Fri Mads #13: Den tro­janske hest i Pilestræde


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cook­ies fra vores lydleverandør.

Tret­ten er et uheldigt tal, så selvføl­gelig skal mit tret­tende nyheds­brev han­dle om fake news, dette ulidelige begreb, som stikker sit ansigt frem over­alt. Jeg skriv­er om fake news fra Berlingske, fake news fra TV2 Nyhed­erne og slut­telig om fake news fra regerin­gen. Vanen tro har jeg også tænkt mig at tease for nogle af de his­to­ri­er, der udkom­mer fra Fri­heds­brevet i denne uge. Ord­mæs­sigt sniger jeg mig lige over tal­let 2000 og bruger i alt 2074 ord. 

Saftig nyhed på vej 

Især vil jeg gerne slå på tromme for, at redak­tio­nen bag Fri Poli­tik på fredag sender vores medlem­mer et nyheds­brev med en virke­lig saftig his­to­rie om Jens Kramer Mikkelsen, den tidligere over­borgmester, som jo anfør­er socialdemokrater­nes pengek­lub. Det vil du ikke gå glip af. 

Kom og vær med

Hvis du stadig føl­ger med som gratist og ikke har meldt dig ind i Fri­heds­brevet, så synes jeg, du skal hoppe med på vog­nen nu. Du kan skrive dig op og prøve Fri­heds­brevet gratis i 14 dage, og det gør du lige her. Som nævnt, er der saftige nyhed­er på vej, og alene Flem­ming Ros­es frem­ra­gende inter­view, som bliv­er udgivet i mor­gen, burde kunne over­tale dig.

En okkult besværgelse 

I den for­gangne uge del­tog jeg i en debat om fremti­dens medieland­skab, arran­geret af Kul­tur­mødet. Med i pan­elet var Lis­beth Knud­sen — noget nær en kon­stant i dan­sk presse — der nu slår sine fold­er som strate­gisk direk­tør hos Altinget. Og som medlem af bestyrelsen hos Tjekdet.dk — det stats­fi­nan­sierede medie, som har til for­mål at fak­tat­jekke medierne. Måske af den grund var Lis­beth Knud­sen pænt oppe at køre over, hvor stor en trussel, hun men­er, at fake news er. Når hun siger “fake news”, lyder som det som en okkult besværgelse, der vil få himlen til at sortne. Man må forstå, at der er tale om noget meget farligt. Her forsøgte andre i pan­elet, heri­b­landt Timme Bis­gaard Munk fra Kom­mu­nika­tions­fo­rum og jeg selv, at sige, at fake news i dan­sk sam­men­hæng slet ikke er den trussel, det er blevet talt op til at være. En generelt velud­dan­net befolkn­ing og store og stærke medi­er er et effek­tivt bolværk mod, at fake news løber amok. Desu­den vis­er en under­søgelse, at det er et fåtal af men­nesker, som del­er fake news. Og her­til er det klart, at de per­son­er, som ryger i fælden, generelt ikke del­er fake news i ond tro. Sidst, men ikke mindst, er det mest gam­le men­nesker, der ikke er vok­set op på net­tet, som spis­er af den for­budne frugt.

Den tro­janske hest

Som for eksem­pel Berlingskes Bent Blüd­nikow, der i den for­gangne uge for­fat­tede et stykke ægte fake news til sin avis. Hvilket godt kan undre under­teg­nede, for­di Blüd­nikow jo er his­torik­er og dermed er sko­let i kildekri­tik. “Arkæologer hævder at have fun­det rester af den tro­janske hest,” stod der plud­selig på for­si­den af Berlingske.dk mandag d. 16. august. Allerede her får man færten af fake news. Og dykker man ned i Blüd­nikows artikel, er den rigtigt nok helt gal, for kilden til his­to­rien er en under­lødig græsk klik­mølle, der hed­der Greek Reporter. Her­af fremgår det, at arkæologer i Tyrki­et har fun­det resterne af … hold fast … den tro­janske hest! Blüd­nikow citer­er Greek Reporter, der igen citer­er to arkæologer, nem­lig pro­fes­sor­erne Chris­tine Mor­ris og Chris Wil­son fra Boston Uni­ver­si­ty, for at være så godt som sikre på, at den er hjemme. “Jeg vil ikke lyde over­sikker, men jeg er tem­melig sikker på, at vi har fun­det den rigtige hest,” som pro­fes­sor Chris­tine Mor­ris siger.

