Jeppe Findalen

Hvorfor skal offentligheden altid spises af med søforklaringer og ikke-svar fra statsminister Mette Frederiksen og resten af regeringen, når det handler om drone-panikken, slettede sms’er og Nord Stream-sagen? Det burde ikke være så svært. Men som altid bliver vi spist af med tågesnak, når spørgsmålene bliver kritiske, og de sande svar potentielt kan få kulisserne til regeringens teaterforestilling til at skifte fra nat til dag og lydtæppet fra Gnags til Wagner.  Ja, omvendt kan man stille sig selv det retoriske spørgsmål om, hvem pokker der vil have lyst til at tilføje nogle ærgerlige kapitler til historien om den fornuftige og handlekraftige statsleder, der har styr på sagerne.  Det er svært ikke at give tankerne frit spil, når vi igen og igen ser det udspille sig for øjnene af os.  Som da Ekstra Bladets Per Mathiesen fangede statsminister Mette Frederiksen på Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning.

Kritikerne stod i kø for at lade omverden vide, hvor lille og ubetydelig en sag Frihedsbrevet havde fat i, da vi for nylig skrev en artikel om DR’s nyhedsdirektør Sandy Frenchs taxaforbrug.  Bunden var nået, lød det fra diverse mediekanoner og X-krigere. Sølle 521 taxature på fem år var det blevet til på skatteydernes regning. Heraf var 142 af turene foretaget mellem hendes hjem på Islands Brygge og DR Byen, der ligger knap to kilometers cykeltur derfra. En af dem, der lød nærmest overbærende og opgivende, da han delte sin holdning, var Ulrik Haagerup, leder af Constructive Institute. Han havde følgende konstruktive indspark i debatten, da han gæstede mediemagasinet Q&Co: “Hvis man gør op, hvor mange det så er om måneden, endsige om ugen, så taler vi komfitterknas,” siger Haagerup og kalder Frihedsbrevets historie for “flueknepperi”.

En af de vigtigste opgaver som journalister på Frihedsbrevet er at lette rumpen, forlade kontoret og søge ud mod de steder og begivenheder, hvor sandheden pibler frem, og opsøge kilder, der ellers normalt ikke er til at få fat i, men som ligger inde med sprængfarlige oplysninger. Den seneste uges udgivelser fra Frihedsbrevet har budt på en række eksempler.  Det er blandt andet lykkedes os at opsnappe livstegn fra en af de ukrainere, som ifølge tysk politi er mistænkt for at stå bag sabotagen af Nord Stream-gasrørene ved Bornholm.  Journalist Andreas Munk har været et smut i Polen, hvor han har opsøgt konen til den 45-årige dykker – Volodymyr Z. – som har været forsvundet siden sommeren 2024, hvor han flygtede fra Polen, efter der blev udstedt en europæisk arrestordre mod ham.  Hans kone fortæller nu til Frihedsbrevet, at hun jævnligt er i kontakt med sin mand. En anden interessant ting er, at hun antyder, at Volodymyr Z blev opfordret og hjulpet ud af landet af militærattacheen på den ukrainske ambassade i Polen.  De nye oplysninger puster for alvor til gløderne i den betændte sag, hvor spørgsmålene hober sig op. Et af dem er, om det er rigtigt, at Ukraine aktivt har hjulpet en mistænkt sabotør med at flygte?

Den ukrainske dykker Volodymyr Zhuravlev, der er internationalt efterlyst for Nord Stream-sabotagen, er jævnligt i kontakt med sin kone. 

På Frihedsbrevet ser vi det som en af vores kerneopgaver at tage vores medlemmer med på en lytter, når de, der har magten, ikke tror, at nogen lytter med – om det så er i en kælder med Lars Løkke, til masterclass med et medlem af Blekingegadebanden, eller når en gammel kending af en løgnhals er på spil igen.  Et andet godt eksempel er, når Folketingets formand, Søren Gade (V), har ordet. Efter han kom for skade at sige sandheden om, hvad han synes om sit job og sine kolleger, og Frihedsbrevet gengav det, er han kommet i modvind.  Enhedslisten og Alternativet har trukket støtten til ham som formand, og der skal nu afholdes en afstemning i Folketinget om, hvorvidt Søren Gade skal genvælges til den prestigefyldte post.  Balladen har stået på i flere måneder og har handlet om, hvorvidt Søren Gade både kan være formand for Folketinget og Esbjerg Havn på en og samme tid.  Men nu har flere partiet altså fået nok, efter at Søren Gade en lun sommeraften i august holdt hof under et arrangement på Tisvilde Kro, hvor Frihedsbrevet sneg sig med og efterfølgende rekonstruerede denne herlige aften i en reportage.

