Jeppe Findalen

Det burde være det mest simple spørgsmål at besvare: Tilbød Moderaterne Jon Stephensen penge for at få fingrene i hans folketingsmandat, ligesom de gjorde med Mike Fonseca?  Men Moderaterne forsøger på alle tænkelige måder at smyge sig udenom.   De har sendt den netop tiltrådte partisekretær Britt Bager i byen for at lege den leg, der åbenbart altid skal leges, når spinmaskinen skal holde sandheden skjult, og formand Løkke skal skærmes.  Britt Bager skiftevis gemmer sig og toner frem for at fodre den glubske presse med nok et udenomssvar.  Strategien synes at være at trække tiden så længe, at ingen til sidst orker at følge med, og sandheden kan listes ud en sen fredag eftermiddag, hvor de fleste er gået på ferie og ikke kan høre på mere snak om Lars Løkkes mandatkøb i Folketinget.  Det er en bedrøvelig affære at være en del af. Og hvis du sidder derude og af og til tænker, at journalister kan være nogle irriterende og forstyrrende elementer, der stresser politikerne med småting, så er denne sag et skoleeksempel på, at der netop er brug for journalister, der ikke tager til takke med vrøvl, når der kan svares “ja” eller “nej”.

Enten er hun bare fløjtende ligeglad, eller også har statsminister Mette Frederiksen fået nogle så tophemmelige og belastende ting at vide, at hun har besluttet sig for at fremstå apatisk for at slippe for at udtale sig. Det er svært at tolke statsministerens manglende reaktion på de nye afsnit af TV 2-dokumentaren Den sorte svane på andre måder.  “Jeg har kun set det i overskriftsform,” lød det fra statsministeren, da hun torsdag formiddag på Folkemødet på Bornholm blev spurgt ind til dokumentaren, hvor det blandt andet kommer frem, at politiet har brugt Amira Smajic til at spionere mod ansatte på både TV 2 og Frihedsbrevet. Og hvordan politiet tilsyneladende instruerer Amira Smajic i at lyve, så hun undgår at skulle vidne i en retssag.  Udtalelsen faldt, lige efter at hun havde holdt sin åbningstale i Allinge, hvor hun heller ikke nævnte sagen med et ord.  Mette Frederiksens manglende reaktion står i skærende kontrast til, hvordan hun sidste år – da de første fem afsnit af Den sorte svane rullede over skærmen – var på pletten med det samme og krævede handling.  Dengang lød det sådan her: “Der var faktisk en, der sagde, at han var ved at kaste op. Og jeg havde det faktisk på samme måde,” sagde Mette Frederiksen til TV 2 i juni 2024, hvor alle danskere fik et kig ind i det mørke rum, hvor over- og underdanmark med stolthed og stor kreativitet planlagde kriminalitet og tog røven på fællesskabet. I samme omgang kom vi på fornavn med Fasar og lærte om “ålerusemetoden”.  Den samme kvalmefremkaldende effekt giver det, når man ser, hvordan hun i år gemmer sig. Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen godt kan skride ind med det samme, når TV 2 afslører kriminelle udlændinge og luskede advokater, men intet kan foretage sig, når det handler om, at myndighederne tilsyneladende overvåger og spionerer mod medierne og instruerer et vidne i at lyve forud for en retssag? Så Frihedsbrevet brugte naturligvis en del energi under Folkemødet på at forsøge at få statsministeren i tale.  Dokumentaren udkom onsdag. Og vi tænkte, måske lidt naivt, at hendes niveau af viden, vilje og engagement i denne vigtige sag ville vokse, efterhånden som torsdag blev til fredag, og hendes embedsmænd fik klædt hende på til at have en holdning.  Hun er trods alt pressens minister, så mon ikke hun ville komme på banen før eller siden? Vi opsøgte naturligvis også en række andre politikere, som vi i årets løb har savnet svar fra for at få dem til at forholde sig til de sager, vi har skrevet om.

