Fri Mads #109: Midt i sin tænkepause gjorde Jon Stephensen det eneste, han ikke måtte gøre
Dette nyhedsbrev bliver en relativt enstrenget affære, men til gengæld vil jeg vove den påstand, at indholdet har en valør, der vejer op for den manglende variation. I hvert fald synes jeg selv, at det, jeg nu vil berette, er interessant nok til at fylde det hele. Og om ikke andet så føjer det en ny facet til historien om bruddet mellem folketingsmedlemmet Jon Stephensen og regeringspartiet Moderaterne.
De forbudte trin
Min research viser nemlig, at tilbage i sommeren 2023, mens Jon Stephensen var på tænkepause fra Moderaternes folketingsgruppe, efter at have sendt en lummer tekstbesked til et 19-årigt, kvindeligt medlem af partiets ungdomsafdeling, så gjorde Jon Stephensen lige præcis det eneste, han ikke måtte gøre i den situation, han var i: Gennem Instagram skrev han til et 22-årigt kvindeligt medlem af et andet politisk partis ungdomsafdeling og inviterede hende hjem til sig selv privat til – ifølge mine oplysninger – “avocadomadder og en kold øl i solen i Kartoffelrækkerne”.
Hyld og vodka 🍹
Af ren og skær nysgerrighed tog den 22-årige ungdomspolitiker hjem til Jon Stephensen og blev her trakteret med både te og hyldeblomstsaft med vodka i.
Vigtigt er at understrege, at intet tyder på, at Jon Stephensen gjorde tilnærmelser til den unge kvinde, og deres møde var da sikkert heller aldrig kommet for en dag, hvis ikke lige det var en rigtig god historie, at den 63-årige politiker Jon Stephensen, mens han er på tænkepause for at have sendt en upassende besked til en ung, politisk aktiv kvinde, på ny rækker ud til en ung politisk aktiv kvinde – denne gang for at invitere hende hjem til sig selv privat.
Kausalitet
Historien er så god, at den 22-årige kvinde efterfølgende fortalte om oplevelsen til flere medlemmer af Folketinget, og til sidst nåede anekdoten frem til Moderaternes folketingsgruppe på Christiansborg.
Spørgsmålet er så, om udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) var blevet orienteret om den unge kvindes oplevelse, da Løkke tirsdag den 15. august mødtes med Jon Stephensen i et baglokale til restauranten Apollo Bar i Nyhavn i København og her lod ham vide, at folketingsgruppen ikke længere havde tillid til ham.
Grydeklar
Allerede nu kan jeg sige så meget, at historien i hvert fald er i kredsløb på Christiansborg, hvor jeg er rendt ind i den på en af mine stuegange. Dér, hvor det bliver journalistisk interessant, er selvfølgelig, hvis det hændte på nogen måde har påvirket Jon Stephensens politiske skæbne, hvilket er grunden til, at jeg har besluttet mig for at udbore historien og finde så mange kilder med viden om sagen som muligt.
Her er jeg nu.
Dømmekraft (og mangel på samme)
Så lad os spole tilbage til start. Med til starten hører, at selvom jeg kender til den unge kvindes navn og identitet, så har jeg besluttet mig for at holde hende anonym. Det har jeg dels valgt at gøre, fordi den unge kvinde angiveligt ikke føler, at Jon Stephensen har krænket hende, og dels fordi historien ikke så meget handler om hende som om politikeren Jon Stephensen og hans dømmekraft.
Uanset hvad har jeg kilder nok til at skrive historien rundt om den unge kvinde, og begrundelsen for overhovedet at gøre det ligger selvfølgelig i spørgsmålet om, hvorvidt det følgende forløb på nogen måde påvirkede Jon Stephensens i forvejen vaklende position i Moderaternes folketingsgruppe.
Ydermere giver forløbet anledning til at undre sig over, at Jon Stephensen – stik imod sine erklærede hensigter – tilsyneladende ikke har brugt sin tænkepause til det, den var beregnet til.
Interview med Jon Stephensen
Hvad Jon Stephensen selv siger til det hele, kommer jeg ind på længere fremme i mit nyhedsbrev, hvor jeg bringer et telefoninterview med manden selv.
Velkommen til mit nyhedsbrev nummer 109.
Kunsten at kigge indad
Det er sommer 2023, tidsmæssigt er vi omkring Sankt Hans, og Jon Stephensen er på en flere måneder lang, selvvalgt tænkepause. Ifølge Ekstra Bladet har han sendt en inderlig og dybfølt mail til medlemmerne af Moderaternes folketingsgruppe, hvor han gør gældende, at han har brugt tiden på at kigge indad.
