Fri Mads #4: Midt i en svingdørstid og sagen om de mystiske mokkasiner

Kære læser, 

Her er mit nyhedsbrev, som i dag er på 1197 ord og cirkus tager fem minutter at læse.

Jeg skriver om DR’s nyhedsdirektør, Sandy French, svingdørskulturen mellem presse og politik, den forhenværende redaktionschef hos TV2 News, Ulla Østergaard, og hvad der er på tapetet hos Frihedsbrevet i denne uge. Hvis du stadig er med som gratist, vil jeg anbefale dig at hoppe på vognen og melde dig ind i Frihedsbrevet, for der er store ting i vente. 

 

Sandy French

Jeg vil gerne knytte et par ord til sidste uges historie om venskabet mellem Statsministeriets magtfulde departementschef Barbara Bertelsen og DR’s nyhedsdirektør Sandy French, chef for Danmarks største journalistiske arbejdsplads.

Dels er jeg skuffet over, at Sandy French kun vil besvare vores spørgsmål skriftligt – en uskik, som desværre er ved at brede sig fra den politiske sfære til resten af landets magthavere.

Og dels er jeg skuffet over, at French ikke vil besvare de elleve kvalificerede spørgsmål, vi stillede hende på skrift. Når man er chef for en journalistisk arbejdsplads, som lever af at få folk til at stille op til interviews, har man principielt pligt til selv at medvirke, når man bliver budt ud på dansegulvet. Præcis sådan som Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, forbilledligt gjorde, da vi interviewede ham om sin relation til Barbara Bertelsen.

Vi håber fortsat at få Sandy French i tale og bliver på historien i nyhedsbrevet Fri Kultur i denne uge.  

 

Svingdørskulturen 

Sagen om Barbara Bertelsens private relationer til mediechefer er vigtig, fordi den hænger sammen med den usunde svingdørskultur, der findes mellem dansk politik og danske medier.

Jeg tænker på journalister, der bliver særlige rådgivere eller pressechefer for ministre og politikere, for så at vende tilbage til deres gamle virke som journalister. Hver gang det sker, er der grund til at råbe vagt i gevær, for principielt må pressen og politik ikke være forbundne kar. Som for eksempel med Sandy French, der tjente sine sporer som særlig rådgiver i Justitsministeriet, og i dag er bedste venner for evigt med statens mest magtfulde embedskvinde samtidig med, at hun er nyhedsdirektør i DR.

Eller som med Niels Th. Dahl som Jyllands-Posten netop har sat i spidsen for avisens politiske analyser. Dahl har en fortid som særlig rådgiver i Udenrigsministeriet, og før det var han pressechef i ikke kun ét, men i hele to borgerlige partier. Også her må man spørge: er Dahl gennem sit virke i Udenrigsministeriet og som pressechef hos både Venstre og Liberal Alliance kommet i besiddelse af en hemmelig viden, som han ikke kan dele med avisens læsere? Har han knyttet særlige venskaber undervejs, som bevidst eller ubevidst kommer til at påvirke hans politiske analyser? 

 

L’affaire Østergaard 

Hvor galt det kan gå med journalister, som er grænseoverløbere mellem politik og presse, er historien om Ulla Østergaard et godt eksempel på. Man kan ikke sige nok om, hvor stor en skandale TV2 Nyhederne er havnet i med sagen om landsstyreformand Múte Egede, som blev offer for en falsk nyhedshistorie, der blev tvunget igennem af daværende redaktionschef på TV2 News, Ulla Østergaard.

Hvad der gør sagen ekstra betændt er, at den falske nyhedshistorie blev bragt lige op til det grønlandske valg, ovenikøbet på et tidspunkt hvor forholdet mellem Danmark og Grønland er særligt sensitivt. Og så midt i en tid hvor danskernes tillid til medierne i det hele taget går mod syd. Bemærk her at Ulla Østergaard, som er tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen, tidligere har været ude i stormvejr på grund af sine tætte relationer til partiet Venstre. Læg dertil at hun privat danner par med Peter Arnfeldt, som har været spindoktor for hele tre partier.

