Fri Mads #50: Overklassebørnenes Statsminister 👩‍👧‍👦


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Mit halvtredsind­styvende nyheds­brev skal selvføl­gelig være noget ganske særligt. Der­for havde jeg glædet mig til at over­raske med den glædelige nyhed, det er, at Fri­heds­brevet netop har gen­nem­ført en kap­i­tal­forhø­jelse på hele 18,5 mil­lion­er kro­ner, men så kom Ekstra Bladet mig i forkø­bet. Det skal dog ikke forhin­dre mig i at kippe med flaget her, for hvor er det dejligt, at vi er nået i mål med at sikre Fri­heds­brevets fremtid. 

Den primære årsag til kap­i­tal­forhø­jelsen er, at vi satser på lyd og der­for har investeret i en pod­cast-afdel­ing. Desu­den går pen­gene til at opgradere vores app samt til at beefe vores hjemme­side op. Hvad, det ikke skal ses som, er, at Fri­heds­brevet udvikler sig fork­ert som for­ret­ning, for vi vokser som vi skal og har tilsvarende et lavt frafald. Sagt på en anden måde får vi flere og flere medlem­mer, og langt de fleste af dem er heldigvis så glade for Fri­heds­brevet, at de bliv­er hæn­gende. Dermed ikke sagt, at vi ikke vil have mange flere medlem­mer, for det vil vi. Hvilket nok engang led­er mig frem til at opfor­dre til, at du melder dig i Fri­heds­brevet, hvis du alt­så læs­er med her men stadig ikke har taget skridtet fuldt ud. Der­for har jeg for­beredt tre sal­gsar­gu­menter til dig: 

1) For det første får du fuld adgang til hele Fri­heds­brevets univers; mere end ti forskel­lige nyheds­breve, vores pop­ulære app samt en ver­den af pod­casts, som er i rivende udvikling. Sen­est har vi udgivet et nyt afs­nit af Fri Valg, vores pod­cast om folkeaf­stemnin­gen. Denne gang har Fri­heds­brevet gen­nemgået godt 1.500 Face­book-opslag fra i alt 105 medlem­mer af Folketinget, og under­søgelsen vis­er, at partierne har vidt forskel­lige til­gange, når det kom­mer til fortællin­gen om, hvad afstemnin­gen han­dler om. Lyt med her.

2) For det andet er Fri­heds­brevet en myre­flit­tig graver­gruppe og giv­er dig løbende his­to­ri­er, du ikke find­er andre sted­er. Som for eksem­pel i dag hvor vi udkom med denne nyhed om, at for­mæn­dene for stort set samtlige ung­domsparti­er netop er vendt hjem fra en rejse til det pit­toreske Schweiz – købt og betalt af tobaks­gi­gan­ten Philip Mor­ris. Selv afvis­er Philip Mor­ris, at turen på nogen måde er prob­lema­tisk, men vi ved jo alle sam­men godt, hvad grundlæg­geren af Jesuit­teror­de­nen, Ignatius Loy­ola, har sagt: “Giv mig et (drenge)barn til det er syv år gam­melt, og jeg vil vise dig manden.” 😉 

3) For det tred­je er du med til at støtte et at de eneste nyhedsme­di­er i Dan­mark, der prin­cip­ielt siger nej til medi­estøtte og annon­cer – for­di vi sæt­ter vores uafhængighed over alt andet. Vi er kun i lom­men på dig. 

Så hvor­for ikke tage springet allerede i dag? På forhånd tak. 

Dagsorden 📋

Men velkom­men til mit nyheds­brev num­mer halvtreds. Jeg skriv­er om bal­laden med kost­skolen Her­lufsholm samt lidt om, hvad du kan glæde dig til fra Fri­heds­brevets side i denne uge. Hvad sid­st­nævnte kat­e­gori angår, er der nyt om vores nyheds­brev Fri Kri­tik.

Forlad dig ikke på mennesker

Hvis kost­skolen Her­lufsholm er det danske svar på Hog­warts School of Witch­craft and Wiz­ardry, er det i så fald en skole, hvor kol­legi­et Slytherin har kup­pet sig til magten. Som læsere af J.K. Rowl­ings Har­ry Pot­ter vil vide, er Slytherin stedet, hvor de mest ond­sk­ab­s­fulde børn havn­er; det er dem, som mob­ber de andre elever, mens deres elitære foræl­dre er besat­te af tanken om at holde deres stam­tavler rene, så de ikke får ure­nt blod ind i fam­i­lien. “For­lad dig ikke på men­nesker,” står der på faca­den på Her­lufsholm Skole, og mere slytherin­sk bliv­er det jo næsten ikke. 