I mailen, som jeg er i besiddelse af, skriver Jon Stephensen ordret:
“Jeg har brugt tiden sammen med min datter. Jeg har brugt tiden i samtale med præster og terapeuter for at bearbejde denne min livskrise og for at få råd og vejledning, så det der er sket aldrig sker igen. Min dømmekraft svigtede, og det tager jeg dybt alvorligt.”
Smuk med den lækreste krop
Men tilsyneladende har Jon Stephensen brugt tiden på mere end det. For ifølge min research skriver han i samme periode, gennem det sociale medie Instagram, med et yngre, 22-årigt kvindeligt medlem af et andet politisk partis ungdomsafdeling.
Så vidt vides har Jon Stephensen tidligere mødt bemeldte kvinde i forbindelse med de ordførerskaber, han bestrider for Moderaterne. Så de kender hinanden, men hun har ikke været hjemme hos Jon Stephensen før.
Ifølge mine oplysninger inviterer Jon Stephensen hende hjem til sit hus i Kartoffelrækkerne i København med det formål at give hende sin egen version af, hvad der var årsagen til, at han blev sendt i skammekrogen af sit parti.
Helt præcist skriver Jon Stephensen, at hvis hun kommer hjem til ham til “avocadomadder og en kold øl i solen i Kartoffelrækkerne”, så vil han fortælle hende “hvad der rent faktisk er sket”.
Med disse ord sigtes til sagen om, at Jon Stephensen helt tilbage i februar 2023 havde skrevet en tekstbesked gennem Instagram til et 19-årigt medlem af Unge Moderater om, at hun “virker klog” og er “smuk med den lækreste krop”.
Som bekendt var det denne tekstbesked, der førte til, at Jon Stephensen i slutningen af april 2023 måtte tage på en flere måneder lang selvbetalt orlov fra Folketinget for at tænke tingene grundigt igennem.
Fred og fordragelighed
Korrespondancen munder ud i, at den 22-årige kvinde takker ja til at besøge Jon Stephensen privat. Som jeg forstår det, var det først og fremmest, fordi hun var nysgerrig, men det kan muligvis også have spillet ind, at den unge kvinde grundet sit politiske arbejde gerne ville bevare en god relation til Jon Stephensen. Dengang var det jo stadig en mulighed, at Jon Stephensen kunne vende tilbage til regeringspartiet Moderaterne og hermed de poster‚ han havde i Folketinget som blandt andet kultur- og udenrigsordfører.
Ikke altid avocadomadder 🥑
I stedet for avocadomadder og øl ender hun med at blive beværtet med te og en drink med hyldeblomstsaft og vodka.
Mine kilder er enige om, at Jon Stephensen ikke lægger an på hende, og de skilles i fred og fordragelighed.
Hvor mine kilder adskiller sig fra hinanden, er i spørgsmålet om, hvordan vodka blev bragt på banen. I en version af historien serverer Jon Stephensen en drink med hyldeblomstsaft for den unge kvinde, og det er først, da hun smager på den, at det går op for hende, at der er vodka i.
What comes around, goes around
Senere denne sommer, til en sammenkomst i politisk øjemed, fortæller den 22-årige kvinde om oplevelsen med Jon Stephensen til tre medlemmer af Folketinget. To af disse medlemmer har over for Frihedsbrevet bekræftet, at de talte med hende om hændelsen, og den ene af dem siger, at der var en “tonalitet” i hendes beretning, som gjorde, at vedkommende vurderede, at det var nødvendigt, at Moderaternes sekretariat blev orienteret om forløbet.
Hvorvidt der er blevet sendt en indberetning op i systemet, står hen i det uvisse. I skrivende stund kan jeg sige så meget, at flere medlemmer af Moderaternes folketingsgruppe var blevet bekendt med den unge kvindes historie, i tiden før Jon Stephensen fik sparket fra Moderaterne. På den anden side har jeg også talt med et toneangivende folketingsmedlem hos Moderaterne, der aldrig har hørt om sagen.
Desuden har jeg været i kontakt med en nøgleperson i partiets politiske sekretariat, som ikke lod til at kende noget til noget.
Hvad siger Jon Stephensen til det hele?
Fredag den 29. september om eftermiddagen fik jeg telefonisk kontakt til Jon Stephensen. Som det fremgår af følgende lydoptagelse, bekræfter Jon Stephensen, at den 22-årige ungdomspolitiker har været hjemme hos ham privat, og han vedgår også, at deres sammenkomst kan have spillet ind, da Moderaternes folketingsgruppe i midten af august måned nåede frem til, at Jon Stephensen ikke kunne vende tilbage til tillidens cirkel. Til gengæld er han meget insisterende på, at det var den unge kvinde selv, der puttede vodka i deres drinks med hyldeblomstsaft.