Heldigvis gjorde Ulla Østergaard det eneste rigtige og forlod sin stilling hos TV2 i forrige uge. Med en garvet spindoktors sans for timing, meldte hun ud, at hun stoppede hos TV2 samme dag, som landskampen mellem Danmark og Belgien skulle spilles, hvorfor mediebilledet var fyldt ud med fodbold. Med andre ord; en perfekt dag at bære skraldet ud på.

Hvad der så mangler hos TV2, er en grundig hovedrengøring hos ledelsen. Hvad skal man for eksempel mene om TV2’s nyhedschef Jacob Kwon, som i ramme alvor sendte en mail til sin chef, nyhedsdirektør Ulla Pors, hvor han skrev, at den gigantiske skandale med Ulla Østergaard er en “smal historie.” Kan Kwon fortsætte i sin stilling, når han har så ringe en faglig dømmekraft? Det synes jeg ikke.

Hvad jeg heller ikke bryder mig om, er at se kommentarsporet på Ulla Østergaards Facebook-væg, hvor hun melder sin sortie fra TV2 ud. Her finder man nemlig en perlerække af journalister og mediechefer, der nærmest falder over hinandens ben med hjerte-emojis og ønsker om held og lykke til Østergaard. Og politikere for den sags skyld. ”Det løser sig,” skriver Søren Pind. Hvad mener Søren Pind egentlig med det? Ville vi mon se den samme strøm af sympatitilkendegivelser og varme følelser fra alle kollegerne til en overlæge, der var blevet taget i at bryde lægeløftet på groveste vis?

Uanset hvad, er det sikkert og vist, at Frihedsbrevet aldrig bliver et reservoir, hvor tidligere spindoktorer kan slå gækken løs. 

 

Ikke født i går

I morgen udkommer chefredaktør Flemming Roses nyhedsbrev Fri Tænkning. Rose har talt med den franske kognitionsforsker Hugo Mercier om hans anmelderroste bog Not Born Yesterday: The Science of Who We Trust. Den handler om, hvordan vi som mennesker evaluerer og vurderer den kommunikation, vi udsættes for. Merciers centrale pointe er, at mennesker er naturligt skeptiske, og at det er svært at overbevise os om noget, vi ikke allerede tror på. 

 

Verdensfrelserinden

I denne uges Fri Kritik, anmelder Mette Høeg ikke en bog, men går i stedet ombord i Verdensfrelserinden – fænomenet Nielsens teaterstykke, der lige har spillet på Sort/Hvid. Høeg skriver blandt andet, at Nielsen med stykket stadfæster sin position som den fremmeste repræsentant for radikal selvudlevering og betydningsmæssig uafgørlighed i dansk litteratur og kunst – og om hvordan Nielsens praksis på en måde kan ses ikke så meget som selvdyrkelse, men nærmere selvopofrelse.

 

Fri Kritik og Fri Tid som lyd  

I forrige uge lovede jeg mere lyd, og der er allerede blevet sat handling bag løftet. Skuespilleren Anne Sofie Espersen er blevet hyret ind til at indtale Mette Høegs nyhedsbrev Fri Kritik samt Simon Juls nyhedsbrev Fri Tid. Hun startede i fredags med deres bagkatalog og kører videre i denne uge. Målet er selvfølgelig, at alt hvad vi laver, skal kunne høres.

 

Den originale ånd

Nyhedsbrevets sejrsmarch som genre fortsætter i øvrigt. Seneste er Edward Snowden kommet med på platformen Substack, hvorfra han udgiver sit eget nyhedsbrev. I forbindelse med lanceringen, skrev Snowden: ”Jeg vil gerne genoplive den originale ånd fra det ældre, pre-kommercielle internet – hvis ikke i form, så som funktion. Et langsommere, mere gennemtænkt, mere kreativt rum.” 

Og et mere frit rum, vil jeg gerne tilføje. Som for eksempel med Frihedsbrevet. 

Vi skrives ved i næste uge. Nyhedstips, ros og ris modtages fortsat gerne. 

 

De mystiske mokkasiner

Fulgte du med i Frihedsbrevets dækning af Folkemødet på Twitter, stødte du sikkert på denne quiz

 

Har du ikke allerede gættet, hvem der er den lykkelige ejer af dette suave stykke fodtøj, er svaret selvfølgelig MEP for Venstre Morten Løkkegaard. 

 

Mvh.

Chefredaktør Mads Brügger