I hvert fald har TV2’s doku­men­tar blot­lagt en hård og bru­tal ver­den, hvor svage elever mobbes og mis­han­dles, mens ledelsen og bestyrelsen kig­ger den anden vej. Efter det snavsede under­tøj kom frem i lyset, har en foræl­dregruppe mobilis­eret til forsvar for skolen. De har udsendt en pressemed­delelse, som er et studie udi kun­sten at for­dreje angstvold­ende aspek­ter af realiteten for at sætte ønskebestemte fan­tasi­er i stedet: “Vi ser ingen usund kul­tur på Her­lufsholm. Vi fornægter ikke, at der har fun­det mob­n­ing, krænkelser og vold sted på skolen. Men vi må insis­tere på, at dette er enkelt­stående til­fælde og ikke resul­tat af en kul­tur. I hvert fald ikke en kul­tur på Her­lufsholm,” skriv­er de vok­sne herlo­vianere til en stadigt mere for­bløf­fet offent­lighed. Hvad, der især gør disse tyn­d­hud­ede og ressources­tærke foræl­dre vrede, er, at børne- og under­vis­ningsmin­is­ter Pernille Rosenkrantz-Theil samt statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sen har kastet sig aktivt ind i kam­p­en om Her­lufsholms fremtid. 

Lad mig lige doku­mentere, hvad der er blevet sagt fra poli­tisk hold: Børne- og under­vis­ningsmin­is­ter Pernille Rosenkrantz-Theil kalder Her­lufsholm-his­to­ri­erne for “det alvorlig­ste jeg har set i de årti­er, jeg har beskæftiget mig med skolever­de­nen,” mens statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sen på Insta­gram har sendt os en knust hjerte-emo­ji og skrevet, at det, som er foregået på Her­lufsholm, er “util­giveligt” samt at skolens ledelse – here we go again – skal “tage ans­var.” Med disse indspark men­er foræl­dregrup­pen fra Her­lufsholm, at statsmin­is­teren og Børne- og under­vis­ningsmin­is­teren “hælder ben­zin på bålet” og dermed har gjort deres børn til mål­skiv­er for fordøm­melser og trusler. 

Jeg har også et prob­lem med Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Fred­erik­sens udmeldinger, men ikke af samme årsag som foræl­dregrup­pen fra Her­lufsholm har det. Hvad, der der­i­mod gør mig harm, er, at deres forargelse langt fra nåede samme højder, da DR sid­ste år kunne afs­løre, hvor­dan socialt udsat­te børn ned til 12-års-alderen i en årrække var blevet udsat for sek­suelle over­greb og grov vold på Havregår­den Kost­skole i Gillele­je. Forhold­ene var så elendi­ge, at seks elever end­da forsøgte selv­mord, mens de gik der. Det blev også afdækket, at Pernille Rosenkrantz-Theils min­is­teri­um var blevet advaret i ti måned­er om svigt og sek­suelle over­greb på skolen, men alligev­el greb ingen ind før til aller­sidst, hvor afs­løringerne i pressen lukkede Havregår­den. Ergo kan det sim­pelthen ikke være sandt, når Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at Her­lufsholm er det alvorlig­ste, hun har set i de årti­er, hun har beskæftiget sig med skoleverdenen. 

For at sætte han­dling bag ordene har Pernille Rosenkrantz-Theil nu ind­kaldt Folketingets parti­er til hastemøde om Her­lufsholm. Men hvor var forargelsen og han­dlekraften, da det blev afs­løret, hvad under­k­lassens børn blev udsat for på Havregår­den Kost­skole? Måske svigter hukom­melsen, for­di ræd­slerne på Havregår­den fandt sted på regerin­gens vagt. Og måske er Havregår­den røget i glem­me­bo­gen, for­di Pernille Rosenkrantz-Theils min­is­teri­um har en retssag hæn­gende over hov­edet i form af 19 tidligere elever fra Havregår­den, der har stævnet min­is­teri­et og en række andre myn­dighed­er for at svigte deres tilsyn med skolen. Det lign­er i hvert fald en tanke. 

Når børnenes statsmin­is­ter på Insta­gram skriv­er, at “ingen dreng eller pige i Dan­marks skal udsættes for vold, over­greb, sys­tem­a­tiske krænkelser eller voldtægt”, gælder det så kun kostelever fra overk­lassen, mens kostelever fra under­k­lassen kan sejle deres egen sø? For der var ingen knust hjerte-emo­ji fra Mette Fred­erik­sens side, da forhold­ene på Havregår­den kom frem. I stedet har både DR og Fri­heds­brevet i knap hal­van­det år forsøgt at få svar på, om Mette Fred­erik­sen eller Pernille Rosenkrantz-Theil har tænkt sig at sige und­skyld til børnene fra Havregår­den, lige­som de har gjort det med God­havns­dren­gene og børnene fra Grøn­land. Der er stadig ikke kom­met svar. “For­lad dig ikke på poli­tikere,” synes moralen her at være. 

Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔

1️⃣ Hvor utroligt det er, at poli­ti­et ikke vil fortælle, hvem det er, som har anmeldt tre mænd for at hænge en dukke af Mette Fred­erik­sen op i en lygtepæl under en lovlig demon­stra­tion. Dukken blev senere brændt af. Anmeldelsen førte til, at de tre mænd blev sigtet for høj­for­ræderi, men nu er det blevet skruet ned til en tiltale for trusler mod Mette Fred­erik­sen. Som Poli­tiken beskrev i week­enden, er det stadig hem­meligt, hvem der har stået bag anmeldelsen, og garvede anklagere siger til avisen, at de aldrig før har sid­det med en sag, hvor navnet på anmelderen ikke fremgår af sagsak­terne. Pro­fes­sor emer­i­tus fra Køben­havns Uni­ver­sitet, Jørn Vester­gaard, til­fø­jer, at para­graf­ferne om for­bry­delser mod stat­en kræver en ind­dragelse af regerin­gen. Og så kan man jo lige­som tænke sit. 

