Fri Mads #20: Nej, Ekstra Bladet skal ikke med til fest hos Rasmus Prehn
Som man siger på engelsk first things first: Frihedsbrevet udvider igen, denne gang med et nyhedsbrev om fodbold. Mere om det i slutningen af dette mit nyhedsbrev nummer 20. Jeg slår også et smut forbi TV2 News-programmet Presselogen, hvor privatfesten hos fødevareminister Rasmus Prehn var til debat. Og så kommer jeg selvfølgelig med nogle pointers om, hvad man kan glæde sig til fra Frihedsbrevets dygtige journalister og skribenter i denne uge. Velkommen til endnu en omgang Fri Mads 🙌🏼
Det reelle 😱
Fra den skrupskøre men alligevel interessante franske psykiater Jacques Lacan har vi fået begrebet det reelle. I den symbolske orden, er det reelle det, som ikke kan symboliseres, fordi det simpelthen er for meget. Altså et andet ord for det ubegribelige. Man kan ganske enkelt ikke tåle at se det reelle, for så bryder selve realitetsprincippet sammen. Det minder lidt om religion, hvor det typisk er forbudt at se gudens ansigt eller at ytre gudens navn.
Stupid Man 🕺🏼
Midt i forrige uge fik danskerne et kort glimt af det reelle i al sin gru. Det gjorde vi i form af en kornet videooptagelse fra et natmørkt København, lagt ud på Ekstra Bladets hjemmeside. På optagelsen ses en mennesketom gade, hvor der triller en motorcykelbetjent rundt. Og så høres ellers lyden af en vild fest, hvor mennesker morer sig til Thomas Helmigs slagnummer Stupid Man.
Først yde, så nyde 🍺
Gæsterne til denne larmende fest var en blanding af journalister og politikere, heriblandt flere ministre. Altså dem, der bestemmer, og dem, der skal kontrollere dem, der bestemmer. Tidligere på dagen havde politikerne åbnet Folketinget, og journalisterne havde dækket begivenheden, som det sig hør og bør. De havde stillet kritiske spørgsmål og skrevet kritiske analyser og sagt kritiske ord i radio og på tv. Nu var de så samlet bag kulissen for at feste og more sig sammen med toppen af regeringen.
Når katten er ude, så hører musene Thomas Helmig
Lejligheden, som festen foregik i, er en såkaldt folketingslejlighed. Og lejeren af lejligheden er Rasmus Prehn, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det var altså ham, der var værten, og efter sigende er det lidt en tradition, at Prehn holder denne fest, hver gang Folketinget åbner. Udover Folketingets åbning var der også landbrugsforliget at fejre. Og så var statsminister Mette Frederiksen samme dag fløjet til Slovenien til et EU-topmøde, så der må have været en herlig stemning af at være alene hjemme.
Skru så op for den soundbox! 🎼
Med til festen var også sundhedsminister Magnus Heunicke, som ovenikøbet var DJ denne aften. Altså den selvsamme Magnus Heunicke, der har udskammet unge mennesker, som holder fest. Igen og igen har han sagt til de unge, at de skal holde sig på måtten i coronaens navn, men nu var tiden kommet, hvor han selv ville give los. Og der blev virkelig givet los, skal jeg love for, for det endte med, at politiet måtte tilkaldes for at få skruet ned for musikken.
Larsen, Engell og Svane
Og så var der journalisterne. Som Frihedsbrevet har udboret her, ved vi, at Ekstra Bladets politiske redaktør Steen Larsen var med til festen, og det samme var politisk kommentator Hans Engell. Vi ved også, at politisk analytiker hos Politiken, journalisten Elisabet Svane, kiggede forbi. Var der andre journalister med? Måske, måske ikke, men symptomatisk nok er det forbløffende svært at finde ud af, hvem der egentlig var med til den fest.
Klammo 🤢
Som sådan gestaltede gæsterne til Prehns fest det reelle inden for de overlappende mængdeboller, som dansk politik og dansk presse tilsammen udgør. For hvis danskerne, som de er flest, ikke kun hørte lyden af, men også fik lov til at se synet af disse ministre, politikere og journalister samlet på denne upassende, intime måde — privat, hjemme hos en minister, mens de synger og danser til Thomas Helmig og drikker bajsere med hinanden — ville virkelighedens bindevæv hurtigt gå op i limningen. For så er det hele jo blot et rollespil, ville danskerne tænke. Nogle ville endda tænke, at der er noget grundlæggende råddent ved folkestyret. Og ved pressen. Var man ung, ville man nok bare bemærke, at det er — som de unge siger — klammo.
