Jeppe Findalen

På Frihedsbrevet ser vi det som en af vores kerneopgaver at tage vores medlemmer med på en lytter, når de, der har magten, ikke tror, at nogen lytter med – om det så er i en kælder med Lars Løkke, til masterclass med et medlem af Blekingegadebanden, eller når en gammel kending af en løgnhals er på spil igen.  Et andet godt eksempel er, når Folketingets formand, Søren Gade (V), har ordet. Efter han kom for skade at sige sandheden om, hvad han synes om sit job og sine kolleger, og Frihedsbrevet gengav det, er han kommet i modvind.  Enhedslisten og Alternativet har trukket støtten til ham som formand, og der skal nu afholdes en afstemning i Folketinget om, hvorvidt Søren Gade skal genvælges til den prestigefyldte post.  Balladen har stået på i flere måneder og har handlet om, hvorvidt Søren Gade både kan være formand for Folketinget og Esbjerg Havn på en og samme tid.  Men nu har flere partiet altså fået nok, efter at Søren Gade en lun sommeraften i august holdt hof under et arrangement på Tisvilde Kro, hvor Frihedsbrevet sneg sig med og efterfølgende rekonstruerede denne herlige aften i en reportage.

Da en gruppe politibetjente i ly af natten slog til mod en bungalow ud for den norditalienske ferieby Rimini, gik der ikke mange timer, før hele verden var på den anden ende.  Klokken var 23.50 onsdag den 20. august 2025, da betjentene anholdt den 49-årige ukrainske mand Serhii K., efter at hans pas havde aktiveret en alarm et sted i systemet, da han indskrev sig i ferieboligen.  På et splitsekund gik denne mand fra at være en familiefar på badeferie i Italien med sin kone og deres to børn til at sidde bag tremmer, anholdt under en europæisk arrestordre.  “He’s a strong man,” udtalte hans advokat Luca Montebelli, da Frihedsbrevet nogle dage senere spurgte, hvordan hans klient havde det i fængslet i Bologna.  Advokatens påstand bliver underbygget af de billeder, som er taget foran appeldomstolen i Bologna af en muskuløs, skaldet mand i sort t-shirt, der bliver ført af uniformerede betjente. Ud over den fysiske fremtoning viser billedet også, at Serhii K. nærer stærke sympatier for den ukrainske sag, da han giver verdenspressen et lille hint om, hvad han er for en starut, ved at række de tre midterste fingre i vejret; en gestikulation for ukrainernes protest mod Rusland. Serhii K. formodes også at besidde en viden, der rummer svaret på et af de største og mest betændte spørgsmål de seneste år:  Hvem saboterede Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm? Sagen indgår i Frihedsbrevets nye podcastserie Taskforce Nord Stream, som vi netop har lanceret.  I podcasten kommer vi til at vende hver en sten i sagen, forfølge nye og gamle spor og teorier og grave nye oplysninger frem.

Mange katteejere har nok stået i det svære dilemma, der er forbundet med spørgsmålet om, hvorvidt man skal lade sin hankat kastrere eller ej.  Der kan være mange gode grunde til, at man som katteejer vælger at opsøge en dyreklinik for at få det overstået.  En hurtig søgning på emnet viser, at fordelene står i kø, hvis man er til den passive og bamse-lignende katteadfærd.  Hos Dyrelægevagten.dk fremgår det, at en hankat, hvis den er kastreret, bliver hjemme og knytter sig mere til sine mennesker. Den bliver mere kælen og omgængelig. Den vil holde op med at strinte urin på møbler og vægge. Dens urin vil ophøre med at lugte stærkt. Den søger ikke så hyppigt slagsmål. Her vil jeg lige skynde mig at indskyde, at jeg med det følgende ikke forsøger at agitere for, at hankatte skal forblive fulde og intakte hankatte udstyret med aggressivitet og forplantningsevne. Og ildelugtende urin, må vi forstå.