Den ene mere gruopvækkende og bekymrende sag efter den anden kommer nemlig frem i lyset, efterhånden som vi på Frihedsbrevet har gravet os ned i sager om anbringelser på en række private bosteder rundt i landet.  Vi har afsløret, hvordan udsatte unge er blevet anbragt på bosteder, som har brudt loven og svigtet deres ansvar. Der er eksempler på, hvordan psykisk syge og sårbare borgere bliver truet med tæsk, får tilbudt puffbars for at dulme nerverne og i det hele taget bliver udsat for alle tænkelige former for svigt.   Vi er også i fuld sving med at kortlægge det ofte snedigt udtænkte spindelvæv af selskaber, som bagmændene har spundet til lejligheden.  Tilsammen tegner sig konturerne af en omfattende skandale, hvor en lille gruppe mennesker trækker store millionbeløb ud til sig selv og ser stort på love og regler.

Hvis man i sit naive og idealistiske sind gik rundt og bildte sig selv ind, at Folketinget var åbent for offentligheden, og at pressen frit kunne bevæge sig rundt og berette fra demokratiets højborg, kan man godt tro om igen. Det bliver slået fast med syvtommersøm i en ny afgørelse, som Folketingets Præsidium har truffet, efter at Venstre-politikeren Jan E. Jørgensen har klaget over en reportage, som chefredaktør Mads Brügger skrev fra hans 60-års fødselsdagsreception i Folketinget. Afgørelsen trækker spor tilbage til et hidsigt opgør, der udspillede sig i Rigsdagen for godt 130 år siden. Dengang forsøgte en gruppe nærtagende politikere at lukke ned for presselogens “onde ånd” af en journalist, som skrev ting, de ikke brød sig om. Men inden jeg går i detaljer med den fascinerende historie, vil jeg lige opridse den aktuelle sag. Som den opmærksomme læser nok allerede har sjusset sig frem til, så handler mit nyhedsbrev i dag ikke om de artikler, vi har udgivet den seneste uge. Der er ellers nok at fremhæve. Men præmissen for, at de overhovedet kan blive til, er, at vi har en fri og uafhængig presse i Danmark. Og når huset er under angreb, er det tid til at forsvare sig. I bunden af denne tekst har jeg derfor indsat en række artikler, som jeg håber, du vil læse eller lytte til. Og nu til sagen. Jan E. Jørgensens velbesøgte selv-fejring blev afholdt den 20. februar 2025 i Folketingets mondæne kantine, Snapstinget. På balkortet fandt man blandt andre Jakob Ellemann-Jensen, der slog sig løs som en af snobberne fra Fritz og Poul, Lars Findsen, Bergur Løkke Rasmussen og Mogens Jensen. Sidstnævnte gik helt dybt i buffeten, fremgår det af reportagen. Københavns Drengekor var sågar hidkaldt for at synge “I østen stiger solen op”. Hvad der på overfladen måske lyder som harmløse ingredienser til en reportage, endte dog i en tekst, der mildt sagt ikke stod på ønskelisten hos fødselsdags-Jan. Det aktiverede så meget vrede i ham, at han selv røg til tasterne. Jan E. Jørgensen sendte en officiel klage til Folketingets Præsidium over Mads Brüggers reportage. Der er ikke det, der ikke er galt, fremgår det af Jan E. Jørgensens klage. Brügger var ikke inviteret. Han skriver om gæsterne i et sprog, der er “stødende”, han spørger dem ind til emner, som Jan E. Jørgensen “ikke mener er relevante i forhold til receptionen”, hans deltagelse opfattes som “intimiderende” for gæsterne, og så skriver han tilmed på en måde, der er “injurierende og tarvelig”. Så hvis du ikke allerede har læst reportagen, vil jeg kraftigt opfordre dig til at gøre det. I forvejen afsoner Mads Brügger en dom på tre måneders karantæne fra Folketinget for “manglende situationsforståelse”. Hans brøde var, at han i selskab med Rasmus Paludan gik rundt på Christiansborgs gange og sidenhen gengav i Frihedsbrevet, hvad de havde talt med deltagerne til en torsdagsbar hos de nordatlantiske mandater om. Så måske Jan E. Jørgensen øjnede muligheden for at blive kendt som den politiker, der bankede sømmet helt i ligkisten og fik bortvist Frihedsbrevet for bestandigt fra Folketinget. Men helt sådan skulle det ikke gå – og så alligevel. Afgørelsen er kommet. Og den korte opsummering er, at Frihedsbrevet vinder, men at den frie presse alligevel ender som den helt store taber. For det første bliver Jan E. Jørgensens klage afvist af Præsidiet, hvilket måske umiddelbart kan virke en smule overraskende, når nu bødeblokken i forvejen var hevet frem fra inderlommen. Man kan i hvert fald levende forestille sig, at der var flere politikere, der var blevet så glade for at slippe for at blive underkastet et kritisk blik, at de godt ville trække en karantænebillet mere i automaten. Det er selvfølgelig positivt, at en politikers holdning til, hvad et frit medie vælger at skrive, ikke kan afgøre, om man skal smides på porten eller ej. Men. For der er desværre et men. Folketingets Præsidium benytter nemlig anledningen til at stramme reglerne. I forvejen er pressens tilstedeværelse indkapslet i et stramt og fintmasket net af regler, som – hvis nogen sætter en fod forkert – udløser karantæne. Man må eksempelvis ikke filme eller fotografere politikere, uden at de har givet samtykke til det, eller bringe optagelser af, at man forsøger at få en politiker til at svare på et kritisk spørgsmål, medmindre de siger ja.