Kompartmentalisering
Så vi har altså en privat fest med toppen af regeringen samt en række tunge kommentatorer og journalister fra nogle af de største medier, endda en enkelt politisk redaktør. Samlet hjemme hos en minister, der har ansvar for det område, hvorom der netop nu foregår en granskning om et muligt grundlovsbrud, nemlig sagen om aflivning af mink. I kommende tid vil nogle af de journalister, som var med til festen, skulle skrive kritiske analyser om sagen, og de vil skulle stille kritiske spørgsmål til de politikere og ministre, som var med til festen. Når de skriver disse kritiske analyser og stiller deres kritiske spørgsmål, vil de så tænke på, at de for nylig har stået hjemme hos fødevareminister Rasmus Prehn og skålet med ham og danset til sundhedsminister Magnus Heunickes playliste? Vil de mon så blive ramt af kognitiv dissonans, måske endda få en dårlig smag i munden, eller vil de være i stand til at kompartmentalisere, som det hedder inden for psykologi, altså at skille tingene ad i aflukkede rum? Dette er jo selve spørgsmålet.
Steen Larsen
At vi overhovedet kender til festen, tjener Ekstra Bladet til ære. Jeg forestiller mig, at avisen har fået tilsendt videoklippet fra en borger, som har bidt mærke i, at der festes så højlydt hos en minister, at politiet må tilkaldes for at få dæmpet gemytterne. Så er der nok sket det, at avisens journalister har undersøgt tippet, og hen ad vejen har de opdaget, at Ekstra Bladets egen politiske redaktør Steen Larsen var med til festen. En anden mulig forklaring på historiens tilblivelse er, at det er Steen Larsen selv, der er kilden til både historien og videoklippet. Men for ikke at brænde en bro til Socialdemokratiet er han blevet taget ud af ligningen. Under alle omstændigheder er det interessant, at Steen Larsen ikke selv har en byline med på artiklen, for han var jo med til festen.
Lunkne dåseøl fra Harboe
Hvad, der ikke tjener Ekstra Bladet til ære, er, at de ikke nævner, hvem fra Ekstra Bladet der var med til festen hos Rasmus Prehn. I stedet får vi kun at vide, at en journalist fra avisen var med til at slå gækken løs oppe i Prehns lejlighed. Altså bare en almindelig journalist må vi forstå, og ikke som der var tale om her; nemlig selveste den politiske redaktør. Det er også besynderligt, at Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup oprindeligt ikke ville fortælle os, at det var politisk redaktør Steen Larsen, som var med, samtidig med, at Qvortrup bedyrede, at han ikke ser nogen problemer i, at en journalist fra Ekstra Bladet var med til festen. I første ombæring forsvarede Qvortrup sig overfor Frihedsbrevet med, at Steen Larsen gik hjem “i god tid”, som om det skulle gøre en forskel, hvornår Steen Larsen gik hjem, og hvad er i øvrigt “god tid”? Senere hen, i Presselogen hos TV2 News, forsøgte Qvortrup så at forsvare Steen Larsens tilstedeværelse ved at henvise til forplejningens ringe kvalitet. Ifølge Qvortrup havde gæsterne stået som sild i en tønde hos Rasmus Prehn, og traktementet havde bestået af “lunkne dåseøl fra Harboe”. Som om det kun havde været et problem, hvis Steen Larsen havde fået isafkølet champagne at drikke.
En sammenspist elite
I det hele taget var gårsdagens udgave af Presselogen en forbløffende oplevelse. For det var kun et af panelets medlemmer, nemlig Se & Hørs chefredaktør Niels Pinborg, der klart kunne se det samme problem, som jeg ser. Pinborg sagde det meget præcist; “der er forskel på at være til fest med en minister og til fest hos en minister.”
Forsikringer og forklaringer
Ligesom jeg er det, var Pinborg også optaget af optikken, altså at festen hos Prehn set udefra fremstår temmelig suspekt. For manden eller kvinden på gaden giver det uundgåeligt et grimt indtryk af en sammenspist elite, når de hører om, at journalister således er til fest hjemme hos en minister. Og så kan journalisternes chefredaktører ellers komme med nok så mange forsikringer og forklaringer om, at deres medarbejdere udmærket er i stand til holde sig på dydens smalle sti. Efter min mening skal journalister selvfølgelig ikke til fest hjemme hos en minister, og da slet ikke en politisk redaktør fra Ekstra Bladet.
