Fri Mads #102: Vir­ke­lig­he­den maler drøm­me­ne

Det var end­nu en dag i Farcø­rer­nes Fyr­sten­døm­me. Helt præ­cist den 31. maj, og klok­ken var lidt over ét om efter­mid­da­gen. For­an mig ven­te­de min læng­ste stu­e­gang nogen­sin­de; nem­lig sel­ve­ste afslut­nings­de­bat­ten. Alt, hvad jeg hav­de gjort, sagt og skre­vet ind­til nu, hav­de blot været en opvarm­ning til den­ne begi­ven­hed: Den­ne den sid­ste dans med kli­ken, før alle dis­se stres­se­de poli­ti­ke­re skul­le på som­mer­fe­rie. Og måske, måske var det stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sens sid­ste tale i Fol­ke­tin­get nogen­sin­de. Hvis hun alt­så snart skal ned til Bruxel­les og være gene­ral­se­kre­tær for NATO. Skal hun ikke det, er der efter­hån­den ble­vet klemt så meget pas­ta ud af tuben, at hun får svært ved at få det­te ryg­te­ba­se­re­de flu­di­um min­ge­le­ret ind i fode­ra­let igen.