Fri Mads #170: Ordet på Gaden

Det var en smal sag at kla­re sig igen­nem Fol­ke­tin­gets åbning – og den ven­der jeg til­ba­ge til neden­for – men sel­ve åbnings­de­bat­ten, som afhol­des to dage sene­re, er kun for poli­ti­ske nør­der med sta­mi­na i meter­mål. 

For åbnings­de­bat­ten er jo et sæl­somt, til­ba­ge­ven­den­de ritu­al, der som bekendt varer fra klok­ken 08 mor­gen og ofte til ud på den anden side af mid­nat. Og bort­set fra et fåtal af jour­na­li­ster, som er ble­vet udkom­man­de­ret til at bide sig igen­nem den­ne Whop­per af en sejtræk­ker, er der kun en per­son, som har pligt til at være med fra start til slut, og det er selv­føl­ge­lig stats­mi­ni­ste­ren. I det­te til­fæl­de Met­te Fre­de­rik­sen (S), som i øvrigt var sprun­get ud som kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker i sin åbnings­ta­le, hvil­ket jeg også ven­der til­ba­ge til. 

Ude i Van­dre­hal­len omkring kl. 17, den­ne tors­dag den 8. okto­ber, var en vært fra DR’s Aftens­howet ved at gøre klar til noget fami­lie­ven­ligt og opbyg­ge­ligt jour­na­li­stik med vores par­la­men­ta­ri­ke­re. En ser­ve­rings­bak­ke stod klar med Pano­dil Zapp, en banan, en sandwich og så vide­re, og så var ide­en ellers den, at vores poli­ti­ke­re skul­le væl­ge, hvad de helst vil­le have med sig ind i salen som et hjæl­pe­mid­del til åbnings­de­bat­ten. 

Som jeg for­står mig på det, jeg nu vil beret­te om, hav­de det været en klar afta­le med par­ti­et Ven­stre, at et med­lem fra deres fol­ke­tings­grup­pe skul­le med­vir­ke i indsla­get. Men to timer før sen­destart modt­og Aftens­howet et afslag fra Ven­stre om, at ingen fra deres fol­ke­tings­grup­pe ønske­de at del­ta­ge alli­ge­vel. Afsla­get blev ikke begrun­det, men man tæn­ker jo selv­føl­ge­lig sit. 

“Sit” i mit til­fæl­de er først og frem­mest, at det som udgangs­punkt er en klar foræ­ring at bli­ve skre­vet på Aftens­howets bal­kort, for det er jo ikke lige­frem her, at man bli­ver udsat for et ben­hårdt fik­se­rings­in­ter­view.

Så hvad var grun­den? 

Skyld­tes det en små­lig bit­ter­hed over, at DR sam­me dag hav­de bragt en for par­ti­et kata­stro­fal Epi­ni­on-måling, som viser, at Ven­stre nu var helt nede på kun 5,8 pro­cents til­slut­ning hos væl­ger­ne – hvil­ket en Vox­me­ter-måling nog­le uger for­in­den også hav­de vist? For det er jo fri­sten­de for et gam­melt magt­par­ti at stik­ke hove­d­et i busken, når man end­nu engang er ble­vet målt til at være det mind­ste par­ti i hele den Blå Blok, alt­så lige med und­ta­gel­se af Lars Boje Mat­hie­sens enmands-tos­se­bu­tik. 

Eller fik Aftens­howet mon et fur, for­di stem­nin­gen i Ven­stres fol­ke­tings­grup­pe nu var ble­vet så dår­lig og skrø­be­lig, at man sim­pelt­hen ikke læn­ge­re var i stand til at udvi­se gode miner til slet spil? For man kan jo ikke væl­ge en banan i en til­stand af rase­ri.  

En af hoved­år­sa­ger­ne bag den­ne dår­li­ge stem­ning var sym­bolsk nok ikke selv til ste­de i salen, men var der­i­mod taget en tur til Viborg. Her var Søren Gade (V) nem­lig til­sagt som vid­ne i et højst opsigtsvæk­ken­de rets­op­gør mel­lem Sus­an Asta­ni – gift med den kog­ni­tivt svæk­ke­de, aldren­de high socie­ty-advo­kat Chri­sti­an Kjær – og så Chri­sti­an Kjærs søn, Phi­lip Kjær. 

I ret­ten vid­ne­de for­man­den for Esb­jerg Havn til Sus­an Asta­nis for­del og afkræf­te­de, hvad andre vid­ner ellers sag­de, nem­lig at Chri­sti­an Kjær har ønsket at bli­ve skilt fra Sus­an Asta­ni. Samt at hun har blan­ket ham af og efter­føl­gen­de par­ke­ret ham på et ple­je­hjem, hvor han nu føler sig ensom. I ret­ten påstod Søren Gade der­i­mod, at han ikke kun­ne gen­ken­de det­te bil­le­de af Chri­sti­an Kjær og til­fø­je­de så, at han i kom­men­de wee­kend skal til fest hos Chri­sti­an Kjær og Sus­an Asta­ni for at fejre deres kob­ber­bryl­lup. Hvor­til man bare må sige: Det skal nok bli­ve hyg­ge­ligt. 

Vil du læse resten af artik­len, skal du være med­lem af Fri­heds­bre­vet.