En anden knast er spørgsmålet om, hvem der inviterede hvem. Så vidt jeg er orienteret, starter forløbet med, at den unge kvinde skriver til Jon Stephensen, at det er ærgerligt, at han – grundet tænkepausen – ikke skal deltage i en bestemt politisk sammenkomst, hvorefter Jon Stephensen kvitterer med at invitere hende hjem til sig selv. At det er sådan, det er foregået, bekræfter Jon Stephensen selv i interviewet, men alligevel siger han samtidig, at det er hende, der inviterer sig hjem til ham.
Telefoninterview ☎️
“Hvis den løgnehistorie skal bringes, så skal du da være velkommen,” er det første, løsgængeren Jon Stephensen siger, da jeg over telefonen præsenterer ham for historien om hans møde med den 22-årige, kvindelige ungdomspolitiker.
Hvis du lytter til nyhedsbrevet, kan du høre resten af interviewet med Jon Stephensens egen stemme, som starter med, at jeg spørger:
Men er det løgn?
“Ja, det kan jeg love dig for. Altså… på den måde at forstå, at min datter på 13 år var her. Jeg sidder ikke og drikker mig stangstiv eller lader andre drikke sig stangstive, mens min datter er der. Det kunne jeg aldrig drømme om. Øh, jeg har også hørt historien.”
Men er det korrekt, at du kontakter hende, og at hun kommer hjem til dig, og I mødes?
“Øh, Mads… nej, det er det ved Gud ikke. Vedkommende inviterer… Prøv at høre: Det er ikke et spørgsmål, om det er en kvinde eller en mand. Det er et spørgsmål om, at det er dagen før Sankt Hans, jeg har været alene i snart to måneder, isoleret, vedkommende bor rimeligt tæt på mig, vi kender hinanden qua det politiske, der er ikke noget som helst i det andet end det. Hun inviterer sig selv hjem til te, jeg har lavet masser af te og småkager fra Irma, det er lyst, det er dagen før Sankt Hans, hun kommer ved otte-tiden, Rose er her (Rose er Jon Stephensens 13-årige datter, red.).”
“Jeg har også lavet hyldesaft, det har jeg selv lavet. Hun siger, det smager så godt med danskvand og vodka i, hun får et glas hyld med danskvand i, vi sidder og snakker lidt, Rose skal i seng ved ni-tiden, og mens jeg er deroppe, så laver hun drinks af en bundskjuler af en kvart liter-flaske (vodka, red.) som jeg har haft stående i hundrede år – jeg drikker stort set ikke – en bundskjuler så pinlig, at jeg ikke engang ville invitere dig og mig på drinks med det, jeg ville synes, det er for nærigt.”
“Så laver hun to glas af det, og så sidder vi og snakker politik en times tid, og så går hun. Intet andet end det. Og så ved jeg godt, at der har gået en historie om, at jeg har inviteret hende på te og prøvet at drikke hende stangstiv i vodka. Jeg har godt hørt historien. Øh… ja, og det kan godt være, at det har været medvirkende (til at Jon Stephensen røg ud af Moderaterne, red.).”
Der er jo intet, der tyder på, at hun har følt sig krænket eller noget.
“Der er ingen, der er blevet drukket stiv i vodka.”
Men jeg tænker bare på, at der, hvor du er på det tidspunkt. Du har tænkepause, fordi du har sendt tekstbeskeder til en ung kvinde, der er politisk aktiv. Det er vel nærmest det eneste, du ikke må gøre på det tidspunkt…
“Hold nu op, Mads. Det er ikke et spørgsmål om, at det er en kvinde eller en mand. Det er et menneske. Og at sidde og snakke sammen i halvanden times tid, mens min datter er her. Altså, come on, Mads. Hvor er vi henne?”
Jamen, Jon, jeg ringer kun, fordi jeg kan konstatere, at historien er i kredsløb, og fordi den måske, måske ikke, har haft en effekt på, hvad udkommet var for dig.
“Det er da muligt.”
Tænk, hvis den har det?
“Ja. Det har jeg også tænkt over.”
Og hvad tænker du?
