Franskmanden jublede og belgierne græd

På Café De Blauwe Kater sid­der to ældre mænd og læs­er i Het Nieuws­blad. De bliv­er ved med demon­stra­tivt at folde avisen sam­men og smække den ned på bor­det for lidt efter igen at tage den op og fort­sætte læs­nin­gen. Som om det er avisens skyld, at franske Julian Alaphillippe blev ver­dens­mester i stedet for en bel­gi­er, som alle her havde reg­net med. Hvor­dan kunne det ske? Siger den ene. Hvad skulle vi have gjort anderledes? Svaret er enkelt: I går kunne ingen have slået Alaphillippe. Han kørte offen­sivt og angreb igen og igen på den kuperede rund­strækn­ing, og til sidst kunne hans rivaler ikke følge ham. Sådan vin­des et verdensmesterskab.