Det er ikke i sig selv et mål for Frihedsbrevet at gøre dem, vi skriver om, sure.  Men det ender alligevel forbløffende ofte i et vredesudbrud og hidsige kommentarer, når vi forsøger at gennemføre et interview. Måske er det bare et vilkår, når vi lever af at bringe skjulte oplysninger frem i lyset og stille kritiske spørgsmål. Således bibragte denne uge endnu et havareret interview til samlingen, da vi fangede den tidligere kvotekonge John-Anker Hametner Larsen. Ud over at være blevet rig på fisk er han også venner med Lars Løkke Rasmussen. Anledningen til, at vi ringede til ham, var, at Frihedsbrevet i denne uge har bragt navnene på en lang række hidtil hemmeligholdte rigmænd, der har doneret penge til Moderaterne.  Vi er kommet i besiddelse af en lang række interne mails, dokumenter og regnskaber. På den baggrund kan vi afsløre det, der på en og samme tid har været en velbevaret hemmelighed i dansk politik og samtidig været det mest indlysende: At en gruppe hemmelige personer med dybe lommer har skudt store pengesummer i Moderaterne og på den måde været med til at gøre det muligt at stable et parti på benene.

Dansk politik er et vanvittigt sted, hvor den fortærskede kliche, at virkeligheden overgår fantasien, virkelig bliver mejslet i sten for tiden.  Tænk bare på sagen om formanden for snart sagt hvad som helst, Søren Gade, der kæmper med næb og klør for at holde på alle sine formandskasketter i stormvejret.  Denne uge på Frihedsbrevet har kun bekræftet, at der er fuld fart over feltet, og at der mere end nogensinde er brug for magtkritiske og uafhængige journalister, der kan afdække, hvad der foregår bag kulisserne.  Vi skal omkring definitionen på fadæser, valutaspekulation i FN og en minister, der ikke er for fin til at sætte sig selv på menuen for at sove sødt om natten.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser, hvor rasende Lars Boje Mathiesen er blevet på Frihedsbrevet over, at vi har afsløret, at han fik Nye Borgerlige til at betale for sine indkøb af alt lige fra undertøj til en computer for godt 35.000 kroner.  “Jeg er done med mainstream-medierne,” lyder det i en video, Lars Boje Mathiesen lagde på Facebook torsdag aften fra førersædet i sin bil på en Circle K-tank et mørkt sted i Danmark. Videoen markerede kulminationen på en dag, hvor han med flammeskrift og sludder havde fortalt sine følgere, at der ikke er fugls føde på Frihedsbrevets historie, som i øvrigt er velkendt og plantet af onde kræfter i Nye Borgerlige i forsøget på at stække ham, måtte man forstå på hovedpersonen selv.  “Jeg har den seneste tid følt mig som slave af mainstream-medierne, og hvordan man som folkevalgt ligger under for deres agenda og ageren. Og jeg siger stop og fra nu.  Kan man få et parti valgt til Folketinget uden at være slave af dem? Ja, det bliver spørgsmålet,” forklarer partiformanden.  Det er på mange måder en vild udmelding, hvor han indtager rollen som offer for en glubsk, uretfærdig og underfrankeret presse, men som jeg har svært ved at se som andet end et ynkeligt forsøg på at flytte fokus væk fra Frihedsbrevets journalistik.  For hvert opslag, han skriver, desto mere forvrøvlet og uforståelig bliver hans forklaring. Som formand for Borgernes Parti har han slået fast, at partiet skal være styret af sund fornuft. Så i Lars Boje Mathiesens bog må det således være sund fornuft at få så mange som muligt til at miste tilliden til medierne, når de skriver kritisk om ham.