2️⃣ At for­fat­ter Carsten Jensen har været en tur i kachot­ten i forbindelse med en kli­mademon­stra­tion. Om dét har han skrevet en lang epis­tel på Face­book, hvor han sam­men­lign­er sig selv med den kom­mu­nis­tiske for­fat­ter Mar­tin Ander­sen Nexø. For dem, der ikke ved det, blev Ander­sen Nexø og andre danske kom­mu­nis­ter anholdt og fængslet efter ønske fra den tyske besæt­telses­magt. Jeg forstår godt, at Carsten Jensen har haft en forstær­ket jeg-oplevelse, og selvføl­gelig er det ikke rart at blive fri­heds­berøvet, men tænker alligev­el der er et stykke vej til interner­in­gen af kom­mu­nis­terne i 1941. I den anden ende har vi så Berlingskes chefredak­tør Tom Jensen, der har set doku­men­tarfil­men Naval­ny og skriv­er på sociale medi­er, at han ser tegn i sol, stjerne og måne på noget, der langt ude i fremti­den vil få Dan­mark til at minde om Putins Rus­land. Igen, nemt at afvise som alarmistisk, men når Carsten- og Tom Jensen råber vagt i gevær sam­tidig, tænker jeg, der er grund til bekymring. 

Fri Kritik 🎬 📚

Vores nyheds­brev som byder på kval­i­fi­ceret kri­tik af de skønne kun­st­ner har desværre ligget brak i et stykke tid. Det har det gjort, for­di lit­ter­at­u­ran­melder Mette Høeg har haft travlt med sit Ph.d.-studie på Oxford, men allerede fra den 18. maj er hun tilbage igen. Dog kun for halv kraft, så hun udkom­mer fre­mover hver anden uge. Til gengæld får hun sel­skab af en film-og tv-anmelder ved navn Ras­mus Faber Lund­berg, som debuter­er allerede i denne uge. Ras­mus Faber Lund­berg er uddan­net jour­nal­ist fra Dan­marks Medie- og Jour­nal­isthøjskole men har siden 14-års-alderen anmeldt film i forskel­lige sam­men­hænge. Han har også engang mødt Wern­er Her­zog. I sit første nyheds­brev skriv­er han om den ital­ienske film Grot­ten samt ret­sopgøret mellem skue­spillerne John­ny Depp og Amber Heard. 

Fri Tid 🍽

To Sultne Piger er cyk­let hele vejen til Amager for at besøge restau­rant Thril­la in Manil­la og få lidt fil­ipino fire­crack­er food. De kalder stedet for en “en lille hid­den gem på ønskeøen.” Hvad Simon Jul barsler med er i skrivende stund uklart. 

Fri Jihad

Søger man på ordet ’radikalis­er­ing’ på Google, kom­mer der 622.000 resul­tater frem. I den debat, der er knyt­tet til bru­gen af ordet, er der næsten lige så mange hold­ninger til det, som der find­es def­i­n­i­tion­er af begre­bet. Men hvad menes der egentlig med radikalis­er­ing? Kan man over­hovedet tale om, at jihadis­ter – og andre ekstrem­is­ter – er radikalis­erede, eller overs­er vi vigtige aspek­ter ved at benytte os af denne beteg­nelse? Det ser Kathrine Elmose Jør­gensen nærmere på i denne uges nyhedsbrev. 

Fri Tænkning 🤓

Vladimir Putins tale på sejrs­da­gen i Mosk­va er allerede blevet gen­ne­m­analy­seret, men der er et aspekt, som ikke er blevet belyst; nem­lig om Putin i sin analyse af Hitlers angreb på Sov­je­tu­nio­nen i juni 1941 og sin egen inva­sion af Ukraine i 2022, har for­læst sig på en sov­jetisk lands­for­ræder, der er blevet dømt til døden in absen­tia i 1980’erne, men som lever i bed­ste vel­gående i Storbri­tan­nien. Læs mere om ham i denne uges Fri Tænkn­ing, hvor Flem­ming Rose som altid før­er pennen. 

Gute heute leute 👋🏼

Tak, for­di du læste eller lyt­tede med. Jeg er tilbage om en uge. Malthe Emil Kib­s­gaard har denne gang teg­net mig som super­hel­ten Dæmo­nen, sid­dende på alba­trossen Orville, kendt fra Dis­ney-fil­men Bernard & Bian­ca (1977), med en smi­ley-bal­lon i hån­den. Der er en mening med det, men du må selv finde frem til den. 

Med ven­lig hilsen Mads Brüg­ger, chefredak­tør, Frihedsbrevet