Fri Mads #17: Fri­heds­bre­vet udvider


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Mads Brüg­ger her. I fre­dags var jeg ude og sige godt gam­mel­dags und­skyld. Jeg und­skyld­te for, at Fri­heds­bre­vet desvær­re kom til at bry­de nav­ne­for­bud­det i en opsigtsvæk­ken­de sag, der omhand­ler en offent­ligt kendt fil­min­struk­tør og en offent­ligt kendt kvin­de. Bare så alle kan være med, så ske­te der det, at fil­min­struk­tø­ren blev anholdt i Køben­havn om mor­ge­nen den 16. sep­tem­ber og sig­tet for at have vold­ta­get kvin­den, samt for at have udø­vet vold mod hen­de. Til grund­lovs­for­hø­ret sam­me dag beslut­te­de dom­me­ren, at der ikke var grund­lag for mistan­ken om voldtægt, så fil­min­struk­tø­ren blev ale­ne vare­tægts­fængs­let i 13 dage for mistan­ke om vold. Ankla­ge­myn­dig­he­den opret­hol­der dog sig­tel­sen for voldtægt. 

Und­skyld

Når Fri­heds­bre­vet gik galt i byen, var det for­di jeg så mig blind på at kom­me først med histo­ri­en. Vi brag­te den på vores hjem­mesi­de alle­re­de tors­dag for­mid­dag. Som ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør var jeg alt for opta­get af at få bekræf­tet, at fil­min­struk­tø­ren var ble­vet anholdt, og i skyn­din­gen glem­te jeg desvær­re, at den foru­ret­te­de i sager, der omhand­ler seksu­al­for­bry­del­ser, har krav på ano­ny­mi­tet. Det er sim­pelt­hen ulov­ligt at næv­ne den foru­ret­te­de ved navn. Det kom vi desvær­re til at gøre i før­ste ombæ­ring, men så snart vi blev klar over fejl­en, slet­te­de vi foru­ret­te­des navn fra artik­len og fjer­ne­de vores opslag fra soci­a­le medi­er. Sam­ti­dig skrev jeg til foru­ret­te­de og bekla­ge­de, at vi hav­de nævnt hen­des navn. Sam­let set et vir­ke­lig uhel­digt for­løb, hvor­om der kun er et at sige: Und­skyld. Ansva­ret er mit, og det skal ikke ske igen.

PS

Fle­re læse­re har skre­vet og gjort mig opmærk­som på, at nav­net på den vare­tægts­fængs­le­de fil­min­struk­tør sta­dig frem­går på vores hjem­mesi­de – selv­om der blev ned­lagt nav­ne­for­bud i sagen. Det gør det af fle­re grun­de. Blandt andet for­di rets­prak­sis er, at et onli­ne­me­die ikke har pligt til at slet­te et navn på en mistænkt, hvis artik­len har været bragt, før der blev ned­lagt nav­ne­for­bud. Men også for­di fil­min­struk­tø­rens for­sva­rer bad om åbne døre til grund­lovs­for­hø­ret, samt at ven­ner og fami­lie til fil­min­struk­tø­ren ikke har pro­teste­ret over, at vi har bragt hans navn. 

Fri Hjul 🚴‍♀️

Når det er sagt, har jeg også gode nyhe­der at mel­de her i mit syt­ten­de nyheds­brev til dig. Det er, at Fri­heds­bre­vet sim­pelt­hen udvi­der vores varesor­ti­ment med et nyheds­brev, der hand­ler om cykel­sport. Det kom­mer selv­føl­ge­lig til at hed­de Fri Hjul. Det er i sig selv godt, men hvad der er end­nu bed­re er, at Fri Hjul skri­ves af den unge ele­gan­ti­er Basti­an Emil Golds­ch­midt, som efter min mening er den bed­ste pen i byen, når det gæl­der jern­he­stens forun­der­li­ge ver­den. Selv stød­te jeg på Golds­ch­midt da jeg læste hans mester­li­ge bog Fremad, som er et vildt ridt gen­nem cykel­spor­tens legen­der og myter. Fra at være mere eller min­dre ligeg­lad med cykel­sport kom jeg ud af Fremad som en spi­ren­de cykel­nørd. Med andre ord er Golds­ch­midt en suveræn for­mid­ler af cykel­sport, og jeg er meget glad for, at Fri­heds­bre­vet kan læg­ge hus til hans virke. 