Tusindvis af sydkoreanske adoptivbørn blev gjort forældreløse på papiret, så de nemmere kunne blive bortadopteret til Danmark. Breve fra et dansk adoptionsbureau afslører nu, at flere af de biologiske forældre forsøgte at få kontakt til deres børn, efter børnene var kommet til Danmark. Flere af brevene strandede hos danske adoptionsbureauer og nåede først frem til børnene efter flere årtier.

Siden 1960’erne har Danmark været et af de lande i Europa, der har modtaget absolut flest adopterede fra Sydkorea. I alt har omkring 9.000 børn taget den lange rejse fra Sydkorea til Danmark, hvor en ny familie har stået klar til at modtage dem. Nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, at Ankestyrelsen erkender, at adoptionerne i 1970’erne og 1980’erne “har været præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea”.

Flere adopterede fra Sydkorea har fundet mystiske tatoveringer på kroppen, som de ikke aner, hvordan de har fået. De små prikker og symboler kan nu vise sig at være centrale brikker i afsløringen af alvorlige lovbrud og usandheder i det adoptionssystem, der har sendt 9.000 børn til Danmark i perioden fra 1950’erne til i dag.

Under to hvide kupler på toppen af det færøske fjeld Sornfelli ulmer en betændt politisk konflikt mellem Danmark og Færøerne. Danmark vil nemlig opsætte en militær NATO-radar, som skal overvåge luftrummet, mens den færøske regering selv vil tage kontrollen, betale for radaren og afgøre, hvem der skal have adgang til overvågningen.

Mindst 30 tidligere vagter på den danske ambassade i Afghanistan har henvendt sig til Udenrigsministeriet i nødråb om hjælp. De fortæller, at de modtager dødstrusler fra Taliban, efter Danmark forlod landet i august 2021. Men de får ingen hjælp, fordi de var ansat i et privat firma og ikke direkte af den danske stat. “Vi kan desværre ikke hjælpe dig og din familie,” lyder svaret fra Udenrigsministeriet i flere tilfælde.

En gruppe indiske soldater, som var hyret gennem et privat firma til at bevogte den danske ambassade i Kabul, modtog ikke en krone, efter Danmark trak sig ud af landet i 2021. Vagterne havde ellers ret til op mod seks måneders løn i fratrædelse. Frihedsbrevet har fundet tre af de indiske vagter, som føler, de blev ladt i stikken og efterladt uden en krone på lommen af Danmark og det sikkerhedsfirma, de arbejdede for.

Mange partier er faldet i, og Liberal Alliance er altså ingen undtagelse. I den skjulte optagelse med Mads Grønlund Dinesen kommer Carl Andersen, der også selv er folketingskandidat for partiet, med flere forslag til, hvordan man kan splitte donationen op, så giveren holder sig under beløbsgrænsen på 22.200 kroner og dermed er anonym. Samtalen er en klokkeklar instruktion i at omgå reglerne for partistøtte, lyder det fra en række eksperter, som Frihedsbrevet har vist optagelserne til. Da Frihedsbrevet konfronterer Carl Andersen med de skjulte optagelser, siger han, at han skal være den første til at beklage, hvis det ligner, at han hjælper med at omgå reglerne.

