Flemming Rose

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en hyppigt gentaget påstand af USA's præsident Joe Biden og hans udenrigsminister, forsvarsminister samt nationale sikkerhedsrådgiver; nemlig at Rusland vil angribe et NATO-land, hvis ikke Vladimir Putin bliver stoppet i Ukraine.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på en fascinerende debat, der udspiller sig blandt konservative i USA. Den stiller spørgsmålet: Er USA begyndt at ligne Sovjetunionen i sine sidste år, og hvis det er korrekt, hvad betyder det så for Amerika internt og på den internationale scene?

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Kevin Riehle, forfatter til en ny bog om den russiske sikkerhedstjenestes nyere historie, The Russian FSB: A Concise History of the Federal Security Service. FSB blev etableret i 1995 som en af flere efterfølgere til den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB, så historien strækker sig sig fra midten af 1990’erne til i dag med fokus på det snart kvarte århundrede, hvor Vladimir Putin har været ved magten.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Fawaz Gerges, en amerikansk-libanesisk historiker og mellemøstekspert, om hans nye bog What Really Went Wrong: The West and the Failure of Democracy in the Middle East. Gerges er professor i mellemøststudier på London School of Economics og forfatter til en lang række bøger om Mellemøsten og islam. Gerges er født og opvokset i Beirut, og titlen på hans nye bog har polemisk brod mod hans britisk-amerikanske kollega Bernard Lewis, som kort efter Al-Qaedas angreb på USA i 2001 udgav den internationale bestseller What Went Wrong? Her beskriver Lewis sammenstødet mellem islam og moderniteten som hovedforklaring på, hvad der er gået galt i Mellemøsten og konflikten mellem Vesten og islam. Ifølge Gerges reducerer Lewis konflikten til et spørgsmål om en uforanderlig islamisk kultur. Gerges mener, at billedet er langt mere komplekst, hvis man tager historikerens briller på, og han fokuserer i sin bog især på den destruktive rolle, som USA har spillet i Mellemøsten siden Anden Verdenskrig.

Til den­ne uges Fri Tænk­ning har jeg talt med den fran­ske antro­po­log Floren­ce Ber­geaud-Bla­ck­ler, som har besøgt Dan­mark i anled­ning af udgi­vel­sen af hen­des bog Bro­de­ris­men: Sådan under­gra­ver isla­mi­ster de vest­li­ge sam­fund. Bogen udkom på fransk sid­ste år, er ble­vet en best­sel­ler – usæd­van­ligt for en fag­bog fyldt med frem­me­de nav­ne og begre­ber – og… Continued

I denne uges Fri Tænkning ser jeg i forbindelse med de forestående optagelsesforhandlinger mellem EU og Ukraine på demokratiets tilstand i den krigsramte republik. Selv om Ukraine står forrest i køen af de lande, der har søgt optagelse, er landet ifølge tre vestlige organisationer, der overvåger og måler demokratiets tilstand i verden, mindre demokratisk og mindre frit end de otte andre nationer, der ønsker at blive medlem af EU og forhandler med Bruxelles – med undtagelse af Tyrkiet, men de færreste er i dag af den opfattelse, at Tyrkiet en dag bliver medlem af EU. Tværtimod har Tyrkiet givet udtryk for sin interesse for at blive medlem af BRIKS, et økonomisk samarbejde, der i sin tid blev stiftet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Alex Gladstein, der til daglig er chefstrateg hos den amerikanske menneskerettighedsorganisation The Human Rights Foundation. Gladstein er en førende ekspert i, hvordan Bitcoin kan bruges i kampen for menneskerettigheder overalt i verden og til at underminere repressive regimer. Gladstein mener også, at det ville være godt for verden, for kampen for lighed og frihed, hvis Bitcoin afløser dollaren som global reservevaluta og dermed fratager USA et af sine mest indflydelsesrige privilegier.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Richard English, professor ved Queen’s University i Belfast, som er forfatter til en lang række bøger om terrorisme, heriblandt Does Terrorism Work? fra 2016 og den netop udkomne Does Counter-Terrorism Work? Jeg spurgte Richard English, der er vokset op i Belfast, og som regelmæssigt besøgte Nordirland, mens den væbnede konflikt mellem den britiske centralmagt og IRA stod på, om terrorisme virker, hvordan man mest effektivt bekæmper terrorisme, om terrorisme i nogle situationer kan forsvares, om man kan forhandle med terrorister, hvilke terrorbevægelser der har været succesfulde, og hvilke der har været fiaskoer, og hvorfor stater er tilbøjelige til at overreagere på terror og overdrive den trussel, terrorisme udgør.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske historiker Stephen Wertheim om hans roste bog Tomorrow, the World: The Birth of U.S. Global Supremacy, der handler om, hvordan USA halvandet år før Japans angreb på Pearl Harbor i december 1941 traf en epokegørende beslutning om at påtage sig rollen som verdens politimand og om nødvendigt med militær magt sikre en verdensorden, der stemte overens med amerikanske værdier og principper.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på mennesket som et historiefortællende dyr, der søger mening og sammenhæng i tilværelsen ved at finde logiske forklaringer på de ting, der sker, både i vores eget liv og ude i den store verden. Det historiefortællende instinkt stikker så dybt, at det er blevet et fundamentalt instrument i vores kamp for overlevelse. Instinktet er en væsentlig del af forklaringen på vores succes som art. Vi er derfor tilbøjelige til at forlade os på vores narrative instinkt i situationer, hvor der ikke findes en logisk forklaring, eller hvor historien er en anden end den, vi er vokset op med og er blevet socialiseret gennem.