De fleste ville nok læne sig tilbage og nyde udsigten til at få hele 29 millioner kroner med sig ud af døren, den dag de stopper på deres arbejdsplads – med et håndtryk så gyldent, at man næsten skulle tro det var løgn eller ulovligt.  Men sådan forholder det sig ikke i tilfældet med 69-årige Torben Möger Pedersen. Han er hovedarkitekten bag PensionDanmark, og så har han en lang karriere bag sig i krydsfeltet mellem fagbevægelsen, diverse offentlige kasser og tunge investeringer i grøn energi.

Krigen i Gaza har pustet til gløderne i det venstreekstreme miljø i Europa i sådan en grad, at det har fået Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at hæve bekymringsniveauet.  Det fortæller PET i et interview med Frihedsbrevet, hvor tjenesten – som sjældent udtaler sig til medierne – giver et indblik i, hvad der har ændret trusselsbilledet i de seneste år.  PET har observeret, at den politiske dagsorden, der vinder frem i kølvandet på krigen i Gaza, i “det venstreekstremistiske miljø skaber et potentiale for voldsanvendelse”, lyder det blandt andet i interviewet.   Udviklingen har fået PET til at skrue op for trusselsvurderingen fra det, der på PET-sprog hedder “minimal” til “begrænset”. Det vil sige, at truslen er hævet fra det laveste niveau til niveau to på en skala fra et til fem.

Lars Løkke Rasmussen har sendt sig selv på sommerferie og er – hvis man ser bort fra et par enkelte pip fra partiets sociale medier – praktisk talt gået under jorden.  Han ligger formentlig og grubler over, hvad der møder ham, når han vender snuden hjemover og skal tilbage til dansk politik.  I dag vil jeg derfor benytte lejligheden til at slå fast med cirkustelt-pløkker, hvad Lars Løkke med sikkerhed vender tilbage til og kan forvente sig af Frihedsbrevet på den anden side af sommerferien.   Man kunne nemlig godt fristes til at tro, at Lars Løkke og Moderaterne går rundt og håber, at en god lang sommerferie kan slette de grimme minder om, hvad der egentlig var på dagsordenen, inden den stod på strandtur.  Det er dog – heldigvis, får jeg lyst til at sige – ikke alle hos Moderaterne, der er gået på ferie.  Ja, man kunne faktisk godt mistænke sommerholdet for at have tænkt, at sommer er lig med cirkus, og at et rigtig godt klovneshow sidder i kroppen så længe, at ingen kan huske, hvad der gik forud.

Iført partisanertørklæde og med stor selvtilfredshed i stemmen indtog 73-årige Torkil Lauesen for nylig en scene i Amsterdam.  Han gik formentlig ud fra, at det kun var de cirka 100 fremmødte fans og sympatisører fra den yderste venstrefløj i salen, der lyttede med.  Som et af de centrale medlemmer af Blekingegadebanden var Torkil Lauesen med til at begå en række voldsomme røverier i Danmark gennem 1970’erne og 1980’erne; alt sammen for at sende våben og stjålne millioner til terrorgruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP.  Og her stod han nu foran en ny generation, der anså ham for at være en blanding mellem en rockstjerne, Che Guevara og Malcolm X.  Han fortalte anekdoter fra den ekstremt voldsparate bandes tid, der gik rent hjem hos publikum. Han opildnede ungdommen til at skride til handling og delte en række sandheder med de fremmødte – eller i hvert fald de sandheder, han havde lyst til at turnere med.  Hvad Torkil Lauesen derimod ikke vidste denne sommeraften i 2025 var, at Frihedsbrevet også var bænket i salen og optog hele det fire timer lange foredrag.

Det burde være det mest simple spørgsmål at besvare: Tilbød Moderaterne Jon Stephensen penge for at få fingrene i hans folketingsmandat, ligesom de gjorde med Mike Fonseca?  Men Moderaterne forsøger på alle tænkelige måder at smyge sig udenom.   De har sendt den netop tiltrådte partisekretær Britt Bager i byen for at lege den leg, der åbenbart altid skal leges, når spinmaskinen skal holde sandheden skjult, og formand Løkke skal skærmes.  Britt Bager skiftevis gemmer sig og toner frem for at fodre den glubske presse med nok et udenomssvar.  Strategien synes at være at trække tiden så længe, at ingen til sidst orker at følge med, og sandheden kan listes ud en sen fredag eftermiddag, hvor de fleste er gået på ferie og ikke kan høre på mere snak om Lars Løkkes mandatkøb i Folketinget.  Det er en bedrøvelig affære at være en del af. Og hvis du sidder derude og af og til tænker, at journalister kan være nogle irriterende og forstyrrende elementer, der stresser politikerne med småting, så er denne sag et skoleeksempel på, at der netop er brug for journalister, der ikke tager til takke med vrøvl, når der kan svares “ja” eller “nej”.