“Jeg tænker, at hvor er det langt ude, at vedkommende, efter vi har siddet og drukket te og snakket politik… Der har intet været… Intet andet end at vi bare sad og snakkede halvanden times tid. Det var superdejligt. En lys sommer, ikke engang ‑nat, men ‑aften, indtil klokken halv ti… ti, og øh… drak te. At det skal have det udkomme, det har jeg… undskyld mig, Mads. Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Så er vi jo derude, hvor… Jeg synes jo…”
“Det undrer mig, at vedkommende pludselig bringer sådan en historie frem, som jo er decideret vås, men det kan jeg ikke gøre noget ved. Retrospektivt så hører jeg, hvad du siger: Det var det eneste, jeg ikke skal gøre, men altså jeg tænkte ikke på, om det var en kvinde eller en mand eller noget som helst. Jeg synes bare, det var enormt rart at sidde og snakke. Jeg havde været isoleret i to måneder.”
Bare så jeg forstår det rigtigt, Jon. Er det dig, der kontakter hende, eller er det hende, der kontakter dig?
“Det er hende, der starter med at skrive til mig. ‘Øv, hvor er det ærgerligt, at du ikke skal med til bla, bla, bla.’ Og så skriver jeg: ‘Lad os spise en avocadomad en dag,’ tror jeg, at jeg skriver, og så ender det med en kop te. Altså, og det er ikke engang mig, der laver de der to drinks. Det er hende selv, mens jeg lægger min datter. Det var det rene placebo. Jeg skulle op klokken syv næste morgen, jeg havde skidetravlt næste dag. Dels skulle Rose i skole, dels skulle jeg noget andet.”
Jon, det er jo mit job at spørge. Der er ikke en advarselslampe, der blinker, hvor du tænker “lige præcis nu, i den situation, jeg er i, skal jeg måske ikke kontakte, ses med, unge politisk aktive kvinder”?
“Prøv at høre: Hvis min datter ikke havde været hjemme, hvis det havde været sen, sen aften, altså… Jeg synes jo også, Mads, at vi lever i et paranoiasamfund efterhånden, undskyld jeg siger det. Og jeg synes også, at man lige skal passe på, at man ikke bliver fuldkommen sindssyg og ser spøgelser alle vegne. Retrospektivt, når du fortæller mig det der, tænker jeg: Er det virkelig det? Og det er jo også vanvittigt, at ting bliver udlagt sådan, at man ikke kan sidde og drikke te.”
Har du selv en opfattelse af, at det måske har påvirket udkommet?
“Det er klart, at hvis det pludselig bliver til en historie, der løber, som bliver brugt, så kan det sagtens have påvirket udkommet. Men jeg kan bare sige, at jeg ikke har gjort noget som helst… Det er helt paranoiaagtigt.”
Men da du mødes med Lars Løkke Rasmussen, og han fortæller dig, at folketingsgruppen ikke har tillid til dig længere, taler I så om den historie?
“Nej, men jeg havde godt hørt om den gennem nogen i Moderaterne.”
Inden I mødes, eller efter I mødes?
“Lidt inden, lidt tilfældigt, hvor jeg siger, ‘prøv at høre, det er det rene fis, det der.’”
Kan du huske, hvem i Moderaterne, der fortæller dig det?
“Nej, det er også ligegyldigt, Mads. Men altså det kan sagtens have haft en betydning. Men come on, så må man jo spørge ind til det. Og jeg vil sige, det var før Sankt Hans, vi har aldrig mødtes igen. Det var superhyggeligt bare lige at sidde og snakke. Det handlede ikke om, at det var en kvinde eller en mand. Det var et menneske.”
Det forstår jeg godt, men hvis man ikke kender den kontekst, du forklarer her, og man er i Moderaternes folketingsgruppe og hører en historie om, at Jon Stephensen har kontaktet en ung politisk aktiv kvinde og inviteret hende hjem til sig selv, og de har drukket hyld med vodka i… at der så er nogen, der har tænkt: “Han er jo simpelthen uhelbredelig”?
“Ja, men sådan er det heller ikke. Den historie, du fortæller der, det er heller ikke den historie, der er den rigtige. Der var ikke bare lavet en kande te, der var lavet to kander te, de er ikke så skidestore mine tepotter. Vi sad og drak te. Vedkommende lavede selv af en bundskjuler (en drink med vodka, red.), og det er det. Jeg har godt hørt historien om, at jeg skulle have drukket hende stangstiv i vodka. Nej, og atter nej. Dels drikker jeg aldrig, når min datter er her, det er sådan et princip. Dels kunne jeg aldrig finde på at gøre det uanset hvad. Og nu var min datter der. Hun var der, da vedkommende kom. Det er i sig selv en fuldstændig klokkeklar indikation af: Du er velkommen til te her, værsgo!”
Frihedsbrevet er interesseret i historien, fordi den måske kan tænkes at have haft indflydelse på din politiske skæbne. Det er også derfor, vi kommer til at bringe historien.