Ren Anders And 

Hvis det virke­lig pass­er, at arkæologer har fun­det den tro­janske hest, er der rigtigt nok, som Blüd­nikow selv bemærk­er i sin artikel, tale om “en vild opdagelse, som vil ryste den his­toriske og arkæol­o­giske ver­den.” Prob­lemet er bare, at det hele er løgn. Eller, som man siger i folke­mu­nde; ren Anders And. For det første kan man anføre, at myten om den tro­janske hest netop er en myte og der­for bør opfattes som fik­tion. For det andet er artiklen fra Greek Reporter en næsten ordret genud­sendelse af en artikel som blev bragt hos selvsamme Greek Reporter helt tilbage i novem­ber 2014. For det tred­je kan man helt oplagt spørge sig selv, hvad to amerikanske pro­fes­sor­er dog laver i spid­sen for så sen­sa­tionel en arkæol­o­gisk udgravn­ing i Tyrki­et. Det hele har jo lidt en snert over sig af Howard Carter som den store hvide arkæolog, der find­er Tutankha­mons grav. Eller Indi­ana Jones på sporet af Pagtens Ark med blød hat og flod­hestepisk. Går man ud af den tan­gent, opdager man snart, at der hos Boston Uni­ver­si­ty slet ikke arbe­jder to pro­fes­sor­er i arkæolo­gi ved navn Chris­tine Mor­ris og Chris Wil­son — for de find­es slet ikke i virke­lighe­den. Det hele er, med andre ord, fake news. 

Kri­tik af Berlingske 

Alle kan begå en fejl, så jeg vil ikke bruge mere plads på at trampe på Bent Blüd­nikow. Sam­tidig kan man mene, at det nok ikke gør den store skade, hvis der nu går nogle Berlingske-læsere rundt og tror, at arkæologer har fun­det den tro­janske hest nede i Tyrki­et. Til gengæld vil jeg kri­tis­ere Berlingske for helt at have slet­tet artiklen, for jeg kan ikke læn­gere finde den på Berlingske.dk. Det rigtige havde selvføl­gelig været at skrive med kur­siv i top og bund, at artiklen byg­ger på falske kilder, og at Berlingske beklager.

Fake news når det er aller­mest infamt

Eksem­plet fra Berlingske er fake news i sin mest klas­siske og uskyldige for­stand. Ren opspind, som er bereg­net til at høste kliks og sam­le øjenku­gler. Artiklen om den tro­janske hest søger ikke at påvirke den offentlige opin­ion, for eksem­pel ved at opvigle til had mod en bestemt befolkn­ings­gruppe eller en bestemt poli­tik­er. Den slags fake news skal man generelt til udlan­det for at finde, men desværre er der et aktuelt dan­sk eksem­pel på fake news, når det er aller­mest infamt. Det er naturligvis sagen om, hvor­dan TV2 Nyhed­erne mod bedre vidende bragte en fal­sk his­to­rie om den grøn­landske poli­tik­er Mute B. Egede. En skær­pende omstændighed er, at his­to­rien blev bragt lige op til det grøn­landske valg, hvor Mute B. Egede var kandidat. 