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.

Det var fis og ballade, da spidskandidat for Moderaterne i København, Jon Stephensen, takkede ja til at modtage en hemmelig donation. Glæden lød ellers oprigtigt stor, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen henvendte sig til den tidligere teaterdirektør med et tilbud om at donere 50.000 kroner – under krav om anonymitet. “Hold da op, det er jeg sgu taknemmelig for. Det kommer på et tørt sted,” siger Jon Stephensen på Frihedsbrevets skjulte optagelser, hvor man også kan høre ham garantere, at overførslen forbliver anonym.

SF har længe talt for at stramme reglerne for partistøtte og dermed lukke huller i lovgivningen, så store private donationer ikke kan holdes anonyme. Men nu kan Frihedsbrevet afsløre, at SF’s folketingskandidat i Nordjylland Theresa Berg Andersen og en kampagnemedarbejder fra SF København vejledte om, hvordan man kunne omgå selvsamme regler. I en række skjulte optagelser beskriver folketingskandidaten og kampagnemedarbejderen, hvordan man kan dele en større donation op i mindre bidder og dermed holde donoren anonym.

Rasmus Prehns (S) kredsformand i Nordjylland, Torben Kaptain, kender tilsyneladende til flere forskellige kreative metoder, som på hver sin måde kan slette sporene til en rundhåndet donation på 50.000 kroner til fødevareministerens valgkamp. I hvert fald giver kredsformanden på en skjult optagelse udtryk for, at der er flere muligheder for at omgå reglerne, så bidraget til Prehn holdes hemmeligt. Forslagene kommer kredsformanden med, da den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning foregiver at ville donere 50.000 kroner anonymt. Først afviser kredsformanden, at donationer over beløbsgrænsen på 22.200 kroner kan holdes hemmelige, men forklarer også, at navnet alligevel kun kommer frem, hvis nogen vil “søge aktindsigt og ting og sager”. Da Dinesen spørger, om han kan donere 20.000 til fødevareministerens kampagne og et beløb “et andet sted i partiet”, bliver Kaptain kreativ.

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Politikere og partifolk fra fire partier sagde nej, da Frihedsbrevets muldvarp Mads Dinesen ringede og foreslog at donere 50.000 kroner til deres valgkampagne på betingelse af, at hans virksomhed kunne være anonym – stik imod reglerne for partistøtte. Enhedslisten og Alternativet, der begge er blandt de partier, hvor svaret var klart nej til at omgå reglerne, mener nu at partistøttereglerne skal skærpes betragteligt i kølvandet på Frihedsbrevets afsløringer. Frie Grønne skriver til Frihedsbrevet, at de helst ser, at “vi får pengene ud af politik”, og konsulent fra Danmarksdemokraterne, Steen Thomsen, forklarer, at han har sørget for, at alle tilbud om donationer skal forbi ham for at undgå tilsvarende sager.

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Nu bliver Venstre også føjet til striben af partier, hvor der fra partifolk gives udtryk for, at man er klar til at omgå partistøtteloven for at fingrene i en hemmelig donation. En række skjulte optagelser viser således, at folketingsmedlem og Venstres gruppeformand Thomas Danielsens kredsformand rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne. Det får nu kredsformanden til at trække sig med øjeblikkelig virkning, efter Frihedsbrevet har konfronteret Thomas Danielsen og Venstre med de skjulte optagelser.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

En række hidtil ukendte e-mails får nu nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater til at skærpe kritikken markant i sagen, hvor Kriminalforsorgen i potentielt flere år ulovligt har optaget og aflyttet fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i fængslerne. Det er tidligere kommet frem, at Kriminalforsorgen allerede i marts 2021 blev advaret om problemerne, men intet gjorde før omkring et år senere. Nu viser det sig, at antallet af advarsler er flere, og indholdet af dem er noget mere omfattende, end Kriminalforsorgen selv har givet udtryk for i den redegørelse, som den 30. juni blev oversendt til Folketinget. Det viser en gennemgang af en række interne e-mails, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i og sammenholdt med oplysningerne i myndighedens egen redegørelse om forløbet.

