Fri Mads #5: Tavs­hed og avisdød


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

I det­te nyheds­brev skri­ver jeg om poli­ti­ke­ren Sikan­dar Sid­dique og hans spin­dok­tor samt om DRs gene­ral­di­rek­tør Maria Rør­bye Rønn – som alle er påfal­den­de svæ­re at få i tale. Og så præ­sen­te­rer jeg jour­na­list Andreas Munk, der begyn­der på Fri­heds­bre­vet i kom­men­de uge. Hvil­ket leder mig vide­re til Fre­de­ri­ci­as tid­li­ge­re borg­me­ster Jacob Bjer­re­gaard og hans nye job. Og til sidst rister jeg en rune for avi­sen The Daily Apple. Sam­let set fyl­der det 1135 ord og tager omtrent 4 minut­ter at læse. 

Tavs som en østers 1

I for­gang­ne uge brag­te Fri­heds­bre­vet den histo­rie, der fik Rune Lang­hoff — sær­lig råd­gi­ver for par­ti­et Frie Grøn­nes poli­ti­ske leder, MF Sikan­dar Sid­dique — til at træk­ke sig fra sin stil­ling. Ikke for at rip­pe op i hele mise­ren igen, men kort sagt ske­te der det, at Run­ge Lang­hoff tog hat­ten helt af, mens han var til fol­ke­mø­de, og blot­te­de sine køns­de­le for­an en kvin­de­lig par­ti­le­der samt for med­lem­mer af det poli­ti­ske pres­se­kor­ps. Des­u­den til­svi­ne­de han en jour­na­list og opfor­dre­de en anden repor­ter til sam­le­je. Lang­hoff for­sva­rer sig med, at optrin­net fore­gik i hans fri­tid, men der­til er der bare at sige, at når man er til fol­ke­mø­de i Allin­ge som sær­lig råd­gi­ver, er man på arbej­de hele tiden. Sidst men ikke mindst hand­ler jour­na­li­stik jo om at måle afstan­den mel­lem, det man siger, og det man gør, og når man er et poli­tisk par­ti, der har gjort det til sit sær­ken­de at føre an i kam­pen mod had­ta­le og #metoo, så klap­per fæl­den selv­føl­ge­lig, når selv­sam­me par­ti har en sær­lig råd­gi­ver, der i den grad træk­ker i den mod­sat­te ret­ning. Det vil­le Fri­heds­bre­vets jour­na­list meget ger­ne tale med Frie Grøn­nes poli­ti­ske leder Sikan­dar Sid­dique om, men efter fle­re end tyve hen­ven­del­ser har han sta­dig ikke sva­ret os. 

Tavs som en østers 2

En anden, som ikke vil tale med os, er DRs gene­ral­di­rek­tør Maria Rør­bye Rønn. Hen­de vil vi ger­ne inter­viewe om den nære per­son­li­ge rela­tion mel­lem DRs nyheds­di­rek­tør San­dy French og Stats­mi­ni­ste­ri­ets depar­te­ments­chef Bar­ba­ra Ber­tel­sen – som vi tid­li­ge­re har beskre­vet her. Der er man­ge inter­es­san­te og rele­van­te spørgs­mål at stil­le i den for­bin­del­se. Helt grund­læg­gen­de selv­føl­ge­lig om det er noget, Maria Rør­bye Rønn er opmærk­som på, samt om DR Nyhe­der mon har ind­ført et bered­skab, der kan træ­de til, hvis og når San­dy French skul­le være inha­bil ift. ven­ska­bet med Bar­ba­ra Ber­tel­sen. Lad os for eksem­pel sige, at DR Nyhe­der hav­de over­ve­jet at brin­ge histo­ri­en om, at Bar­ba­ra Ber­tel­sen til­ba­ge i som­me­ren 2019 per­son­ligt lag­de pres på rigs­po­li­tiets øver­ste ledel­se for at få under­søgt en sag om gadeuor­den, hvor hun selv var anmel­de­ren. Har San­dy French så lov til at have et say på, om den histo­rie skal brin­ges eller ej, eller har man på for­hånd beslut­tet, at al jour­na­li­stik, som invol­ve­rer Bar­ba­ra Ber­tel­sen, skal køres uden om San­dy French? Og man­ge andre spørgs­mål. Men det vil Maria Rør­bye Rønn desvær­re ikke tale med os om. Alli­ge­vel bli­ver vi selv­føl­ge­lig på histo­ri­en, også i den­ne uge. 

