Fri Mads #20: Nej, Ekstra Bladet skal ikke med til fest hos Ras­mus Prehn


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cook­ies fra vores lydleverandør.

Som man siger på engel­sk first things first: Fri­heds­brevet udvider igen, denne gang med et nyheds­brev om fod­bold. Mere om det i slut­nin­gen af dette mit nyheds­brev num­mer 20. Jeg slår også et smut for­bi TV2 News-pro­gram­met Pres­sel­o­gen, hvor pri­vat­festen hos føde­varem­i­nis­ter Ras­mus Prehn var til debat. Og så kom­mer jeg selvføl­gelig med nogle point­ers om, hvad man kan glæde sig til fra Fri­heds­brevets dygtige jour­nal­is­ter og skriben­ter i denne uge. Velkom­men til end­nu en omgang Fri Mads 🙌🏼

Det reelle 😱

Fra den skrup­skøre men alligev­el inter­es­sante franske psyki­ater Jacques Lacan har vi fået begre­bet det reelle. I den sym­bol­ske orden, er det reelle det, som ikke kan sym­bol­is­eres, for­di det sim­pelthen er for meget. Alt­så et andet ord for det ube­gri­belige. Man kan ganske enkelt ikke tåle at se det reelle, for så bry­der selve realitet­sprin­cip­pet sam­men. Det min­der lidt om reli­gion, hvor det typisk er for­budt at se gudens ansigt eller at ytre gudens navn. 

Stu­pid Man 🕺🏼

Midt i for­rige uge fik danskerne et kort glimt af det reelle i al sin gru. Det gjorde vi i form af en kor­net videoop­tagelse fra et nat­mørkt Køben­havn, lagt ud på Ekstra Bladets hjemme­side. På optagelsen ses en men­nes­ke­tom gade, hvor der triller en motor­cykel­bet­jent rundt. Og så høres ellers lyden af en vild fest, hvor men­nesker mor­er sig til Thomas Helmigs slagnum­mer “Stu­pid Man”. 

Først yde, så nyde 🍺

Gæsterne til denne lar­mende fest var en bland­ing af jour­nal­is­ter og poli­tikere, heri­b­landt flere min­istre. Alt­så dem, der bestem­mer, og dem, der skal kon­trollere dem, der bestem­mer. Tidligere på dagen havde poli­tik­erne åbnet Folketinget, og jour­nal­is­terne havde dækket begiven­heden, som det sig hør og bør. De havde stil­let kri­tiske spørgsmål og skrevet kri­tiske analyser og sagt kri­tiske ord i radio og på tv. Nu var de så sam­let bag kulis­sen for at feste og more sig sam­men med top­pen af regeringen. 

Når kat­ten er ude, så hør­er musene Thomas Helmig 

Lej­lighe­den, som fes­ten foregik i, er en såkaldt folket­ingsle­j­lighed. Og lejeren af lej­lighe­den er Ras­mus Prehn, min­is­teren for føde­var­er, land­brug og fiskeri. Det var alt­så ham, der var værten, og efter sigende er det lidt en tra­di­tion, at Prehn hold­er denne fest, hver gang Folketinget åbn­er. Udover Folketingets åbn­ing var der også land­brugs­forliget at fejre. Og så var statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sen samme dag flø­jet til Slove­nien til et EU-top­møde, så der må have været en herlig stemn­ing af at være alene hjemme. 

Skru så op for den soundbox! 🎼

Med til fes­ten var også sund­hedsmin­is­ter Mag­nus Heunicke, som ovenikø­bet var DJ denne aften. Alt­så den selvsamme Mag­nus Heunicke, der har udskam­met unge men­nesker, som hold­er fest. Igen og igen har han sagt til de unge, at de skal holde sig på måt­ten i coro­n­aens navn, men nu var tiden kom­met, hvor han selv ville give los. Og der blev virke­lig givet los, skal jeg love for, for det endte med, at poli­ti­et måtte tilka­ldes for at få skruet ned for musikken. 