Tænk, at de ikke kan se det selv det 🤷🏻
Og forsikringer og forklaringer fik vi til overflod i Presselogen; fra chefredaktør Henrik Qvortrup fra Ekstra Bladet, fra chefredaktør Anne Mette Svane fra Politiken og fra chefredaktør Ask Rostrup fra TV2 News. De talte alle om, hvordan det er helt normalt og dybt nødvendigt, at journalister og politikere omgås hinanden på kryds og tværs. Det være sig til landsmøder og til folkemøder og så videre. Ingen af dem forstod tilsyneladende det helt centrale aspekt ved denne affære; nemlig at når en journalist går ind til en fest i et privat hjem tilhørende en minister, går journalisten ind i en helt anden sfære end et værtshus til Folkemødet i Allinge eller Toga Vinstue i København. Så kommer man ind i et rum, hvor det hurtigt kan blive svært at administrere, hvem man selv er, hvem man arbejder for, og hvem man er venner med. Og desuden ser det slet og ret grimt ud. Så den eneste, der talte og lød som en journalist i Presselogen i går, var Niels Pinborg, mens de andre mediechefer — og Qvortrup især — talte og lød som politikere. Det siger vel i virkeligheden det hele.
Frihedsbrevet tager ingen fanger 💪🏼
Jeg behøver nok ikke at sige, at Frihedsbrevet ikke var inviteret med til fest hos Rasmus Prehn? Det er jeg både glad for og stolt af. Havde vi været med til festen, skulle det kun være for at skrive en skånselsløs reportage om begivenheden, hvor vi fik alt at vide, om hvem der var med, og hvad de gjorde og sagde. Inklusive Heunickes superkiksede musiksmag, nummer for nummer. Den reportage vil jeg meget gerne læse, og man kan godt undre sig over, hvorfor Elisabet Svane, Hans Engell eller Steen Larsen ikke forlængst har skrevet netop dette exposé.
Fri Spark ⚽️
Nok om Rasmus Prehns fest. Nu gælder det fodbold. Det er en stor glæde at kunne meddele, at Frihedsbrevet på lørdag lancerer et nyhedsbrev kun om fodbold. Og ikke bare et nyhedsbrev om fodbold, men det bedste nyhedsbrev om fodbold, man kan tænke sig. For det bliver nemlig skrevet af journalist og forfatter Kasper Steenbach. Foruden at have været chefredaktør for Euroman og Dossier og redaktør på Politiken er Steenbach en ferm formidler af fodbold. Det har han bevist som Tipsbladets korrespondent i Italien, som medforfatter til bogen Spillet om FCK og som forfatter til bogen Holdet — fem år med det danske fodboldlandshold, der udkom på Gyldendal i maj måned. Jeg er sikker på, at Steenbach kommer til at skrive et både begavet og personligt nyhedsbrev om fodbold, som vil være pligtlæsning, hvis man interesserer sig for dette smukke spil. Nyhedsbrevet skal selvfølgelig hedde Fri Spark, for nogle gange er det oplagte det eneste rigtige.
Fri Finans 💰
I morgen udkommer vi med en kortlægning af, hvor mange statslige virksomheder der har fået ny bestyrelsesformand under den nuværende S‑regering — samt hvor mange af dem der har forbindelse til Socialdemokratiet. Og så er der selvfølgelig nyt om sundhedsguru og keramiker Christian Bitz.
Fri Tid
Simon Jul har sendt mig denne SMS om temaet for sit næste nyhedsbrev:
“Om at slippe store vilde biller løs i sine underbukser og nyde rejsen ind i smertens skinnende portaler, helt knækket på billegift.”
En time senere fik jeg denne besked fra ham:
“Nej, det var noget andet, jeg tænkte på. Det handler om ost.”
Fri Kritik
Mette Høeg frister med følgende teaser for sit nyhedsbrev i denne uge: “Jeg tror, det bliver en form for omvending eller dekonstruktion af devisen om, at virkeligheden altid overgår fantasien.”
Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔
1️⃣ Peter Falktofts billede af ham og Thomas Helmig. Hvor er det mærkeligt, at det dukker op selv samme uge, som Stupid Man fik en revival takket været Rasmus Prehn. Næsten et eksempel på jungiansk synkronicitet.
2️⃣ DRs nye ledelsesstruktur. Jo mere jeg forsøger at forstå, hvordan DR nu er organiseret, jo mere forvirret bliver jeg. Til sammenligning er det gamle Byzans det rene Toyota.
3️⃣ Mette Frederiksen og first gentleman Bo Tengberg på besøg i det elektorale autokrati Indien. Sært som Mette Frederiksen og hendes regering drages mod statsledere, der har det svært med ret og vrang. Israels Benjamin Netanyahu, Østrigs Sebastian Kurz, Rwandas Paul Kagame. Og nu altså Indiens Narendra Modi. Især er jeg optaget af dette billede — Mette Frederiksen ved Taj Mahal — for hvordan er det mon lykkes for hende at trylle alle turisterne væk, så hun kunne få sit insta moment for sig selv?
Farvel 👋🏼
Mere har jeg ikke på hjerte i denne ombæring. Tak fordi du læste med, og husk at skrive til frihedsbrevet@protonmail.com, hvis du har tips og ideer til historier, vi skal interessere os for.
Mvh, chefredaktør Mads Brügger