Fri Mads #10: Tåget hjerne og kryptiske frømænd

Min egen ven, her har du mig tilbage! Nyhedsbrev nummer 10 simpelthen, hvor jeg skriver om forfatteren Sara Omar, og hvad der er i svang på Frihedsbrevet i denne uge.

Hvis du er typen, der går op i den slags, så bruger jeg denne gang 1148 ord på at komme ud med mit budskab.

Ud i tovene 

I den forgangne uge medvirkede jeg i et interview i Berlingske. Forud for interviewet havde jeg fået mit andet vaccinestik, som jeg reagerede virkelig dårligt på. Jeg fik feber og blev skidtmads, men hvad værre var, så røg jeg psykisk helt ud i tovene. En vedvarende tilstand med en blanding af jetlag og tømmermænd kombineret med manglende tidsfornemmelse er den måde, jeg bedst kan beskrive syndromet på. Efter jeg blev mig selv igen, har jeg fået at vide, at denne tilstand hedder foggy brain. Altså tåget hjerne.

Sara Omar for begyndere

Så det var med foggy brain, at jeg talte med Berlingske. Anledningen var, at avisen botaniserede på vores artikelserie om forfatteren Sara Omar.

For de læsere, som er nye i sagen, handler det i første ombæring om, hvorvidt Sara Omar er under politibeskyttelse eller ej, og hertil om hun er så truet på livet, at hun risikerer at “blive skudt i hovedet”, hvis hun går ud på gaden. Det var nemlig, hvad hun fortalte ugebladet Femina tilbage i januar 2018. I samme artikel blev hun spurgt, om der er nogen, der passer på hende, hvortil hun svarer:

”Ja, jeg er under politibeskyttelse. Myndighederne passer godt på mig.”

Problemet er så bare, at Frihedsbrevet har fået adgang til lydfiler fra samme periode, hvor Sara Omar fortæller en dokumentarinstruktør, at hun kan færdes frit hvor hun vil.

”I starten har der været nogle ubehagelige henvendelser, men jeg er ikke truet på livet,” siger Sara Omar i en af lydfilerne.  

Hvad er op og ned i denne sag? 

Det vil vi meget gerne tale med Sara Omar og hendes forlag, Politikens Forlag, om, men de vil ikke tale med os. JP/Politikens sikkerhedschef, Torben Schiøtt, vil heller ikke tale med os. Torben Schiøtt har ellers professionelle relationer til Sara Omars private sikkerhedsrådgiver, den tidligere frømand Christian Spohr, men han klappede også i, da vi kontaktede ham. Til gengæld vil Spohr gerne tale med Berlingske.

I et noget kryptisk interview med Berlingeren giver han indtryk af, at politiet og Spohrs private sikkerhedsfirma Eagle Shark arbejder sammen om at beskytte Sara Omar.

”Jeg kan bekræfte, at politiet kender til Saras sikkerhedssituation, og at politiet er en del af Saras sikkerhed,” siger Spohr.

Direkte adspurgt om Sara Omar er i livsfare, svarer Spohr:

”Om hun er i livsfare, er politiets opgave at vurdere. Jeg kan bekræfte, at hun bliver truet på livet.”

Bizart med bizart på 

Har Frihedsbrevet så et problem? Nej, det har vi ikke, for uanset hvad Spohr siger, skylder Sara Omar og hendes forlag stadig en forklaring på modsætningen mellem lydfilerne og alle de mange interviews, hun har givet i ind og udland om, at hun er under politibeskyttelse og er truet på livet.

I interviewet med Berlingske siger jeg, at jeg aldrig har hørt om, at dansk politi og et privat sikkerhedsfirma samarbejder om at beskytte en given person.

”Men Frihedsbrevet har ikke dokumenteret, at det ikke er en ordning, der findes,” svarer Berlingskes journalist, og så går der virkelig brain fucking i den.

Havde min hjerne været mindre tåget, havde jeg gjort gældende, at hvis du virkelig er så truet på livet, at politiet tilbyder dig beskyttelse, hvorfor dog så involvere et privat firma i affæren? Jeg mener; det koster jo mange penge at blive beskyttet af et privat firma (cirka femten til tyve tusinde kroner i døgnet for et hold på to mand). Hvorfor påtage sig den udgift, hvis man kan få det hele gratis af politiet?

Noget andet er, at jeg har svært ved at se politiet have en fleksordning med et privat sikkerhedsfirma om at beskytte en celebrity som Sara Omar. For hvordan skulle man gøre det i praksis? Aftaler man så, hvem der tager bestemte tidspunkter af døgnet, og afløser man så hinanden som skiftehold? Og ville politiet overhovedet kunne indgå i sådan en fleksordning, for ville det ikke i sidste ende være deres ansvar, hvis der skete personen noget, mens hun eller han var under det private sikkerhedsfirmas beskyttelse? Og ville politiets efterretningstjeneste risikere at afsløre sine arbejdsmetoder over for et privat sikkerhedsfirma, som de ikke har hånd i hanke med?

Jo mere jeg tænker over det, jo mere bizarre forekommer Christian Spohrs udtalelser mig, og jeg er forundret over, at Berlingske ikke har bedt Spohr om at dokumentere sin påstand om, at politiet er involveret i Sara Omars sikkerhed.

Til sammenligning oplevede Thomas Rohden – formanden for Dansk Kina-Kritisk Selskab – da han fortalte Jyllands-Posten om, hvordan han blev rådgivet af PET, at avisen bad ham om at fremvise dokumentation for det, før historien kunne bringes. Noget andet, Berlingske burde have udfordret, er forbindelserne mellem Eagle Shark og JP/Politikens Hus, som Politikens Forlag hører under.

Stay the course  

Uanset hvad så bliver vi på bolden, og i den kommende tid vil redaktionen bag Fri Kultur føje flere kapitler til føljetonen om Sara Omar.

Ikke kun Sara Omar

Men det hele skal ikke handle om Sara Omar. I dag udsender redaktionen bag Fri Finans et nyhedsbrev om, hvordan et stykke lovgivning helt tilbage fra 1922 bruges til at regulere skat på kryptohandel. Denne stærkt forældede lovgivning er til skade for alle parter. Ikke bare for private danskere, som op gennem 2010’erne har investeret i kryptovaluta, men også for skattevæsenet selv.

Ny journalist på Frihedsbrevet

Senere på ugen udkommer Fri Tænkning, hvor Flemming Rose denne gang kigger mod Afrika. Han taler med Wole Soyinka, som er nigeriansk nobelprisvinder i litteratur i 1986 og en gigant i det 20. århundredes litteratur og debat om afkolonisering, nationalisme, tribalisme, demokrati og universelle principper.

Soyinka sad i fængsel for sin kritik af militærregimet i Nigeria i 1960’erne, måtte senere gå i eksil og vendte først tilbage til sit hjemland i 1999. Hans nobelforelæsning var tilegnet Mandela, som på det tidspunkt stadig sad på Robben Island. Han er kendt for at kritisere politisk korrekthed i Vesten og den nedladende holdning over for mindretal som ligger bag.

Meget interessant, og så er vi ikke engang kommet til, hvad Simon Jul og Mette Høeg har på vej til os. For ikke at tale om redaktionen bag Fri Politik, som i denne uge får selskab af en ny kollega, nemlig Sofie Frøkjær, som kommer til os fra DR Detektor. 

På med vanten

Så altså, ingen agurketid her. Fuld tryk på kedlerne og på med vanten, for det er vejen frem. Jeg vender tilbage om en uge.

Tak fordi du læste med. Vi skrives ved.

Mvh

chefredaktør Mads Brügger