Larsen, Engell og Svane 

Og så var der jour­nal­is­terne. Som Fri­heds­brevet har udboret her, ved vi, at Ekstra Bladets poli­tiske redak­tør Steen Larsen var med til fes­ten, og det samme var poli­tisk kom­men­ta­tor Hans Engell. Vi ved også, at poli­tisk ana­lytik­er hos Poli­tiken, jour­nal­is­ten Elis­a­bet Svane, kiggede for­bi. Var der andre jour­nal­is­ter med? Måske, måske ikke, men symp­to­ma­tisk nok er det for­bløf­fende svært at finde ud af, hvem der egentlig var med til den fest.

Klam­mo 🤢

Som sådan gestalt­ede gæsterne til Prehns fest det reelle inden for de over­lap­pende mængde­boller, som dan­sk poli­tik og dan­sk presse tilsam­men udgør. For hvis danskerne, som de er flest, ikke kun hørte lyden af, men også fik lov til at se synet af disse min­istre, poli­tikere og jour­nal­is­ter sam­let på denne upassende, intime måde — pri­vat, hjemme hos en min­is­ter, mens de syn­ger og danser til Thomas Helmig og drikker bajsere med hinan­den — ville virke­lighe­dens binde­væv hur­tigt gå op i limnin­gen. For så er det hele jo blot et rolle­spil, ville danskerne tænke. Nogle ville end­da tænke, at der er noget grundlæggende råd­dent ved folkestyret. Og ved pressen. Var man ung, ville man nok bare bemærke, at det er — som de unge siger — klammo. 

Kom­part­men­talis­er­ing

Så vi har alt­så en pri­vat fest med top­pen af regerin­gen samt en række tunge kom­men­ta­tor­er og jour­nal­is­ter fra nogle af de største medi­er, end­da en enkelt poli­tisk redak­tør. Sam­let hjemme hos en min­is­ter, der har ans­var for det område, hvorom der netop nu foregår en granskn­ing om et muligt grundlovs­brud, nem­lig sagen om aflivn­ing af mink. I kom­mende tid vil nogle af de jour­nal­is­ter, som var med til fes­ten, skulle skrive kri­tiske analyser om sagen, og de vil skulle stille kri­tiske spørgsmål til de poli­tikere og min­istre, som var med til fes­ten. Når de skriv­er disse kri­tiske analyser og stiller deres kri­tiske spørgsmål, vil de så tænke på, at de for nylig har stået hjemme hos føde­varem­i­nis­ter Ras­mus Prehn og skålet med ham og danset til sund­hedsmin­is­ter Mag­nus Heunick­es playliste? Vil de mon så blive ramt af kog­ni­tiv dis­so­nans, måske end­da få en dårlig smag i munden, eller vil de være i stand til at kom­part­men­talis­ere, som det hed­der inden for psykolo­gi, alt­så at skille tin­gene ad i aflukkede rum? Dette er jo selve spørgsmålet. 

Steen Larsen

At vi over­hovedet kender til fes­ten, tjen­er Ekstra Bladet til ære. Jeg forestiller mig, at avisen har fået tilsendt videok­lip­pet fra en borg­er, som har bidt mærke i, at der festes så høj­ly­dt hos en min­is­ter, at poli­ti­et må tilka­ldes for at få dæm­pet gemyt­terne. Så er der nok sket det, at avisens jour­nal­is­ter har under­søgt tip­pet, og hen ad vejen har de opdaget, at Ekstra Bladets egen poli­tiske redak­tør Steen Larsen var med til fes­ten. En anden mulig fork­lar­ing på his­to­riens tilblivelse er, at det er Steen Larsen selv, der er kilden til både his­to­rien og videok­lip­pet. Men for ikke at brænde en bro til Socialdemokrati­et er han blevet taget ud af lignin­gen. Under alle omstændighed­er er det inter­es­sant, at Steen Larsen ikke selv har en byline med på artiklen, for han var jo med til festen. 

