I den­ne uges Fri Tænk­ning taler jeg med den isra­el­ske filo­sof Assaf Sha­ron om hans og Avis­hai Mar­ga­lits nye bog “Cap­ti­ve Minds: A Stu­dy of Mani­pu­la­tion”, hvor de iden­ti­fi­ce­rer mani­pu­la­tion som vor tids pri­mæ­re trus­sel mod indi­vi­du­el fri­hed og det frie sam­fund, for­di mani­pu­la­tion iføl­ge dem under­mi­ne­rer vores frie vil­je og der­med vores uaf­hæn­gig­hed som indi­vi­der og bor­ge­re, hvil­ket iføl­ge Sha­ron og Mar­ga­lit er for­ud­sæt­nin­gen for et frit og demo­kra­tisk sam­fund.

For ti år siden delt­og Assaf Sha­ron og hans sene­re med­for­fat­ter Avis­hai Mar­ga­lit i en kon­fe­ren­ce i Jerus­a­lem, hvor det gik op for dem, at de del­te to obser­va­tio­ner: 

For det før­ste at der i de sene­ste årti­er er sket et skif­te i den måde, poli­tisk magt og soci­al kon­trol mani­feste­rer sig på: fra fysisk, rå og nøgen magt­an­ven­del­se – mest udbredt i det 20. århund­re­des tota­li­tæ­re regi­mer – til mani­pu­la­tion, kon­trol med opi­ni­o­nen og en min­dre syn­lig magt­an­ven­del­se. 

For det andet note­re­de Sha­ron og Mar­ga­lit, at libe­ra­le, poli­ti­ske tæn­ke­re nu om dage stort set ale­ne foku­se­rer på tvang og direk­te magt­an­ven­del­se, når de filo­so­fe­rer over men­ne­ske­lig fri­hed og de legi­ti­me og ille­gi­ti­me begræns­nin­ger af den, mens der har været for­bløf­fen­de lidt fokus på mani­pu­la­tion, selv­om net­op det iføl­ge Sha­ron er den stør­ste og mest omfat­ten­de trus­sel mod vores fri­hed og uaf­hæn­gig­hed. I den for­stand ser libe­ra­le tæn­ke­re på det 21. århund­re­de med for­ti­dens, for­æl­de­de bril­ler.

Sha­ron peger på to peri­o­der som afgø­ren­de for den poli­ti­ske filo­so­fis per­spek­tiv på fri­hed. 

For det før­ste de euro­pæ­i­ske monar­ki­er i det 17. og 18. århund­re­de, hvor fokus var på, hvor­dan man kun­ne begræn­se den abso­lut­te stats­magt, mens den sam­me magt på sam­me tid var nød­ven­dig for at kun­ne regu­le­re og sty­re et sam­fund.

Sha­ron siger:

“Man har den­ne libe­ra­le ethos, der på den ene side siger, at magt er nød­ven­dig, men på den anden, at magt også er en fun­da­men­tal trus­sel mod indi­vi­du­el fri­hed og vores vel­be­fin­den­de, så der­for er vi nødt til at begræn­se og kri­ti­se­re den.”

Iføl­ge Sha­ron er den anden fase i den­ne histo­rie libe­ra­lis­men under Den Kol­de Krig, der for­mu­le­res som reak­tion på det 20. århund­re­des tota­li­tæ­re regi­mer.

Han uddy­ber:

“Det giver sig udslag i debat­ter om græn­ser­ne for sta­tens legi­ti­me ret til at regu­le­re mar­ke­det, spørgs­må­let om offent­li­ge goder, vel­færds­sta­ten og den slags. Og blandt kon­ser­va­ti­ve rej­ses spørgs­må­let om sta­tens rol­le, når det gæl­der frem­me af moral. I bund og grund hand­ler alle de debat­ter om det sam­me, nem­lig om hvor langt sta­tens legi­ti­me magt ræk­ker, og hvor­dan den skal afgræn­ses.”

Sha­ron til­fø­jer:

“Jeg mener, at vi libe­ralt indstil­le­de, poli­ti­ske tæn­ke­re, som er inter­es­se­re­de i indi­vi­du­el fri­hed, er nødt til at gen­tæn­ke, hvad kol­lek­tiv hand­ling i en civil stat inde­bæ­rer, hvis vi ønsker at opret­hol­de et frit sam­fund. Og her står skif­tet fra tvang til mani­pu­la­tion og alle de man­ge måder, som mani­pu­la­tion mani­feste­rer sig på, helt cen­tralt. Mani­pu­la­tion fore­går nu overalt, og der er sket en dra­ma­tisk evo­lu­tion i meto­der­ne for mani­pu­la­tion, som er ble­vet sta­digt mere sofi­sti­ke­re­de, så selv­om mani­pu­la­tion kon­cep­tu­elt er det sam­me som hos de antik­ke græke­re, så er der i dag tale om andre meto­der.”

Bliv med­lem for at læse hele artik­len.

Bliv med­lem og få hele histo­ri­en

Bliv med­lem i dag og få fuld adgang til alle artik­ler og podcast

Vælg dit med­lem­skab her
Allerede medlem?