Den er ble­vet kaldt et “blod­bad”, men i fle­re mini­ste­ri­er lig­ner Wam­mens spa­re­plan en opfør­sel i sto­le­dans

Da finans­mi­ni­ster Nico­lai Wam­men (S) for to uger siden kun­ne præ­sen­te­re rege­rin­gens plan for, hvor­dan man i sta­ten vil spa­re 1.000 års­værk på admi­ni­stra­tion, bøvl og bureau­kra­ti, fik den ikke for lidt i fle­re medi­er.

“Blod­bad i sta­ten. 1000 hove­d­er rul­ler,” skrev eksem­pel­vis Ekstra Bla­det, mens man hos Ber­ling­s­ke udlag­de tek­sten som en “mas­siv fyrings­run­de” blandt sta­tens kol­de hæn­der.

Men spør­ger man ude i mini­ste­ri­er­ne, hvad de går og for­be­re­der sig på, skul­le spa­re­pla­nen bli­ve ved­ta­get, så lyder sva­ret fle­re ste­der, at de reg­ner med, at bespa­rel­ser­ne helt eller del­vist kan hen­tes hjem med “intern roke­ring”, “ompla­ce­ring” og “natur­lig afgang” af med­ar­bej­de­re.