Flemming Rose

Det onde har angrebet det gode.

Denne fortælling har Ukraine gjort til en en gigantisk succes i Vesten, hvor den har fået borgere og politikere til at støtte i et omfang, som ingen havde kunnet forestille sig før den russiske invasion.  

Til gengæld har fortællingen ikke haft den samme gennemslagskraft i resten af verden. Hvad skyldes det mon?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på de franske myndigheders fængsling og indledning af en straffesag mod den russiskfødte Pavel Durov, stifter af den digitale platform Telegram.

I denne uges Fri Tænkning taler jeg med Jacob Mchangama, professor på Vanderbilt University i Nashville, Tennessee, hvor han står i spidsen for projektet The Future of Free Speech, og en anerkendt stemme i den globale ytringsfrihedsdebat. Vi talte om, hvordan det står til med retten til at ytre sig frit i Europa og om, hvordan udviklingen af kunstig intelligens risikerer at fratage EU sin førhen så magtfulde position som global regulator på en lang række områder.

En udvikling, der ifølge Mchangama kan have fået et ekstra skub som følge af en EU-kommissærs ikke just elegante forsøg på at blande sig i, hvad Donald Trump måske, måske ikke, kunne finde på at sige til en amerikansk ejet platform.

Den 6. august indledte ukrainske styrker en nålestiksoperation mod den russiske region Kursk, som tog Putin og hans generaler med bukserne nede. Operationen er stadig i gang, og iagttagere diskuterer, hvad formålet med operationen er, om den bliver fulgt op af yderligere overraskelsesangreb, og hvordan den vil påvirke krigens gang. Det ser jeg på i denne uges Fri Tænkning.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en ny rapport fra den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for International Peace med titlen Strategic Change in U.S. Foreign Policy, som identificerer de faktorer, der står i vejen for en præsidents ønske om at skifte udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs, og de omstændigheder, der normalt kræves for at få succes med omlægningen af Washingtons strategi.

Kære læser I den­ne uges Fri Tænk­ning kig­ger jeg på, hvad der vil dri­ve USA’s uden­rigs­po­li­tik og syn på ver­den, hvis Kama­la Har­ris vin­der val­get til novem­ber. Hen­des uden­rigs­po­li­ti­ske erfa­ring er spora­disk, og Har­ris har ikke en sam­let fore­stil­ling om sin uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­ti­ske stra­te­gi. Vice­præ­si­den­tens udta­lel­ser på det­te områ­de har mest været tom­me fra­ser… Continued

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en ny amerikansk rapport, en såkaldt hvidbog, som analyserer en række krige med henblik på at vurdere deres relevans for krigen i Ukraine. Hvidbogens forfattere, en gruppe historikere på Harvard University, leverer på den baggrund anbefalinger og advarsler i forhold til den aktuelle krig.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en hyppigt gentaget påstand af USA's præsident Joe Biden og hans udenrigsminister, forsvarsminister samt nationale sikkerhedsrådgiver; nemlig at Rusland vil angribe et NATO-land, hvis ikke Vladimir Putin bliver stoppet i Ukraine.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på en fascinerende debat, der udspiller sig blandt konservative i USA. Den stiller spørgsmålet: Er USA begyndt at ligne Sovjetunionen i sine sidste år, og hvis det er korrekt, hvad betyder det så for Amerika internt og på den internationale scene?

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Kevin Riehle, forfatter til en ny bog om den russiske sikkerhedstjenestes nyere historie, The Russian FSB: A Concise History of the Federal Security Service. FSB blev etableret i 1995 som en af flere efterfølgere til den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB, så historien strækker sig sig fra midten af 1990’erne til i dag med fokus på det snart kvarte århundrede, hvor Vladimir Putin har været ved magten.