Enten er hun bare fløjtende ligeglad, eller også har statsminister Mette Frederiksen fået nogle så tophemmelige og belastende ting at vide, at hun har besluttet sig for at fremstå apatisk for at slippe for at udtale sig. Det er svært at tolke statsministerens manglende reaktion på de nye afsnit af TV 2-dokumentaren Den sorte svane på andre måder.  “Jeg har kun set det i overskriftsform,” lød det fra statsministeren, da hun torsdag formiddag på Folkemødet på Bornholm blev spurgt ind til dokumentaren, hvor det blandt andet kommer frem, at politiet har brugt Amira Smajic til at spionere mod ansatte på både TV 2 og Frihedsbrevet. Og hvordan politiet tilsyneladende instruerer Amira Smajic i at lyve, så hun undgår at skulle vidne i en retssag.  Udtalelsen faldt, lige efter at hun havde holdt sin åbningstale i Allinge, hvor hun heller ikke nævnte sagen med et ord.  Mette Frederiksens manglende reaktion står i skærende kontrast til, hvordan hun sidste år – da de første fem afsnit af Den sorte svane rullede over skærmen – var på pletten med det samme og krævede handling.  Dengang lød det sådan her: “Der var faktisk en, der sagde, at han var ved at kaste op. Og jeg havde det faktisk på samme måde,” sagde Mette Frederiksen til TV 2 i juni 2024, hvor alle danskere fik et kig ind i det mørke rum, hvor over- og underdanmark med stolthed og stor kreativitet planlagde kriminalitet og tog røven på fællesskabet. I samme omgang kom vi på fornavn med Fasar og lærte om “ålerusemetoden”.  Den samme kvalmefremkaldende effekt giver det, når man ser, hvordan hun i år gemmer sig. Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen godt kan skride ind med det samme, når TV 2 afslører kriminelle udlændinge og luskede advokater, men intet kan foretage sig, når det handler om, at myndighederne tilsyneladende overvåger og spionerer mod medierne og instruerer et vidne i at lyve forud for en retssag? Så Frihedsbrevet brugte naturligvis en del energi under Folkemødet på at forsøge at få statsministeren i tale.  Dokumentaren udkom onsdag. Og vi tænkte, måske lidt naivt, at hendes niveau af viden, vilje og engagement i denne vigtige sag ville vokse, efterhånden som torsdag blev til fredag, og hendes embedsmænd fik klædt hende på til at have en holdning.  Hun er trods alt pressens minister, så mon ikke hun ville komme på banen før eller siden? Vi opsøgte naturligvis også en række andre politikere, som vi i årets løb har savnet svar fra for at få dem til at forholde sig til de sager, vi har skrevet om.

Den ene mere gruopvækkende og bekymrende sag efter den anden kommer nemlig frem i lyset, efterhånden som vi på Frihedsbrevet har gravet os ned i sager om anbringelser på en række private bosteder rundt i landet.  Vi har afsløret, hvordan udsatte unge er blevet anbragt på bosteder, som har brudt loven og svigtet deres ansvar. Der er eksempler på, hvordan psykisk syge og sårbare borgere bliver truet med tæsk, får tilbudt puffbars for at dulme nerverne og i det hele taget bliver udsat for alle tænkelige former for svigt.   Vi er også i fuld sving med at kortlægge det ofte snedigt udtænkte spindelvæv af selskaber, som bagmændene har spundet til lejligheden.  Tilsammen tegner sig konturerne af en omfattende skandale, hvor en lille gruppe mennesker trækker store millionbeløb ud til sig selv og ser stort på love og regler.