Diver­si­tet er ble­vet vor tids opi­um for fol­ket

I dag adva­rer bekym­re­de og kri­ti­ske røster i USA imid­ler­tid mod et andet kom­pleks med vok­sen­de magt: det diver­si­tets-indu­stri­el­le kom­pleks, hvis ind­fly­del­se og res­sour­cer bli­ver sta­digt stør­re. Inden for de sene­ste årti­er er gigan­ti­ske bureau­kra­ti­er vok­set frem med fokus på diver­si­tet og inklu­sion. Det begynd­te på uni­ver­si­te­ter­ne, men har siden bredt sig til erhvervs­li­vet og nu også til offent­li­ge insti­tu­tio­ner, myn­dig­he­der og orga­ni­sa­tio­ner.

Det er et mul­ti-mil­li­ard­fo­re­ta­gen­de, som bare vok­ser og vok­ser, mens res­sour­cer til forsk­ning og under­vis­ning har svært ved at føl­ge med. Meni­ge med­ar­bej­de­re i diver­si­tets-bureau­kra­ti­et tje­ner som regel mere end en uni­ver­si­tets­lek­tor, der for­sker og under­vi­ser. Siden 1970’erne er antal­let af uni­ver­si­tets-bureau­kra­ter mere end for­doblet. På offent­li­ge uni­ver­si­te­ter var der i 2018 to bureau­kra­ter for hver for­sker og lærer, mens for­hol­det på pri­va­te uni­ver­si­te­ter er end­nu mere skævt i bureau­kra­ter­nes favør.