Først skal jeg spør­ge, om du mon fik læst Basti­an Emil Golds­ch­midts 💣 af en repor­ta­ge, som vi send­te ud i går? Den hand­ler om det legen­da­ri­ske cykel­løb Paris-Rou­baix, som man­ge nok ken­der fra Jør­gen Let­hs film En For­års­dag i Hel­ve­de (1977). Per­son­ligt hol­der jeg især af føl­gen­de pas­sa­ge, hvor Basti­an Emil Golds­ch­midt medi­te­rer på de våde og beskid­te bro­sten, som ryt­ter­ne skal ud og køre på: 

“Jeg sid­der på mit hotel i udkan­ten af Rou­baix. Det reg­ner uden­for, og jeg fore­stil­ler mig bro­ste­ne lig­gen­de i deres kao­ti­ske for­ma­tio­ner – nu ind­hyl­let i mør­ke. Som man står på en fær­ge om nat­ten og kig­ger ned i bøl­ger­ne, og havet synes mere tru­en­de og alt­op­slu­gen­de end om dagen. På sam­me måde fore­stil­ler jeg mig bro­ste­ne­nes kan­ter og hem­me­lig­he­der, som er skjult i mør­ket. Men når mor­ge­nens lys møder havet, er fær­gen i havn og bragt sik­kert i land.” Læs mere her…

Bliv med­lem og læs vide­re – spar 50%

Støt uaf­hæn­gig jour­na­li­stik og få adgang til hele vores arkiv – fra afslø­rin­ger til fæn­gen­de podcasts.

Se alle vores til­bud
Allerede medlem?