Da en gruppe politibetjente i ly af natten slog til mod en bungalow ud for den norditalienske ferieby Rimini, gik der ikke mange timer, før hele verden var på den anden ende.  Klokken var 23.50 onsdag den 20. august 2025, da betjentene anholdt den 49-årige ukrainske mand Serhii K., efter at hans pas havde aktiveret en alarm et sted i systemet, da han indskrev sig i ferieboligen.  På et splitsekund gik denne mand fra at være en familiefar på badeferie i Italien med sin kone og deres to børn til at sidde bag tremmer, anholdt under en europæisk arrestordre.  “He’s a strong man,” udtalte hans advokat Luca Montebelli, da Frihedsbrevet nogle dage senere spurgte, hvordan hans klient havde det i fængslet i Bologna.  Advokatens påstand bliver underbygget af de billeder, som er taget foran appeldomstolen i Bologna af en muskuløs, skaldet mand i sort t-shirt, der bliver ført af uniformerede betjente. Ud over den fysiske fremtoning viser billedet også, at Serhii K. nærer stærke sympatier for den ukrainske sag, da han giver verdenspressen et lille hint om, hvad han er for en starut, ved at række de tre midterste fingre i vejret; en gestikulation for ukrainernes protest mod Rusland. Serhii K. formodes også at besidde en viden, der rummer svaret på et af de største og mest betændte spørgsmål de seneste år:  Hvem saboterede Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm? Sagen indgår i Frihedsbrevets nye podcastserie Taskforce Nord Stream, som vi netop har lanceret.  I podcasten kommer vi til at vende hver en sten i sagen, forfølge nye og gamle spor og teorier og grave nye oplysninger frem.

Mange katteejere har nok stået i det svære dilemma, der er forbundet med spørgsmålet om, hvorvidt man skal lade sin hankat kastrere eller ej.  Der kan være mange gode grunde til, at man som katteejer vælger at opsøge en dyreklinik for at få det overstået.  En hurtig søgning på emnet viser, at fordelene står i kø, hvis man er til den passive og bamse-lignende katteadfærd.  Hos Dyrelægevagten.dk fremgår det, at en hankat, hvis den er kastreret, bliver hjemme og knytter sig mere til sine mennesker. Den bliver mere kælen og omgængelig. Den vil holde op med at strinte urin på møbler og vægge. Dens urin vil ophøre med at lugte stærkt. Den søger ikke så hyppigt slagsmål. Her vil jeg lige skynde mig at indskyde, at jeg med det følgende ikke forsøger at agitere for, at hankatte skal forblive fulde og intakte hankatte udstyret med aggressivitet og forplantningsevne. Og ildelugtende urin, må vi forstå.

De fleste ville nok læne sig tilbage og nyde udsigten til at få hele 29 millioner kroner med sig ud af døren, den dag de stopper på deres arbejdsplads – med et håndtryk så gyldent, at man næsten skulle tro det var løgn eller ulovligt.  Men sådan forholder det sig ikke i tilfældet med 69-årige Torben Möger Pedersen. Han er hovedarkitekten bag PensionDanmark, og så har han en lang karriere bag sig i krydsfeltet mellem fagbevægelsen, diverse offentlige kasser og tunge investeringer i grøn energi.

Krigen i Gaza har pustet til gløderne i det venstreekstreme miljø i Europa i sådan en grad, at det har fået Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at hæve bekymringsniveauet.  Det fortæller PET i et interview med Frihedsbrevet, hvor tjenesten – som sjældent udtaler sig til medierne – giver et indblik i, hvad der har ændret trusselsbilledet i de seneste år.  PET har observeret, at den politiske dagsorden, der vinder frem i kølvandet på krigen i Gaza, i “det venstreekstremistiske miljø skaber et potentiale for voldsanvendelse”, lyder det blandt andet i interviewet.   Udviklingen har fået PET til at skrue op for trusselsvurderingen fra det, der på PET-sprog hedder “minimal” til “begrænset”. Det vil sige, at truslen er hævet fra det laveste niveau til niveau to på en skala fra et til fem.

Lars Løkke Rasmussen har sendt sig selv på sommerferie og er – hvis man ser bort fra et par enkelte pip fra partiets sociale medier – praktisk talt gået under jorden.  Han ligger formentlig og grubler over, hvad der møder ham, når han vender snuden hjemover og skal tilbage til dansk politik.  I dag vil jeg derfor benytte lejligheden til at slå fast med cirkustelt-pløkker, hvad Lars Løkke med sikkerhed vender tilbage til og kan forvente sig af Frihedsbrevet på den anden side af sommerferien.   Man kunne nemlig godt fristes til at tro, at Lars Løkke og Moderaterne går rundt og håber, at en god lang sommerferie kan slette de grimme minder om, hvad der egentlig var på dagsordenen, inden den stod på strandtur.  Det er dog – heldigvis, får jeg lyst til at sige – ikke alle hos Moderaterne, der er gået på ferie.  Ja, man kunne faktisk godt mistænke sommerholdet for at have tænkt, at sommer er lig med cirkus, og at et rigtig godt klovneshow sidder i kroppen så længe, at ingen kan huske, hvad der gik forud.