Fri Mads #10: Tåget hjerne og kryptiske frømænd

Min egen ven, her har du mig tilbage! Nyheds­brev num­mer 10 sim­pelthen, hvor jeg skriv­er om for­fat­teren Sara Omar, og hvad der er i svang på Fri­heds­brevet i denne uge.

Hvis du er typen, der går op i den slags, så bruger jeg denne gang 1148 ord på at komme ud med mit budskab.

Ud i tovene 

I den for­gangne uge med­virkede jeg i et inter­view i Berlingske. Forud for inter­viewet havde jeg fået mit andet vac­cinestik, som jeg rea­gerede virke­lig dårligt på. Jeg fik feber og blev skidt­mads, men hvad værre var, så røg jeg psykisk helt ud i tovene. En ved­varende til­stand med en bland­ing af jet­lag og tøm­mer­mænd kom­bineret med man­glende tids­fornem­melse er den måde, jeg bedst kan beskrive syn­dromet på. Efter jeg blev mig selv igen, har jeg fået at vide, at denne til­stand hed­der fog­gy brain. Alt­så tåget hjerne.

Sara Omar for begyndere

Så det var med fog­gy brain, at jeg talte med Berlingske. Anled­nin­gen var, at avisen botanis­erede på vores artikelserie om for­fat­teren Sara Omar.

For de læsere, som er nye i sagen, han­dler det i første ombæring om, hvorvidt Sara Omar er under politibeskyt­telse eller ej, og her­til om hun er så truet på livet, at hun risik­er­er at “blive skudt i hov­edet”, hvis hun går ud på gaden. Det var nem­lig, hvad hun for­t­alte uge­bladet Fem­i­na tilbage i jan­u­ar 2018. I samme artikel blev hun spurgt, om der er nogen, der pass­er på hende, hvor­til hun svarer:

”Ja, jeg er under politibeskyt­telse. Myn­dighed­erne pass­er godt på mig.”

Prob­lemet er så bare, at Fri­heds­brevet har fået adgang til lyd­fil­er fra samme peri­ode, hvor Sara Omar fortæller en doku­men­tarin­struk­tør, at hun kan færdes frit hvor hun vil.

”I starten har der været nogle ube­hagelige hen­ven­delser, men jeg er ikke truet på livet,” siger Sara Omar i en af lydfilerne. 

Hvad er op og ned i denne sag? 

Det vil vi meget gerne tale med Sara Omar og hen­des for­lag, Poli­tikens For­lag, om, men de vil ikke tale med os. JP/Politikens sikker­hed­schef, Tor­ben Schiøtt, vil heller ikke tale med os. Tor­ben Schiøtt har ellers pro­fes­sionelle rela­tion­er til Sara Omars pri­vate sikker­hed­sråd­giv­er, den tidligere frø­mand Chris­t­ian Spohr, men han klappede også i, da vi kon­tak­t­ede ham. Til gengæld vil Spohr gerne tale med Berlingske.

I et noget kryp­tisk inter­view med Berlin­geren giv­er han indtryk af, at poli­ti­et og Spohrs pri­vate sikker­heds­fir­ma Eagle Shark arbe­jder sam­men om at beskytte Sara Omar.

”Jeg kan bekræfte, at poli­ti­et kender til Saras sikker­hedssi­t­u­a­tion, og at poli­ti­et er en del af Saras sikker­hed,” siger Spohr.

Direk­te adspurgt om Sara Omar er i livs­fare, svar­er Spohr:

”Om hun er i livs­fare, er poli­ti­ets opgave at vur­dere. Jeg kan bekræfte, at hun bliv­er truet på livet.”

Bizart med bizart på 

Har Fri­heds­brevet så et prob­lem? Nej, det har vi ikke, for uanset hvad Spohr siger, skylder Sara Omar og hen­des for­lag stadig en fork­lar­ing på mod­sæt­nin­gen mellem lyd­fil­erne og alle de mange inter­views, hun har givet i ind og udland om, at hun er under politibeskyt­telse og er truet på livet.

I inter­viewet med Berlingske siger jeg, at jeg aldrig har hørt om, at dan­sk poli­ti og et pri­vat sikker­heds­fir­ma samar­be­jder om at beskytte en giv­en person.

”Men Fri­heds­brevet har ikke doku­menteret, at det ikke er en ord­ning, der find­es,” svar­er Berlingskes jour­nal­ist, og så går der virke­lig brain fuck­ing i den.