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Minkkommissionens beretning har kastet grus i maskineriet i det ellers så højeffektive og topstyrede parløb mellem statsminister Mette Frederiksen og hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Statsministeriet “har handlet meget kritisabelt”, og Barbara Bertelsen har ifølge Minkkommissionen “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed”, at hun kan drages til ansvar for sin ageren i de hektiske døgn i november 2020, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Men hvad med Mette Frederiksen, der håndplukkede Barbara Bertelsen og centraliserede magten og dermed beslutningerne i Statsministeriet?

Kommissionen har ikke haft til opgave at undersøge om regeringens ministre brød loven, men Mette Frederiksen får kritik for sine udtalelser på pressemødet 4. november som “objektivt set var groft vildledende, men at hun subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”

Det kræver en nærmere undersøgelse at give et kvalificeret bud på, om en rigsretssag mod statsministeren vil have gang på jord, forklarer juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet:

“Det handler om, hvorvidt hun har udvist grov uagtsomhed eller ej. Der ser jeg ikke en entydig strømpil som i Støjberg-sagen. Det virker umiddelbart ret mudret,” siger han til Frihedsbrevet.

Men selvom Mette Frederiksen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, kritiserer kommissionen Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens magtkoncentration i Statsministeriet og dermed de to øverst ansvarliges parløb.

Statsministeriet indtog "en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces.”

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu kritik for at bruge 37 millioner kroner på Hovedstadens Letbane uden at have lovhjemmel til det. Det viser en opsigtsvækkende udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor styrelsen kalder DTU’s medfinansiering af letbanen for “særdeles kritisabelt”. Ifølge et 14 siders notat fra styrelsen, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, blev DTU allerede i 2013 advaret om, at de ikke måtte bruge penge på at få letbanen til at køre gennem campus. Alligevel indgik universitetet senere en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at medfinansiere netop det.

I al ubemærkethed og uden offentlig debat er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at tage en kontroversiel beslutning. Flertallet vil nemlig ændre reglerne, så små partier, der ikke får nok stemmer til at komme i Folketinget, fremover ikke skal modtage partistøtte, som de gør i dag. Forslaget fremgår af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden, som nu har bedt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om at fremsætte et lovforslag om de nye regler til efteråret. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan forslaget koste små partier livet.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

Efter en samlet blå blok og Enhedslisten torsdag valgte at frede Claus Hjort Frederiksen i lækagesagen, har Socialdemokratiets partisoldater lanceret et modangreb. De borgerlige partier flankeret af Enhedslisten har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet med argumentet om, at kun partiledere – og ikke hele Folketinget – har kunnet få indsigt i anklagerne mod den tidligere forsvarsminister. Med andre ord har partierne henvist til, at man ikke har villet stemme i blinde uden at kende de konkrete anklager. Socialdemokratiet gør nu de blå partiers stillingtagen til et spørgsmål om, at de blå ikke har tillid Rigsadvokaten, som anbefalede at rejse tiltalen i første omgang. Men angrebet holder ikke, siger flere eksperter nu til Frihedsbrevet. I Socialdemokratiet afviser Rasmus Stoklund kritikken.

Mens det fortsat bliver holdt hemmeligt – og er genstand for massiv spekulation – hvem der stod bag politianmeldelsen af de tre personer, der er tiltalt i sagen om den brændende Mette Frederiksen-dukke, forholder det sig lige modsat i en anden sag, som også har den brændende dukke som omdrejningspunkt. Vivian Alexandru blev anholdt den 14. marts 2021 og sigtet for at have oprettet Facebook-gruppen “STOP paragraf 113” med reference til den paragraf om højforræderi i straffeloven, som de tre unge mænd i “dukkesagen” blev sigtet efter. Som illustration til gruppen valgte hun et billede af den brændende dukke. 30-årige Vivian Alexandru, der er enlig mor til to børn, har givet Frihedsbrevet adgang til dokumenterne i sin sag. Af dem fremgår det, at hun – modsat de tre mænd i “dukkesagen” – kan læse sort på hvidt, hvem der meldte hende til politiet.