POLI ET, POLI TV2, POLITI 

Nu er Egede blevet landsstyre­for­mand, men han har ikke glemt, hvor­dan TV2 Nyhed­erne var ind­b­land­et i noget, der gran­giveligt lign­er et forsøg på at påvirke det grøn­landske valg. Han agter der­for at melde TV2 til poli­ti­et, hvilket kom frem i for­rige uge. Og godt det samme, for bort­set fra at TV2 har beklaget og trukket his­to­rien tilbage, og selvom den ans­varlige redak­tion­schef Ulla Øster­gaard er flø­jet fra reden, er der stadig en mængde spørgsmål, som man­gler at blive besvaret fra TV2s side. At der er tale om en tv-sta­tion, der er ejet af stat­en, gør selvføl­gelig sagen end­nu mere pikant. I den forbindelse skal man ikke und­lade at spørge sig selv, hvad der mon var sket med TV2s ledelse, hvis TV2 Nyhed­erne havde bragt en tilsvarende fal­sk nyhed­shis­to­rie om Jakob Elle­mann-Jensen eller Mette Fred­erik­sen lige op til et folketingsvalg. 

Den tred­je vari­ant

Der er en tred­je vari­ant inden­for fake news. Den har sit udspring i den nomen­klatu­ra af særlige råd­gi­vere, pressechefer, spin­dok­tor­er og rejsende i fifleri og hum­bug, som omkranser vores regering. Mange af dem er tidligere jour­nal­is­ter, der er gået over til den anden side. De bruger ord som prim­ing og fram­ing og gør sig tanker om, hvorvidt Mette Fred­erik­sen skal have en due­blå eller en sort blaz­er på. Og så pro­duc­er­er de en lind strøm af fake news, som har til for­mål at forvride og forvrænge virke­lighe­den. Det er det, vi også kalder for spin. Et godt eksem­pel er det aktuelle sort/hvide foto fra Uden­rigsmin­is­teri­ets war room, hvor uden­rigsmin­is­ter Jeppe Kofod og forsvarsmin­is­ter Trine Bram­sen ses med deres håndgangne folk. Trine Bram­sen lagde billedet ud på Face­book nat­ten til mandag i sid­ste uge, og det blev også delt på Forsvarsmin­is­teri­ets offi­cielle Twit­ter-pro­fil. “Jeg kan opl­yse, at det sent søndag aften, under meget vanske­lige vilkår, lykkedes Forsvaret at evakuere en gruppe danskere og nord­mænd ud af Afghanistan,” skriv­er hun i billedtek­sten og fast­slår desu­den at “vi knok­ler på højtryk.

En gemen spinmanøvre 

Bort­set fra at billedet parafraser­er det berømte billede af præsi­dent Oba­ma og hans stab i The Sit­u­a­tion Room i Det Hvide Hus fra 2011 (hvor de føl­ger aktio­nen, som ledte til Osama Bin Ladens død), er der noget forun­derligt kitschet over billedet. Som om en barn­lig sjæl har tænkt, at det hele bliv­er mere doku­men­tarisk, alvorligt og ægte, hvis det er sort/hvidt. Hvad der i realiteten er tale om, er en gemen spin­manøvre, der skal lede opmærk­somhe­den væk fra en bom­mert af rang. Nem­lig at forsvarsmin­is­ter Trine Bram­sen var på Ærø for at sjang­ha­je sjæle til Socialdemokrati­et, mens Kab­ul blev løbet over ende af Taleban. 

På en måde kan man sige, at når Bram­sen læg­ger billedet fra Uden­rigsmin­is­teri­ets war room ud, spred­er hun fake news. Hun forsøger at give danskerne et indtryk af, at hun har haft hån­den på koge­pladen hele week­enden. Men i virke­lighe­den var hun til kon­cert i Odense med statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sen om freda­gen og på Ærø om sønda­gen, hvilket jo ikke svar­er til at “knok­le på højtryk”. 

Spot­tet og slået til jorden

Heldigvis har dan­sk presse set lige igen­nem Trine Bram­sens foto­stunt. Lige­som at dan­sk presse i form af Ekstra Bladet har afs­løret TV2 Nyhed­ernes falske nyhed om Mute B. Egede. Det er det, jeg men­er, når jeg siger, at fake news ikke er så stort et prob­lem, som Lis­beth Knud­sen og andre aktør­er gør det til. I langt de fleste til­fælde bliv­er det udset og slået til jorden. 

