.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en hyppigt gentaget påstand af USA's præsident Joe Biden og hans udenrigsminister, forsvarsminister samt nationale sikkerhedsrådgiver; nemlig at Rusland vil angribe et NATO-land, hvis ikke Vladimir Putin bliver stoppet i Ukraine.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på en fascinerende debat, der udspiller sig blandt konservative i USA. Den stiller spørgsmålet: Er USA begyndt at ligne Sovjetunionen i sine sidste år, og hvis det er korrekt, hvad betyder det så for Amerika internt og på den internationale scene?

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Kevin Riehle, forfatter til en ny bog om den russiske sikkerhedstjenestes nyere historie, The Russian FSB: A Concise History of the Federal Security Service. FSB blev etableret i 1995 som en af flere efterfølgere til den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB, så historien strækker sig sig fra midten af 1990’erne til i dag med fokus på det snart kvarte århundrede, hvor Vladimir Putin har været ved magten.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Fawaz Gerges, en amerikansk-libanesisk historiker og mellemøstekspert, om hans nye bog What Really Went Wrong: The West and the Failure of Democracy in the Middle East. Gerges er professor i mellemøststudier på London School of Economics og forfatter til en lang række bøger om Mellemøsten og islam. Gerges er født og opvokset i Beirut, og titlen på hans nye bog har polemisk brod mod hans britisk-amerikanske kollega Bernard Lewis, som kort efter Al-Qaedas angreb på USA i 2001 udgav den internationale bestseller What Went Wrong? Her beskriver Lewis sammenstødet mellem islam og moderniteten som hovedforklaring på, hvad der er gået galt i Mellemøsten og konflikten mellem Vesten og islam. Ifølge Gerges reducerer Lewis konflikten til et spørgsmål om en uforanderlig islamisk kultur. Gerges mener, at billedet er langt mere komplekst, hvis man tager historikerens briller på, og han fokuserer i sin bog især på den destruktive rolle, som USA har spillet i Mellemøsten siden Anden Verdenskrig.

Til den­ne uges Fri Tænk­ning har jeg talt med den fran­ske antro­po­log Floren­ce Ber­geaud-Bla­ck­ler, som har besøgt Dan­mark i anled­ning af udgi­vel­sen af hen­des bog Bro­de­ris­men: Sådan under­gra­ver isla­mi­ster de vest­li­ge sam­fund. Bogen udkom på fransk sid­ste år, er ble­vet en best­sel­ler – usæd­van­ligt for en fag­bog fyldt med frem­me­de nav­ne og begre­ber – og… Continued

I denne uges Fri Tænkning ser jeg i forbindelse med de forestående optagelsesforhandlinger mellem EU og Ukraine på demokratiets tilstand i den krigsramte republik. Selv om Ukraine står forrest i køen af de lande, der har søgt optagelse, er landet ifølge tre vestlige organisationer, der overvåger og måler demokratiets tilstand i verden, mindre demokratisk og mindre frit end de otte andre nationer, der ønsker at blive medlem af EU og forhandler med Bruxelles – med undtagelse af Tyrkiet, men de færreste er i dag af den opfattelse, at Tyrkiet en dag bliver medlem af EU. Tværtimod har Tyrkiet givet udtryk for sin interesse for at blive medlem af BRIKS, et økonomisk samarbejde, der i sin tid blev stiftet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.