Indtil videre har Berlingske Medias ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep, ikke sagt en lyd om de udfordringer, som koncernchef Anders Krab-Johansen står i. Og det kommer de heller ikke til, lyder det i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, som adskillige gange har rakt ud til De Persgroep.

Berlingske Medias topchef, Anders Krab-Johansen, er i flere tilfælde kommet med selvmodsigelser og kryptiske svar i sagen om sin hemmelige metoo-rapport og det forløb, der endte med at koste Michael Dyrby jobbet som chefredaktør på B.T. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af mediechefens udtalelser i medierne og over for medarbejdere i Berlingske Media, der udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, fremlagde allerede i februar konklusionerne i en hemmelig rapport for Berlingskes to chefredaktører, Tom Jensen og Mette Østergaard. Det bekræfter flere kilder over for Frihedsbrevet. De øvrige ansatte i Berlingske Media – som udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen – hørte først om rapporten i sidste uge, efter Frihedsbrevet afslørede dens eksistens.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, ville undersøge metoo-debattens “guerillahær” på sociale medier i en rapport, han fik lavet i al hemmelighed, efter Michael Dyrby havde trukket sig som chefredaktør på B.T. Sådan lød forklaringen fra Anders Krab-Johansen under et lukket møde med de ansatte på Berlingske i mandags, efter Frihedsbrevet søndag kunne afsløre rapportens eksistens. Ifølge Anders Krab-Johansen var formålet med rapporten at gøre ham generelt klogere på metoo-dækningen og strømningerne på de sociale medier. Det kom blandt andet frem under mødet i mandags, at topchefen var med til at lave en liste med konkrete navne, som skulle have deres adfærd på sociale medier undersøgt. En liste, der udover at tælle chefredaktørerne på B.T., Weekendavisen og Berlingske, også omfattede en række interne og eksterne journalister og debattører, der på forskellig vis havde gjort sig bemærket i metoo-debatten.

Berlingske Media-topchef Anders Krab-Johansen står med utilfredse medarbejdere, der savner svar. Flere af mediekoncernens profiler stiller sig nu frem og kommer med hård kritik af topchefen og den hemmelige rapport om udvalgte chefer og medarbejderes adfærd på sociale medier, som Frihedsbrevet kunne fortælle søndag.

Berlingske Medias koncernchef, 55-årige Anders Krab-Johansen, er en af mediebranchens mest magtfulde personer. Både som topchef for Børsen og Berlingske Media har han skåret til, solgt fra og skabt en forretning, der giver overskud. Men han har også provokeret mange med sin hårde og kontante ledelsesstil samt et udtalt behov for kontrol og orden. På baggrund af samtaler med en lang række personer, som kender Anders Krab-Johansen, tegner Frihedsbrevet her et portræt af topchefen og afslører et par af hans største hemmeligheder fra den seneste tid i Berlingske Media.

Fredag eftermiddag sidste uge offentliggjorde Kriminalforsorgen en redegørelse med et opsigtsvækkende budskab. I mindst 16 tilfælde var advokaters dybt fortrolige samtaler med deres klienter “med en høj grad af sandsynlighed” optaget i strid med et af de helligste principper i dansk retsvæsen. Men Kriminalforsorgens egen redegørelse om de skjulte optagelser i landets lukkede fængsler, som styrelsen driver, rejser omtrent ligeså mange spørgsmål, som den besvarer. Sådan lyder det i hvert fald nu fra flere partier på Christiansborg, som vil have justitsminister Nick Hækkerup (S) på banen.

Kriminalforsorgen har i strid med reglerne optaget og derefter gemt dybt fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler. Den problematiske praksis blev opdaget i slutningen af februar, viser en redegørelse fra Kriminalforsorgen, som blev offentliggjort fredag eftermiddag sidste uge.

