Flemming Rose

Chefredaktør på Frihedsbrevet. Han har en fortid som korrespondent for Berlingske og Jyllands-Posten i Moskva og Washington og har været kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten. Han har også været seniorforsker på tænketanken Cato Institute i Washington D.C.

Flemming@frihedsbrevet.dk

Kam­pen om Ruslands brø­len­de 90’ere

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på den russiske opposition til Vladimir Putin. Den konkrete anledning er, at en af de største systemkritiske oppositionsgrupper har produceret en film i tre afsnit med titlen Forrædere. Filmen er lavet af den 36-årige Maria Pevtjikh, direktør for Fonden til Bekæmpelse af Korruption, som i sin tid blev grundlagt af oppositionslederen Aleksej Navalnyj, der døde i en fangelejr for snart tre måneder siden.

Imma­nu­el Kant og den evi­ge fred i Europa

I et essay i den britiske avis Financial Times gør Lea Ypi, albansk født professor i politisk teori, opmærksom på, at Kants essay Til den evige fred fra 1795 ofte bliver fremhævet som inspiration for EU, fordi filosoffen her reflekterer over, hvilke betingelser der skal være opfyldt, hvis al krig skal afskaffes, og den evige fred indfinde sig.

Kan sand­he­den købes for penge?

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om en ny bog, som jeg har læst med stor interesse. Titlen er Cuckooland: Where the Rich Own the Truth. Cuckoo betyder gøg og henviser til den fugl, der snyder andre fugle ved at lægge sine æg i deres rede og derfor overlever på deres bekostning. Gøgens magt er afhængig af andre fugles uvidenhed, og det forhold er et billede på den verden, forfatteren afdækker.

Kina og Rusland ryk­ker sam­men, men hvor længe?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på de seneste to års tilnærmelse mellem Kina og Rusland, som i strid med vestlige iagttageres forudsigelser er tættere på hinanden, end da Rusland invaderede Ukraine. Hvordan er det gået til? Jeg gør også status på russisk økonomi set med en skeptikers øjne, selvom man ikke skal regne med et kollaps, som det skete for Sovjetunionen. Og så undrer jeg mig til sidst over, hvorfor et rekordstort antal russere mener, at det går den rigtige vej for deres land.

Hvad skal vi stil­le op med nazi-kortet?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på analogier: Hvad er en analogi, hvorfor bruger vi dem og til hvad? Og hvorfor er historiske analogier så udbredte, når historikere stort set aldrig selv bruger dem? Hvorfor er det, at vi i en tid med et udbredt underskud af historisk viden så ofte præsenteres for den samme analogi, nemlig henvisningen til Hitler? Hvad enten det drejer sig om vaccinekrav, maskepåbud eller personer som Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel, Benjamin Netanyahu eller Saddam Hussein.

For­fat­ter: Trump er den ame­ri­kan­ske arbej­der­klas­ses håb

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Batya Ungar-Sargon om hendes nye bog Second Class: How the Elites Betrayed America’s Working Men and Women, der udkommer i USA i næste uge. Det er et portræt af den amerikanske arbejderklasse, der tæller omkring 100 millioner mennesker svarende til 43 procent af den samlede arbejdsstyrke. Med arbejderklasse mener Ungar-Sargon bestemte jobs, groft sagt arbejdsopgaver, der ikke kræver en fireårig universitetsuddannelse, mens hun forstår middelklasse som udtryk for en vis levestandard. Det er typisk den gruppe, der ikke er en del af de 20 procent med en højere uddannelse, som er velhavende. Og de lever heller ikke alene af hjælp fra det offentlige.

Ame­ri­kansk eks­pert: Her er Putins strategi

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Robert Person, som er knyttet til det amerikanske forsvarsakademi West Point i staten New York. West Point er en legendarisk institution. Her har nogle af USA's store generaler fået deres uddannelse eller været ansat helt tilbage fra borgerkrigen i 1860’erne, over krigshelte fra Anden Verdenskrig som Dwight D. Eisenhower, der senere blev præsident, George Patton og Douglas MacArthur til nutidens militære ledere såsom Norman Schwarzkopf og Martin Dempsey samt den nuværende forsvarsminister Lloyd Austin.

Grundtvig og den lal­leg­la­de tolerance

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om en mere end 60 år gammel bog, som jeg for nylig blev gjort opmærksom på. Jeg kendte den ikke, men det burde jeg nok have gjort. Den satte gang i refleksioner om begrebsforvirring og begrebsafklaring i forhold til ord som frisind og tolerance, deres ophav og betydning. Og at frisind ofte er noget, folk støtter, når de tilhører et mindretal eller ikke er ved magten, fordi det sikrer deres ret til at tale og organisere sig, mens de samme mennesker bliver mindre villige til at leve med anderledes tænkende og religiøse mindretal, når de selv kommer til fadet. Det er Martin Luther et godt eksempel på. Han forfægtede trosfrihed, da han gik op mod den dominerende katolske kirke, men greb til vold og undertrykkelse af kættere, da han havde fået magt.

Vej­en til hel­ve­de er belagt med gruppekonflikt

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Jens Heycke, forfatter til en ny bog med titlen Out of the Melting Pot, Into the Fire: Multiculturalism in the World’s Past and America’s Future. Vi talte om multikulturalisme som samfundsmodel i et historisk perspektiv, og hvorfor Heycke mener, at det er en farlig vej at slå ind på for ethvert samfund.