Gæst hos Dok­tor Yvan Vanmol 

Idéen er, at nyheds­bre­vet Fri Hjul udkom­mer i de peri­o­der, hvor der vir­ke­lig sker noget inden­for cykel­sport. Selv­føl­ge­lig de sto­re klas­si­ke­re: Tou­ren, Vuel­ta­en, Giro­en, men også VM i lan­de­vejs­cyk­ling som afhol­des i Flan­dern i den­ne uge. Basti­an Emil Golds­ch­midt tager selv til Bel­gi­en for at føl­ge løbet på nær­me­ste hold, og han mel­der pr. e‑mail, at hans før­ste nyheds­brev vil have føl­gen­de ind­hold på menuen: 

“Beskri­vel­se af ruten, beskri­vel­se af favo­rit­ter ledt an af Van Aert, Alap­hi­lip­pe og dan­sker­ne. Betyd­nin­gen af cykel­løb i Bel­gi­en og Leu­ven hvor fami­li­er ger­ne beta­ler et min­dre cykel­hold for at deres søn­ner kan få en plads på hol­det, så de der­med kan sige, at de har en cykel­ryt­ter i fami­li­en. Om Dok­tor Yvan Van­mol jeg bor hos, og som er en legen­da­risk cykel­læ­ge. Der­u­d­over er der en reflek­sion over tro­fæ­ets histo­rie fra det gam­le Græken­land til ver­dens­mester­trøj­en som det ulti­ma­ti­ve tro­fæ, der ikke gem­mes i et skab, men bæres i det fri til alles beundring.” 

Alle med­lem­mer af Fri­heds­bre­vet får til­sendt den før­ste udga­ve af Fri Hjul i løbet af den­ne uge. Hvis du der­ef­ter ikke vil høre mere om cyk­ling, kan du natur­lig­vis afmel­de nyheds­bre­vet. Det skal du ikke høre noget for.

Hvad ugen ellers byder på 🙌🏼

Flem­m­ing Rose har talt med den ame­ri­kan­ske øko­nom og histo­ri­ker Deir­dre McClo­skey om nød­ven­dig­he­den af at gøre op med den kol­lek­ti­vi­sti­ske tan­ke­gang, som giver mening i en fami­lie og blandt ven­ner, men ikke i et sam­fund; om hvad fri­hed er og ikke er, hvor­dan og hvor­for det vir­ker, og hvor­for innova­tion og ide­er dri­ver ver­den og er for­kla­rin­gen på suc­ces og fia­sko. Den 79-åri­ge McClo­skey beskri­ver i øvrigt sig selv som eks-marxi­stisk til­hæn­ger af det frie mar­ked, pro­g­res­siv pro­te­stant og post­mo­der­ne kvin­de, der engang var en mand. Læs, eller lyt mere om McClo­skey i Fri Tænk­ning i morgen. 

Om sit nyheds­brev Fri Kri­tik der udkom­mer på ons­dag, for­tæl­ler Met­te Høeg, at hun har føl­gen­de at beret­te: “Jeg anmel­der en digtsam­ling (Ken­neth Jen­sens Hver dag sin kom­men­de frel­se), samt en film (doku­men­ta­ren om dren­gen der spil­le­de Tadzio i Viscon­tis fil­ma­ti­se­ring af Tho­mas Manns Døden i Vene­dig). Og så anmel­der jeg en 75-års fød­sels­dags­fest i fre­dags i Aarhus.”

Kom og vær med 

Føl­ger du Fri­heds­bre­vet på Twit­ter? Det synes jeg vir­ke­lig, du skal, for det er sjovt og godt. Som for eksem­pel i wee­ken­den, hvor vi live twe­e­te­de fra Dansk Fol­ke­par­tis lands­mø­de i Her­ning. Her er en smagsprøve: 

Hvad jeg ellers går og tæn­ker på 🤔

1️⃣ At der aldrig har været brugt så man­ge pen­ge på dansk tale­ra­dio som nu. P1 koster cir­ka 200 mil­li­o­ner om året, Radio 4 koster omtrent 90 og LOUD koster 60 mil­li­o­ner kro­ner om året. Så er det bare enormt mær­ke­ligt at kon­sta­te­re, at ingen af dis­se kana­ler kun­ne fin­de ud af at ryd­de sen­de­fla­den og dæk­ke de fire poli­ti­ske lands­mø­der, som blev afholdt i wee­ken­den. Ale­ne lands­mø­det for Dansk Fol­ke­par­ti i Her­ning var det stof, som live talk radio er gjort af, og tænk at kun­ne stil­le vide­re der­fra til Soci­al­de­mo­kra­ter­ne i Aal­borg eller de kon­ser­va­ti­ve i Køben­havn. Måske lyder jeg som en sur man­dagstræ­ner, men det er sim­pelt­hen for dår­ligt, at vi har tre lands­dæk­ken­de tale­ra­dio­er, som alle mis­ser den­ne oplag­te mulighed.

2️⃣ Poli­ti­kens fest­bud, som blev sendt rundt til per­so­na­let i anled­ning af avi­sens som­mer­fest. Der mel­der sig fle­re spørgs­mål her. Er der tale om et dag­blad, hvor voks­ne men­ne­sker har deres gang eller et være­sted for børn i sko­le­al­de­ren? Og hvad er der mon gået for­ud, siden dis­se påbud er nødvendige? 

Che­e­rio 👋🏼

Mere har jeg ikke at mel­de i den­ne ombæ­ring. Jeg er til­ba­ge om en uge. Tak for nu. Mvh, che­fre­dak­tør Mads Brügger