“I skal gøre, hvad I vil. Nu har jeg fortalt, hvordan det hænger sammen. Men hold nu op. Min datter var hjemme. Det var lyst, det var bare hyggeligt at snakke med et menneske efter at have været totalt afsondret i ugevis. Bare rart lige at sidde og snakke.”
På listen over ting du ikke skal gøre, mens du har tænkepause, så er det vel nærmest nummer et?
“Nu er vi inde ved noget, der bliver totalt paranoiaagtigt. Må man ikke se nogen? Må man ikke tale med nogen? Uden andre bagtanker andet end at snakke med et menneske i halvanden times tid. Er det forbudt? Eller hvor fanden er vi henne? Undskyld jeg spørger dig, Mads. Samtidig med at min datter er til stede i stuen.”
Det er jo mit job at stille dig det spørgsmål.
“Så siger jeg bare, prøv at høre: Jeg havde aldrig sagt ja, hvis ikke min datter var her. Det var så klokkeklart, at der var ingenting at misforstå. Det var bare at sidde og drikke en kop te, snakke løst og fast. For mig var det enormt dejligt at sidde og få et afbræk i en svær tid, og det var det. Stille og roligt. Klokken var ikke engang slået ti, inden vedkommende gik. Det var lyst, og solen skinnede stadigvæk. Altså, come on! Det var ikke engang mig, der lavede drinken.”
Det var hende, der lavede den, siger du?
“Ja, mens jeg gik op og lagde min datter til at sove. Jeg har aldrig drukket så meget te på en sommeraften som den aften.”
Hvad siger de på øverste hylde hos Moderaterne?
Mest interessant er selvfølgelig, om Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen og partiformanden Lars Løkke Rasmussen havde hørt om historien om teselskabet hos Jon Stephensen, før han blev hældt ned ad brættet i midten af august måned. Det er ikke lykkedes mig at komme i kontakt med Lars Løkke Rasmussen – der har turet rundt på Balkan i den forgangne uge – men til gengæld har jeg haft en kort telefonsamtale med Henrik Frandsen.
Den forløb som følger:
“Der er jo ingen regler for, hvad man skal lave, når man har tænkepause jo. Det er et frit land vi lever i. Men man kan da diskutere, hvor fornuftigt det var,” siger Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen, da han er blevet delagtiggjort i årsagen bag opkaldet.
“Kender du til historien, og har den haft indflydelse på, om folketingsgruppen vælger at sige, at de ikke har tillid til Jon Stephensen?” spørger jeg.
“Ved du hvad? Det vil jeg slet ikke ind på det der… det vil jeg ikke,” svarer Henrik Frandsen.
“Hvorfor det?” spørger jeg.
“Jamen, det vil jeg bare ikke, så enkelt er det. Du har jo snakket med mig før og ved godt, at jeg ikke svarer på alt, og det der vil jeg ikke ind på. Men det er da en spændende fortælling, du kommer med, selvfølgelig. Men vi lader den blive der,” lyder det fra Henrik Frandsen.
Så det gør jeg så; lader den blive der.
Apropos Jon Stephensen
Så har jeg en lille rettelse at bringe i forhold til mit forrige nyhedsbrev. Det er B.T.’s politiske journalist Peter Astrup, der på det sociale medie X skriver, hvordan det rigtigt hænger sammen.
Den unævnelige 😱
Så lykkedes det endelig Rasmus Paludan at komme ind i Folketinget. Torsdag den 28/9 var han med som publikummer til et åbent møde i Landstingssalen om Etisk Råds udtalelse om de danske abortregler. Som det fremgår af den vedhæftede selfie, var Rasmus Paludan klædt i skudsikker vest samt en halskæde med et kors i.
Tak for nu 👋🏼
I morgen går det løs igen. For her åbner Folketinget. Først er der gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, og så er der kirkekaffe for alle tingets medlemmer i Folketingets restaurant. Klokken lidt i tolv dukker de kongelige op, og fra klokken tolv af starter det første møde i Folketingssalen, inklusive statsministerens åbningstale. Med andre ord den perfekte dag at gå stuegang på, hvilket jeg vil fortælle om i mit næste nyhedsbrev.
Til denne udgave har Malthe Emil Kibsgaard tegnet løsgængeren Jon Stephensen som en tjener ved den franske fortovscafé Chez Jon. På bordet er der dækket op med te og flasker med hyld og vodka, og som Jon Stephensen siger, kan man også få sig en avocadomad, hvis man har lyst. Det manglede da også bare.
Tak, fordi du læste eller lyttede med, og tak, fordi du er medlem af Frihedsbrevet.
Med venlig hilsen
Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her