På overfladen efterforskes den højt profilerede sag mod FE-chef Lars Findsen af Østjyllands Politi. Men som Frihedsbrevet nu kan fortælle, er alt ikke, som det ser ud. Det viser sig nemlig, at der bag murene hos Østjyllands Politi sidder højt specialiserede efterforskere, som er udlånt til sagen.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) modtager nu skarp kritik for komplet at have undervurderet situationen i Afghanistan forud for Kabuls fald i august 2021. Det viser en lækket udgave af den fælles myndigheds-evaluering af evakueringen fra Afghanistan i august 2021, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. “Evalueringen konkluderer, at FE undervurderede, hvor hurtigt Talibans magtovertagelse i Kabul ville finde sted,” lyder det i rapporten.

Selvom en række danske Stinger-missiler blev vurderet til at være for gamle til at sende til Ukraine, er danske missiler af selvsamme type og årgang nu havnet netop der. Det afslører billeder fra den lettiske og ukrainske forsvarsminister på Twitter. Tilbage i 2017 købte Letland et parti af missilerne fra Danmark, og det er præcis de missiler, der er havnet i Ukraine, bekræfter det lettiske forsvarsministerium i et svar til Frihedsbrevet.

Højst opsigtsvækkende valgte statsminister Mette Frederiksen at bryde den tåge af tavshed, der ellers har omgærdet sagen om den fængslede FE-chef Lars Findsen. Det skete under spørgetimen i Folketinget i tirsdags, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserede, at sagen er totalt mørklagt for offentligheden. Det faldt tydeligvis Mette Frederiksen for brystet: “Det er netop sådan, at Venstres formand selvfølgelig er informeret om, hvad der er indholdet af den her sag, nøjagtig som det bør være i et demokrati,” sagde hun.

Da politiets teknikere i november 2021 forsøgte at genskabe de slettede mink-sms’er på blandt andre statsminister Mette Frederiksens telefoner, var de ikke alene i rummet. Bisidderne for mindst to af de fire centrale personer i Statsministeriet overværede nemlig dele af politiets arbejde. Politiets undersøgelser pågik fra den 2. november til den 12. november, hvor resultaterne blev lagt i forseglede kuverter. De blev dog først åbnet dagen efter kommunalvalget, den 17. november. De nye oplysninger, som Frihedsbrevet i dag bringer, åbner muligheden for, at flere af bisidderne potentielt har vidst, at politiet ikke kunne genskabe beskederne langt tidligere.

Mens Mali beskylder Danmark for at sende jægersoldater til det vestafrikanske land uden at have fået lov, har Norge valgt at vente med at sende sine tropper afsted, fordi der mangler grønt lys fra Mali. Det oplyser Norges forsvarsministerium til Frihedsbrevet.Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod er Danmark i Mali på “en klar invitation” og er desuden en del af den franske mission i landet. Men militærjuntaen i Mali fastholder, at Danmark er i landet ulovligt. Derfor kan det ende med, at de danske jægersoldater vender hjem allerede i næste uge – enten fordi de bliver smidt ud eller rejser i protest. Ekspert mener, at regeringen har malet sig op i et hjørne og undervurderet de komplicerede forhold i Mali.

Det ukrainske flyselskab ZetAvia blev sidste år anklaget af eksperter under FN’s sikkerhedsråd for at have brudt våbenembargoen til Libyen ved at smugle militært udstyr herunder militærhelikoptere til det uroplagede land i 2019. Det har dog ikke afholdt det danske forsvar fra at benytte ZetAvia i starten af januar til at transportere gods til Mali, hvor danske tropper det næste år skal sikre lokalbefolkningen mod terrorgrupper. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af radarobservationer af det ukrainske flyselskab, der viser, at der er foretaget mindst tre ture fra Flyvestation Karup til Mali i januar.

Da den nu fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, landede i Københavns Lufthavn om morgenen den 8. december, blev han mødt af en hær af betjente klar til at anholde ham. Inden anholdelsen havde Lars Findsen været i Nordmakedonien på vegne af Geneva Centre for Security Governance (DCAF) for blandt andet at hjælpe landets sikkerheds- og efterretningstjeneste, oplyser den schweiziske organisation til Frihedsbrevet. Lars Findsens arbejde og rejse til Balkan var ifølge en række kilder, som Frihedsbrevet har talt med, afstemt med Forsvarsministeriet, der ikke ønsker at kommentere sagen.