Lunkne dåseøl fra Harboe

Hvad, der ikke tjen­er Ekstra Bladet til ære, er, at de ikke nævn­er, hvem fra Ekstra Bladet der var med til fes­ten hos Ras­mus Prehn. I stedet får vi kun at vide, at en jour­nal­ist fra avisen var med til at slå gækken løs oppe i Prehns lej­lighed. Alt­så bare en almin­delig jour­nal­ist må vi forstå, og ikke som der var tale om her; nem­lig selveste den poli­tiske redak­tør. Det er også besyn­derligt, at Ekstra Bladets chefredak­tør Hen­rik Qvortrup oprindeligt ikke ville fortælle os, at det var poli­tisk redak­tør Steen Larsen, som var med, sam­tidig med, at Qvortrup bedyrede, at han ikke ser nogen prob­le­mer i, at en jour­nal­ist fra Ekstra Bladet var med til fes­ten. I første ombæring forsvarede Qvortrup sig over­for Fri­heds­brevet med, at Steen Larsen gik hjem “i god tid”, som om det skulle gøre en forskel, hvornår Steen Larsen gik hjem, og hvad er i øvrigt “god tid”? Senere hen, i Pres­sel­o­gen hos TV2 News, forsøgte Qvortrup så at forsvare Steen Larsens tilst­ede­værelse ved at hen­vise til for­ple­jnin­gens ringe kvalitet. Ifølge Qvortrup havde gæsterne stået som sild i en tønde hos Ras­mus Prehn, og trak­te­mentet havde bestået af “lunkne dåseøl fra Har­boe”. Som om det kun havde været et prob­lem, hvis Steen Larsen havde fået isafkølet cham­pagne at drikke. 

En sam­men­spist elite

I det hele taget var gårs­da­gens udgave af Pres­sel­o­gen en for­bløf­fende oplevelse. For det var kun et af pan­elets medlem­mer, nem­lig Se & Hørs chefredak­tør Niels Pin­borg, der klart kunne se det samme prob­lem, som jeg ser. Pin­borg sagde det meget præ­cist; “der er forskel på at være til fest med en min­is­ter og til fest hos en minister.” 

For­sikringer og forklaringer 

Lige­som jeg er det, var Pin­borg også optaget af optikken, alt­så at fes­ten hos Prehn set ude­fra frem­står tem­melig sus­pekt. For man­den eller kvin­den på gaden giv­er det uundgåeligt et grimt indtryk af en sam­men­spist elite, når de hør­er om, at jour­nal­is­ter således er til fest hjemme hos en min­is­ter. Og så kan jour­nal­is­ternes chefredak­tør­er ellers komme med nok så mange for­sikringer og fork­laringer om, at deres medar­be­jdere udmær­ket er i stand til holde sig på dydens smalle sti. Efter min mening skal jour­nal­is­ter selvføl­gelig ikke til fest hjemme hos en min­is­ter, og da slet ikke en poli­tisk redak­tør fra Ekstra Bladet. 

Tænk, at de ikke kan se det selv det 🤷🏻

Og for­sikringer og fork­laringer fik vi til over­flod i Pres­sel­o­gen; fra chefredak­tør Hen­rik Qvortrup fra Ekstra Bladet, fra chefredak­tør Anne Mette Svane fra Poli­tiken og fra chefredak­tør Ask Ros­trup fra TV2 News. De talte alle om, hvor­dan det er helt nor­malt og dybt nød­vendigt, at jour­nal­is­ter og poli­tikere omgås hinan­den på kryds og tværs. Det være sig til landsmøder og til folkemøder og så videre. Ingen af dem forstod tilsyneladende det helt cen­trale aspekt ved denne affære; nem­lig at når en jour­nal­ist går ind til en fest i et pri­vat hjem tilhørende en min­is­ter, går jour­nal­is­ten ind i en helt anden sfære end et værtshus til Folkemødet i Allinge eller Toga Vin­stue i Køben­havn. Så kom­mer man ind i et rum, hvor det hur­tigt kan blive svært at admin­istrere, hvem man selv er, hvem man arbe­jder for, og hvem man er ven­ner med. Og desu­den ser det slet og ret grimt ud. Så den eneste, der talte og lød som en jour­nal­ist i Pres­sel­o­gen i går, var Niels Pin­borg, mens de andre mediechefer — og Qvortrup især — talte og lød som poli­tikere. Det siger vel i virke­lighe­den det hele. 

Fri­heds­brevet tager ingen fanger 💪🏼

Jeg behøver nok ikke at sige, at Fri­heds­brevet ikke var inviteret med til fest hos Ras­mus Prehn? Det er jeg både glad for og stolt af. Havde vi været med til fes­ten, skulle det kun være for at skrive en skånsel­sløs reportage om begiven­heden, hvor vi fik alt at vide, om hvem der var med, og hvad de gjorde og sagde. Inklu­sive Heunick­es superkiksede musiks­mag, num­mer for num­mer. Den reportage vil jeg meget gerne læse, og man kan godt undre sig over, hvor­for Elis­a­bet Svane, Hans Engell eller Steen Larsen ikke for­længst har skrevet netop dette exposé.

