Carsten Norton

Carsten Norton er journalist på Fri Bandit og uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet. Tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet og en del af holdet bag podcasten Bandeland. Han er desuden forfatter til en række bøger om kriminalitet, oversætter og foredragsholder.

norton@frihedsbrevet.dk

Ana­nas i egen juice

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Torsdag eftermiddag befandt jeg mig i et undseeligt lokale i en anneksbygning til Københavns Byret. Lokalet er spartansk indrettet, ligger halvgemt i en niche på første sal og bag en dør, der lige så godt kunne høre til et kosteskab. Ser man godt efter, sidder der dog et skilt ved siden af døren, hvoraf det fremgår, at lokalet er forbeholdt møder, som omhandler aflytninger og ransagninger.

Tov­træk­ke­ri fra øver­ste-øver­ste hylde

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Danske Niels Holck kan ikke udleveres til Indien med henblik på retsforfølgelse for en 29 år gammel sag om nedkastning af fire ton våben over delstaten Vestbengalen. Det bestemte dommer Lise Troelsen fra Retten i Hillerød torsdag efter en flere måneder lang retssag.

Men hov: Har den sag ikke allerede været forbi de danske domstole en gang, og er vi ikke for længst færdige med at tale om den? Både ja og nej.

I al fortrolighed

Skal alle have adgang til krypterede apps som Signal, Telegram og WhatsApp? Og skal ordensmagten i kampen mod kriminelles planlægning af illegale aktiviteter have lov til at tiltvinge sig adgang til den omfattende kommunikation, der foregår på tjenesterne? Det er blot nogle af temaerne for det udvidede samarbejde, der for tiden bliver søsat mellem dansk og svensk politi som reaktion på den dødelige bandekonflikt, som de seneste uger har raset.

Brugen af krypterede tjenester er langt fra noget nyt fænomen i underverdenen. Det samme gælder efterforskernes ønske om at lytte med, når kriminelle planlægger og koordinerer deres aktiviteter, hvilket i sin reneste form kom til udtryk i forbindelse med den honningkrukke af en app, som de amerikanske myndigheder sendte i omløb i 2018.

Fron­ter i forandring

En 25-årig svensk mand blev onsdag fængslet efter at være blevet pågrebet med to håndgranater på Åkandevej ved Tingbjerg i det nordvestlige København. Anholdelsen af manden skete ved 19-tiden tirsdag, hvor han blev set køre rundt på elcykel iført mørkt tøj. Synet havde i nogle øjne virket påfaldende, fordi det var varmt i vejret, og kort efter skred politiet altså til anholdelse.

For­budt ban­de på fle­re fronter

Torsdag den 8. august klokken 17.15 vrimlede betjente til Hans Tavsens Gade på Nørrebro i København. Årsagen var en anmeldelse om skyderi, hvor det viste sig, at to personer var ramt. Den ene, en 43-årig mand, var ramt i hovedet og mistede livet. Den anden, en 42-årig kvinde, var såret, men blev kørt til sygehuset, modtog behandling og blev hurtigt meldt uden for livsfare. Øjenvidner fortalte, at en gerningsmand iført mørkt tøj og med mørk hud efterfølgende blev set flygte fra stedet på cykel.

For­læn­get jordbærsæson

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En 16-årig svensk mand blev ons­dag anholdt på Blå­gårds Plads på Nør­re­bro i Køben­havn. Han blev efter­føl­gen­de sig­tet for drabs­for­søg og for at være i besid­del­se af en Glo­ck-pistol i det offent­li­ge rum.  Det helt sto­re spørgs­mål er natur­lig­vis, hvor­for en svensk tee­na­ger menes at være på mord­mis­sion i Dan­mark – og hvem han i givet… Continued

Sven­ske tilstande?

En maskeret mand går hen til hoveddøren i et rødt hus. Han knuser en rude i døren med en hård genstand, hvorpå han aktiverer en røggranat og smider den ind i entréen. Klip til, at der bliver filmet ind gennem vinduet til et sommerhus. Man kan ane, at der ligger en mand, og muligvis en kvinde, og sover på en sofa. Nyt klip: En pistol bliver affyret mod en grå etageejendom i Hvidovre. I alt seks gange smælder skydevåbnet, og projektilerne rammer ind gennem vinduerne til en lejlighed. Ved et lykketræf kommer ingen til skade. Scenerne er ikke hentet fra en krimiserie på Netflix, men udspiller sig i en 43 sekunder lang video, som sidste weekend begyndte at florere på sociale medier og ikke overraskende har tiltrukket sig stor opmærksomhed.