Fri Mads #169: Byrå­ds­se­kre­tær Godt­fred Lunds gen­komst

Den er god nok; stu­e­gang er til­ba­ge. Eller ret­te­re sagt: Helt væk har det jo aldrig været, nok sna­re­re sat på våge­blus. Så lang tid siden som den 5. august var jeg for eksem­pel for­bi Bor­gen for at se, om de var ved at kom­me op i omdrej­nin­ger efter som­mer­fe­ri­en, men det var de sta­dig ikke. Det meste spæn­den­de, der ske­te, var, at jeg kom gåen­de for­bi et grup­pe­væ­rel­se oppe ved Rød Gang, hvor­fra jeg til min over­ra­skel­se hør­te Enheds­li­stens Jet­te Gott­lieb råbe: 

“JEG SÅ HAM!”

Det var så mig, hun men­te. Jet­te Gott­lieb var sol­brændt og var lige vendt hjem fra en læn­ge­re ferie i Nor­ge og var nu taget ind til Bor­gen for at bevær­te en inter­skan­di­na­visk sam­men­komst, vist nok for Nor­disk Råds rød­grøn­ne grup­pe. 

Selv­om det var godt at se hen­de igen, fik jeg sam­ti­dig fan­toms­mer­ter ved tan­ken om, at Jet­te Gott­lieb engang sad nede på sit kon­tor i Provi­an­ten som en slags demo­kra­tiets våge­ko­ne, og nu var hun væk. 

Noget andet der gjor­de ondt, var et fæno­men, som hos den heden­gang­ne øst­ty­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste STASI blev kaldt for zer­setzung: Et ord, der direk­te over­sat bety­der “ned­bryd­ning”. Zer­setzung var en sær­lig, hem­me­lig meto­de til krigs­før­sel, hvor man brød ind hos regi­mets mod­stan­de­re og så bare ændre­de på tin­ge­ne en lil­le­bit­te smu­le; for eksem­pel ved at flyt­te en læne­stol en meter til ven­stre, skif­te betræk­ket på en sofa­pu­de ud med noget, der lig­ner, men alli­ge­vel ikke lig­ner helt. Eller ved at flyt­te lidt rundt på bil­le­der­ne på væg­gen. Gan­ske små for­an­drin­ger i nor­mal­bil­le­det, såle­des at ofret for zer­setzun­gen kom i tvivl om, hvor­vidt han eller hun var ved sin ful­de fem, og til sidst gik deres rea­li­tets­prin­cip helt i opløs­ning. 

Det var sådan, jeg hav­de det med den nye rege­ring. For den lig­ne­de SVM-rege­rin­gen påfal­den­de meget, men var det så bare ikke helt alli­ge­vel. Der var ble­vet ryk­ket rundt på nog­le små ting, men i det sto­re og hele var det sta­dig SVM-rege­rin­gen, og det selv­om val­gets kla­re tale ellers hav­de været, at dan­sker­ne net­op hav­de fået nok af den­ne SVM-rege­ring. 

Men det var sådan set ikke det, jeg vil­le for­tæl­le om. 

Den 12. august vend­te jeg til­ba­ge til Fol­ke­tin­get, for­di pres­sen var ble­vet lovet et episk bråval­laslag. Som i tor­den og lynild. Det hand­le­de om kri­sen nede ved den span­ske enkla­ve Ceu­ta, som i slut­nin­gen af juli var ble­vet over­rendt af tusind­vis af migran­ter. Der­for hav­de Dansk Fol­ke­par­tis for­mand Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt (DF) ind­kaldt Fol­ke­tin­get til en såkaldt haste­fo­re­spørgsel om EU’s ydre græn­ser. Men Fol­ke­tin­get rider ikke sam­me dag, som der sad­les, og da med­lem­mer­ne ende­lig blev sam­let, var situ­a­tio­nen nede i Ceu­ta stort set gået i sin mor igen. Aftræk­ket hav­de sim­pelt­hen været for langt til at hol­de spæn­dings­kur­ven oppe, og svæ­ren var ble­vet blød. 

Sad man og fulg­te med i debat­ten, som jeg gjor­de oppe fra Pres­se­lo­gen, blev man forun­dret over, hvor lidt ind­sigt de dan­ske poli­ti­ke­re egent­lig hav­de i situ­a­tio­nen i Ceu­ta samt i spansk migra­tions­po­li­tik i det hele taget. For eksem­pel var det ikke rig­tigt gået op for man­ge af tin­gets med­lem­mer, at desu­ag­tet at det lyder vold­somt, at Spa­ni­en har taget skridt til at lega­li­se­re over en mil­li­on ind­van­dre­re, så hører det sam­ti­dig med til histo­ri­en, at langt stør­ste­delen af dis­se ind­van­dre­re kom­mer fra Lat­i­na­me­ri­ka og der­for taler spansk og er kato­lik­ker. Over­ra­sken­de nok var det til­sy­ne­la­den­de kun Lars Boje Mat­hie­sen fra Bor­ge­rens Par­ti, som hav­de for­stå­et den side af sagen. 

Iklædt et lyse­gråt jak­ke­sæt for­søg­te Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt der­i­mod at frem­ma­ne et bil­le­de af, at vi ikke var langt fra situ­a­tio­nen i 2015, hvor syri­ske flygt­nin­ge van­dre­de på de dan­ske motor­ve­je. Men den påstand skød stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen (S), klædt i en hvid skjor­te, straks til jor­den.