Islandske sagaer vs. vestlige moderniseringsteorier

I denne uge hos Fri­heds­brevet taler chefredak­tør Flem­ming Rose med den britiske jour­nal­ist Ana­tol Lieven, som dækkede muja­hedin­ernes krig mod den sov­jetiske besæt­telses­magt og det kom­mu­nis­tiske styre i Kab­ul i 1980’erne — samt Tale­bans krig mod den vestligt støt­tede regering efter 2001. Såkaldt kom­mu­nisme og demokrati lign­er sjovt nok hinan­den i Afghanistan. Lieven fork­lar­er lighed­er og forskelle, og siger at man får en bedre forståelse af Afghanistans udfor­dringer, hvis man læs­er de islandske sagaer, end hvis man stud­er­er vestlige mod­erniser­ing­ste­ori­er. Mere om det i nyheds­brevet Fri Tænkn­ing i morgen 🙌🏼

Hvid­vask af true crime 

I Mette Høegs nyheds­brev i denne uge, giv­er hun en kri­tik af et nyligt forsøg i Lon­don Review of Books på at hvid­vaske true crime-gen­ren ved at frem­stille den som opbyggelig og fem­i­nis­tisk. Det kan du læse mere om i Fri Kri­tik på ons­dag. Og på fredag, i sit nyheds­brev Fri Tid, skriv­er Simon Jul om, hvad du skal spise, når du har tømmermænd. 

Hvad jeg ellers går og tænker på 

Hvor lat­terlig en fig­ur Socialdemokrater­nes nye poli­tiske ord­før­er Jeppe Bru­us gjorde i P1 Debat forleden dag. Han blev spurgt fem gange om al-Qae­da stadig var i Afghanistan og nægt­ede at svare ja eller nej. Svaret er selvføl­gelig ja. 

Styr­volten Søren Pind, der er gået totalt bananas på Twit­ter over at medierne er ude efter hans ven, dom­mer Søren Seerup. Det var Seerup, der idømte Morten Messer­schmidt (DF) en betinget fængselsstraf forleden dag. Efter­føl­gende kom det frem, at dom­mer Seerup på sociale medi­er, herun­der på Søren Pinds pri­vate Face­book-pro­fil, har været ude med riv­en efter Messer­schmidt og Dan­sk Folkepar­ti. Både før og efter dom­men. Det går naturligvis ikke, men det er der påfaldende mange men­nesker, der ikke forstår. Blandt andet den nye chefredak­tør for A4 Medi­er, Kris­t­ian Mad­sen, der kalder kri­tikken af Seerup for “vrøvl fra ende til anden” og men­er, det hele skyldes et snedigt stykke spin udført af Morten Messer­schmidt selv. Jeg synes, det er trist, at A4 har fået en chefredak­tør, som ikke forstår, hvad jour­nal­is­tik går ud på. 

Opda­terin­gen af CPR-lov­givnin­gen. Et nyt udspil til en lovæn­dring fra inden­rigs — og bolig­min­is­ter Kaare Dyb­vad (S) skal give kom­munerne ret til at for­lange kon­toud­skrifter udlev­eret fra banker for at finde frem til, hvor folk bor. Også arbe­jds­gi­vere skal bidrage til adresse­jagten. Uden at borg­erne får noget at vide om det. Hvis man tænker lidt over alle de dybt per­son­lige oplysninger, man kan finde i et kon­toud­tog, løber det en koldt ned af ryggen. Det mærke­lig­ste er dog, at der er helt stille omkring det ude i folke­havet, men vi er jo også godt vant med en regering, der forsøgte at komme igen­nem med en epi­de­milov, hvor stat­en skulle have lov til at trænge ind i pri­vate boliger uden en dommerkendelse. 

Farvel, vi ses 

Mere har jeg ikke at berette i denne ombæring. Jeg skriv­er igen om en uge. Tak for din tid 👍🏼

Mvh, Mads Brüg­ger, chefredaktør