Fri Spark ⚽️

Nok om Ras­mus Prehns fest. Nu gælder det fod­bold. Det er en stor glæde at kunne med­dele, at Fri­heds­brevet på lørdag lancer­er et nyheds­brev kun om fod­bold. Og ikke bare et nyheds­brev om fod­bold, men det bed­ste nyheds­brev om fod­bold, man kan tænke sig. For det bliv­er nem­lig skrevet af jour­nal­ist og for­fat­ter Kasper Steen­bach. Foru­den at have været chefredak­tør for Euro­man og Dossier og redak­tør på Poli­tiken er Steen­bach en ferm formi­dler af fod­bold. Det har han bevist som Tips­bladets kor­re­spon­dent i Ital­ien, som med­for­fat­ter til bogen Spillet om FCK og som for­fat­ter til bogen Hold­et — fem år med det danske fod­bold­land­sh­old, der udkom på Gylden­dal i maj måned. Jeg er sikker på, at Steen­bach kom­mer til at skrive et både begavet og per­son­ligt nyheds­brev om fod­bold, som vil være pligtlæs­ning, hvis man inter­esser­er sig for dette smukke spil. Nyheds­brevet skal selvføl­gelig hed­de Fri Spark, for nogle gange er det oplagte det eneste rigtige. 

Fri Finans 💰

I mor­gen udkom­mer vi med en kortlægn­ing af, hvor mange stat­slige virk­somhed­er der har fået ny bestyrelses­for­mand under den nuværende S‑regering — samt hvor mange af dem der har forbindelse til Socialdemokrati­et. Og så er der selvføl­gelig nyt om sund­heds­gu­ru og keramik­er Chris­t­ian Bitz. 

Fri Tid

Simon Jul har sendt mig denne SMS om temaet for sit næste nyhedsbrev:

“Om at slippe store vilde biller løs i sine under­bukser og nyde rejsen ind i smertens skin­nende por­taler, helt knækket på billegift.”

En time senere fik jeg denne besked fra ham: 

“Nej, det var noget andet, jeg tænk­te på. Det han­dler om ost.” 

Fri Kri­tik

Mette Høeg fris­ter med føl­gende teas­er for sit nyheds­brev i denne uge: “Jeg tror, det bliv­er en form for omvend­ing eller dekon­struk­tion af devisen om, at virke­lighe­den altid overgår fantasien.”

Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔

1️⃣ Peter Falk­tofts billede af ham og Thomas Helmig. Hvor er det mærke­ligt, at det dukker op selv samme uge, som Stu­pid Man fik en revival takket været Ras­mus Prehn. Næsten et eksem­pel på jun­gian­sk synkronicitet. 

2️⃣ DRs nye ledelsesstruk­tur. Jo mere jeg forsøger at forstå, hvor­dan DR nu er organ­is­eret, jo mere forvir­ret bliv­er jeg. Til sam­men­lign­ing er det gam­le Byzans det rene Toyota. 

3️⃣ Mette Fred­erik­sen og first gen­tle­man Bo Teng­berg på besøg i det elek­torale autokrati Indi­en. Sært som Mette Fred­erik­sen og hen­des regering drages mod stat­sledere, der har det svært med ret og vrang. Israels Ben­jamin Netanyahu, Østrigs Sebas­t­ian Kurz, Rwan­das Paul Kagame. Og nu alt­så Indi­ens Naren­dra Modi. Især er jeg optaget af dette billede — Mette Fred­erik­sen ved Taj Mahal — for hvor­dan er det mon lykkes for hende at trylle alle tur­is­terne væk, så hun kunne få sit ins­ta moment for sig selv? 

Farvel 👋🏼

Mere har jeg ikke på hjerte i denne ombæring. Tak for­di du læste med, og husk at skrive til 

frihedsbrevet@protonmail.com

, hvis du har tips og ideer til his­to­ri­er, vi skal inter­essere os for. 

Mvh, chefredak­tør Mads Brügger