Fri Mads #17: Frihedsbrevet udvider 🚴‍♀️

Mads Brügger her. I fredags var jeg ude og sige godt gammeldags undskyld. Jeg undskyldte for, at Frihedsbrevet desværre kom til at bryde navneforbuddet i en opsigtsvækkende sag, der omhandler en offentligt kendt filminstruktør og en offentligt kendt kvinde. Bare så alle kan være med, så skete der det, at filminstruktøren blev anholdt i København om morgenen den 16. september og sigtet for at have voldtaget kvinden, samt for at have udøvet vold mod hende. Til grundlovsforhøret samme dag besluttede dommeren, at der ikke var grundlag for mistanken om voldtægt, så filminstruktøren blev alene varetægtsfængslet i 13 dage for mistanke om vold. Anklagemyndigheden opretholder dog sigtelsen for voldtægt. 

Undskyld 

Når Frihedsbrevet gik galt i byen, var det fordi jeg så mig blind på at komme først med historien. Vi bragte den på vores hjemmeside allerede torsdag formiddag. Som ansvarshavende chefredaktør var jeg alt for optaget af at få bekræftet, at filminstruktøren var blevet anholdt, og i skyndingen glemte jeg desværre, at den forurettede i sager, der omhandler seksualforbrydelser, har krav på anonymitet. Det er simpelthen ulovligt at nævne den forurettede ved navn. Det kom vi desværre til at gøre i første ombæring, men så snart vi blev klar over fejlen, slettede vi forurettedes navn fra artiklen og fjernede vores opslag fra sociale medier. Samtidig skrev jeg til forurettede og beklagede, at vi havde nævnt hendes navn. Samlet set et virkelig uheldigt forløb, hvorom der kun er et at sige: Undskyld. Ansvaret er mit, og det skal ikke ske igen.

PS 

Flere læsere har skrevet og gjort mig opmærksom på, at navnet på den varetægtsfængslede filminstruktør stadig fremgår på vores hjemmeside – selvom der blev nedlagt navneforbud i sagen. Det gør det af flere grunde. Blandt andet fordi retspraksis er, at et onlinemedie ikke har pligt til at slette et navn på en mistænkt, hvis artiklen har været bragt, før der blev nedlagt navneforbud. Men også fordi filminstruktørens forsvarer bad om åbne døre til grundlovsforhøret, samt at venner og familie til filminstruktøren ikke har protesteret over, at vi har bragt hans navn. 

Fri Hjul 🚴‍♀️

Når det er sagt, har jeg også gode nyheder at melde her i mit syttende nyhedsbrev til dig. Det er, at Frihedsbrevet simpelthen udvider vores varesortiment med et nyhedsbrev, der handler om cykelsport. Det kommer selvfølgelig til at hedde Fri Hjul. Det er i sig selv godt, men hvad der er endnu bedre er, at Fri Hjul skrives af den unge elegantier Bastian Emil Goldschmidt, som efter min mening er den bedste pen i byen, når det gælder jernhestens forunderlige verden. Selv stødte jeg på Goldschmidt da jeg læste hans mesterlige bog Fremad, som er et vildt ridt gennem cykelsportens legender og myter. Fra at være mere eller mindre ligeglad med cykelsport kom jeg ud af Fremad som en spirende cykelnørd. Med andre ord er Goldschmidt en suveræn formidler af cykelsport, og jeg er meget glad for, at Frihedsbrevet kan lægge hus til hans virke. 

Gæst hos Doktor Yvan Vanmol 

Idéen er, at nyhedsbrevet Fri Hjul udkommer i de perioder, hvor der virkelig sker noget indenfor cykelsport. Selvfølgelig de store klassikere: Touren, Vueltaen, Giroen, men også VM i landevejscykling som afholdes i Flandern i denne uge. Bastian Emil Goldschmidt tager selv til Belgien for at følge løbet på nærmeste hold, og han melder pr. e-mail, at hans første nyhedsbrev vil have følgende indhold på menuen: 

“Beskrivelse af ruten, beskrivelse af favoritter ledt an af Van Aert, Alaphilippe og danskerne. Betydningen af cykelløb i Belgien og Leuven hvor familier gerne betaler et mindre cykelhold for at deres sønner kan få en plads på holdet, så de dermed kan sige, at de har en cykelrytter i familien. Om Doktor Yvan Vanmol jeg bor hos, og som er en legendarisk cykellæge. Derudover er der en refleksion over trofæets historie fra det gamle Grækenland til verdensmestertrøjen som det ultimative trofæ, der ikke gemmes i et skab, men bæres i det fri til alles beundring.”

Alle medlemmer af Frihedsbrevet får tilsendt den første udgave af Fri Hjul i løbet af denne uge. Hvis du derefter ikke vil høre mere om cykling, kan du naturligvis afmelde nyhedsbrevet. Det skal du ikke høre noget for.

Hvad ugen ellers byder på 🙌🏼

Flemming Rose har talt med den amerikanske økonom og historiker Deirdre McCloskey om nødvendigheden af at gøre op med den kollektivistiske tankegang, som giver mening i en familie og blandt venner, men ikke i et samfund; om hvad frihed er og ikke er, hvordan og hvorfor det virker, og hvorfor innovation og ideer driver verden og er forklaringen på succes og fiasko. Den 79-årige McCloskey beskriver i øvrigt sig selv som eks-marxistisk tilhænger af det frie marked, progressiv protestant og postmoderne kvinde, der engang var en mand. Læs, eller lyt mere om McCloskey i Fri Tænkning i morgen. 

Om sit nyhedsbrev Fri Kritik der udkommer på onsdag, fortæller Mette Høeg, at hun har følgende at berette: “Jeg anmelder en digtsamling (Kenneth Jensens Hver dag sin kommende frelse), samt en film (dokumentaren om drengen der spillede Tadzio i Viscontis filmatisering af Thomas Manns Døden i Venedig). Og så anmelder jeg en 75-års fødselsdagsfest i fredags i Aarhus.”

Kom og vær med 

Følger du Frihedsbrevet på Twitter? Det synes jeg virkelig, du skal, for det er sjovt og godt. Som for eksempel i weekenden, hvor vi live tweetede fra Dansk Folkepartis landsmøde i Herning. Her er en smagsprøve:

Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔

1️⃣ At der aldrig har været brugt så mange penge på dansk taleradio som nu. P1 koster cirka 200 millioner om året, Radio 4 koster omtrent 90 og LOUD koster 60 millioner kroner om året. Så er det bare enormt mærkeligt at konstatere, at ingen af disse kanaler kunne finde ud af at rydde sendefladen og dække de fire politiske landsmøder, som blev afholdt i weekenden. Alene landsmødet for Dansk Folkeparti i Herning var det stof, som live talk radio er gjort af, og tænk at kunne stille videre derfra til Socialdemokraterne i Aalborg eller de konservative i København. Måske lyder jeg som en sur mandagstræner, men det er simpelthen for dårligt, at vi har tre landsdækkende taleradioer, som alle misser denne oplagte mulighed.

2️⃣ Politikens festbud, som blev sendt rundt til personalet i anledning af avisens sommerfest. Der melder sig flere spørgsmål her. Er der tale om et dagblad, hvor voksne mennesker har deres gang eller et værested for børn i skolealderen? Og hvad er der mon gået forud, siden disse påbud er nødvendige? 

Cheerio 👋🏼

Mere har jeg ikke at melde i denne ombæring. Jeg er tilbage om en uge. Tak for nu. Mvh, chefredaktør Mads Brügger