For­fat­ter bag omdis­ku­te­ret bog om den moder­ne mand: Jeg ser ikke sati­re, der er lavet af mænd

Man­derol­lens pri­vil­e­ge­re­de til­væ­rel­se er de sene­ste uger – og man­ge år for­in­den, hvis man har det lan­ge lys på – ble­vet dis­ku­te­ret hef­tigt i lit­te­ra­tur­mil­jø­et. Med bogen To the Modern Man har for­fat­ter Kri­sti­na Nya Glaf­fey smidt en min­dre hånd­gra­nat ind i køns­de­bat­ten, og bogen går nu på run­de mel­lem for­fat­ter­kol­le­ger­ne og i bog­til­læg­ge­ne, hvor den får over­ve­jen­de ros for sit ekvi­li­bri­sti­ske, kom­pak­te sprog og sin syden­de sar­kas­me, mens den i andre hæn­der læses som en pri­mi­tivt lat­ter­lig­gø­ren­de, man­de­ha­den­de pam­flet, der slet ikke for­står, hvor­dan mænd er. Fri­heds­bre­vet har talt med Kri­sti­na Nya Glaf­fey, der er over­ra­sket over mod­ta­gel­sen, og så mener hun, at hun nok har ramt lidt mere plet med man­de­kri­tik­ken, end hun hav­de reg­net med. Det viser sig også, at Glaf­fey ikke – som i over­ho­ve­det ikke og af prin­cip – selv ser sati­re, hvis den er lavet af mænd.