Havde min hjerne været min­dre tåget, havde jeg gjort gældende, at hvis du virke­lig er så truet på livet, at poli­ti­et tilby­der dig beskyt­telse, hvor­for dog så invol­vere et pri­vat fir­ma i affæren? Jeg men­er; det koster jo mange penge at blive beskyt­tet af et pri­vat fir­ma (cir­ka femten til tyve tusinde kro­ner i døgnet for et hold på to mand). Hvor­for påtage sig den udgift, hvis man kan få det hele gratis af politiet?

Noget andet er, at jeg har svært ved at se poli­ti­et have en flek­sor­d­ning med et pri­vat sikker­heds­fir­ma om at beskytte en celebri­ty som Sara Omar. For hvor­dan skulle man gøre det i prak­sis? Aftaler man så, hvem der tager bestemte tid­spunk­ter af døgnet, og afløs­er man så hinan­den som skifte­hold? Og ville poli­ti­et over­hovedet kunne indgå i sådan en flek­sor­d­ning, for ville det ikke i sid­ste ende være deres ans­var, hvis der skete per­so­n­en noget, mens hun eller han var under det pri­vate sikker­heds­fir­mas beskyt­telse? Og ville poli­ti­ets efter­ret­ningst­jen­este risikere at afs­løre sine arbe­jdsme­toder over for et pri­vat sikker­heds­fir­ma, som de ikke har hånd i han­ke med?

Jo mere jeg tænker over det, jo mere bizarre forekom­mer Chris­t­ian Spohrs udtalelser mig, og jeg er forun­dret over, at Berlingske ikke har bedt Spohr om at doku­mentere sin pås­tand om, at poli­ti­et er involveret i Sara Omars sikkerhed.

Til sam­men­lign­ing oplevede Thomas Rohden – for­man­den for Dan­sk Kina-Kri­tisk Sel­skab – da han for­t­alte Jyl­lands-Posten om, hvor­dan han blev råd­givet af PET, at avisen bad ham om at fremvise doku­men­ta­tion for det, før his­to­rien kunne bringes. Noget andet, Berlingske burde have udfor­dret, er forbindelserne mellem Eagle Shark og JP/Politikens Hus, som Poli­tikens For­lag hør­er under.

Stay the course 

Uanset hvad så bliv­er vi på bold­en, og i den kom­mende tid vil redak­tio­nen bag Fri Kul­tur føje flere kapitler til føl­je­to­nen om Sara Omar.

Ikke kun Sara Omar

Men det hele skal ikke han­dle om Sara Omar. I dag udsender redak­tio­nen bag Fri Finans et nyheds­brev om, hvor­dan et stykke lov­givn­ing helt tilbage fra 1922 bruges til at reg­ulere skat på kryp­to­han­del. Denne stærkt foræld­ede lov­givn­ing er til skade for alle parter. Ikke bare for pri­vate danskere, som op gen­nem 2010’erne har investeret i kryp­to­va­l­u­ta, men også for skat­tevæsenet selv.

Ny journalist på Frihedsbrevet

Senere på ugen udkom­mer Fri Tænkn­ing, hvor Flem­ming Rose denne gang kig­ger mod Afri­ka. Han taler med Wole Soyin­ka, som er nige­ri­an­sk nobel­prisvin­der i lit­ter­atur i 1986 og en gigant i det 20. århun­dredes lit­ter­atur og debat om afkolonis­er­ing, nation­al­isme, trib­al­isme, demokrati og uni­verselle principper.

Soyin­ka sad i fængsel for sin kri­tik af mil­itær­regimet i Nige­ria i 1960’erne, måtte senere gå i eksil og vendte først tilbage til sit hjem­land i 1999. Hans nobelforelæs­ning var tileg­net Man­dela, som på det tid­spunkt stadig sad på Robben Island. Han er kendt for at kri­tis­ere poli­tisk kor­rek­thed i Vesten og den ned­ladende hold­ning over for min­dretal som lig­ger bag.

Meget inter­es­sant, og så er vi ikke engang kom­met til, hvad Simon Jul og Mette Høeg har på vej til os. For ikke at tale om redak­tio­nen bag Fri Poli­tik, som i denne uge får sel­skab af en ny kol­le­ga, nem­lig Sofie Frøkjær, som kom­mer til os fra DR Detektor. 

På med vanten

Så alt­så, ingen agur­ketid her. Fuld tryk på kedlerne og på med van­ten, for det er vejen frem. Jeg vender tilbage om en uge.

Tak for­di du læste med. Vi skrives ved.

Mvh

chefredak­tør Mads Brügger