Vel­kom­men til Andreas Munk

I næste uge begyn­der jour­na­list Andreas Munk på Fri­heds­bre­vet. Han skal blandt andet dæk­ke poli­tik og finans. Han kom­mer til os fra Ekstra Bla­det, hvor han sene­st var med til at afslø­re skan­da­len om, hvor­dan davæ­ren­de redak­tions­chef på TV2 News, Ulla Øster­gaard, fik pres­set en falsk nyheds­hi­sto­rie om Grøn­lands lands­sty­re­for­mand Múte Ege­de igen­nem. Før det har Munk også gjort sig bemær­ket med sin afslø­ring af Fre­de­ri­ci­as nu detro­ni­se­re­de borg­me­ster Jacob Bjer­re­gaard. For dem, der ikke er klar over det, er Sydø­stjyl­lands poli­ti i gang med at under­sø­ge, hvad der præ­cist er fore­gå­et af fortræ­de­lig­he­der i Fre­de­ri­cia kom­mu­ne, mens Jacob Bjer­re­gaard var bykon­ge. Blandt andet hvor­dan Bjer­re­gaard fik fin­gre i en sær­ligt attrak­tiv byg­ge­grund med havud­sigt. Eller hvor­dan borg­meste­rens kone fik en top­post i kom­mu­nens hav­ne­sel­skab. Og hvor­dan ansat­te i kom­mu­nen har kla­get over et for tæt og upas­sen­de for­hold mel­lem Jacob Bjer­re­gaard og kom­mu­nens tid­li­ge­re kom­mu­nal­di­rek­tør. Den er alt­så, for at sige det mildt, helt gal, når det gæl­der Jacob Bjer­re­gaard, og vi kan tak­ke jour­na­list Andreas Munk for, at skan­da­len er kom­met frem i lyset. Så ham vil Fri­heds­bre­vets med­lem­mer helt sik­kert få gavn og glæ­de af. 

Sving­dø­ren, igen igen

I lør­dags kom det i øvrigt frem, at selv­sam­me Jacob Bjer­re­gaard skal være “director” i lob­byvirk­som­he­den GRACE Public Affairs A/S. Her skal han blandt andet tage sig af opga­ver, der omfat­ter “inter­es­se­va­re­ta­gel­se på Chri­sti­ans­borg”. Så selv mens røgen fra en kom­mu­nal­po­li­tisk skan­da­le knapt har lagt sig, svin­ger Bjer­re­gaard fus­ser­ne inden­for hos et køben­havnsk lob­by­fir­ma. Her er vi igen frem­me ved den­ne gras­se­ren­de usun­de poli­ti­ske kul­tur, som Fri­heds­bre­vet i den grad vil udbore. 

For hvor­dan kan det over­ho­ve­det lade sig gøre, at en så skan­da­li­se­ret per­son som Jacob Bjer­re­gaard kan fin­de sig et nyt job af den­ne kali­ber så hur­tigt? Og så oveni­kø­bet som en lob­byist, der skal sør­ge for “inter­es­se­va­re­ta­gel­se på Chri­sti­ans­borg”. Den ene­ste for­kla­ring må været et stærkt net­værk, der træ­der til, når en ven er i nød. Nu tæn­ker jeg bare højt, men det lig­ner lidt en tan­ke, at Bjer­re­gaard har per­son­li­ge rela­tio­ner til Met­te Fre­de­rik­sens tid­li­ge­re stabs­chef Mar­tin Ros­sen, som igen har per­son­li­ge rela­tio­ner til ledel­sen i GRACE Public Affairs A/S. Rela­tio­ner, som går til­ba­ge til den­gang, hvor Ros­sen var ansat i TDCs public affairs-afde­ling. Kan det være sådan, det hæn­ger sam­men? Igen, jeg spe­ku­le­rer bare, men man mær­ker i hvert fald hen­sig­ten og bli­ver forstemt. 

Lidt af hvert

Fri Finans udkom i dag med en god histo­rie om en svin­del­mistænkt eks-min­kav­ler, der har mod­ta­get den hidtil stør­ste mink-kom­pen­sa­tion fra sta­ten. Læs den her.

Sene­re på ugen udkom­mer Met­te Høegs nyheds­brev Fri Kri­tik, hvor hun skri­ver om fæno­me­net David Dan­mark. Og på fre­dag beskæf­ti­ger renæs­san­ce­men­ne­sket Simon Jul sig med emnet “mad­der” i sit nyheds­brev Fri Tid. Spør­ger du mig, er det not to be mis­sed, så skynd dig at mel­de dig ind i Frihedsbrevet. 

Avi­ser dør i mørke

Luk­nin­gen af Hong Kong-avi­sen Daily Apple var det, som gjor­de aller­mest ind­tryk på mig i den for­gang­ne uge. Efter fle­re end 26 år i cir­ku­la­tion udkom avi­sen for sid­ste gang i tors­dags. Selv­føl­ge­lig med sin egen død på for­si­den. Daily Apple var den stør­ste avis i Hong Kong, som tal­te demo­kra­tiets sag, og selv­føl­ge­lig måt­te øje­blik­ket kom­me, hvor Bei­jing sat­te den jer­n­be­slå­e­de hæl ned. Avi­sen blev ransa­get af poli­ti­a­gen­ter, og jour­na­li­ster­ne fik beslag­lagt deres com­pu­te­re. Alli­ge­vel var de i stand til at lave den sid­ste udga­ve af avi­sen, som udkom med et oplag på en mil­li­on eksemplarer. 

Har man ikke set de røren­de opta­gel­ser af Daily Apples jour­na­li­ster, der står på top­pen af den kon­tor­byg­ning, hvor de arbej­de­de, sam­let i nat­te­mør­ket, med deres mobil­te­le­fo­ner løf­tet i vej­ret som lan­ter­ner, bør man spo­ren­stregs søge mod Goog­le og se efter. Mere end noget andet gestal­ter dis­se bil­le­der den igang­væ­ren­de tve­kamp mel­lem det tota­li­tæ­re og det liberale. 

Mvh, che­fre­dak­tør Mads Brügger