Fri Mads #50: Overklassebørnenes Statsminister 👩👧👦
Mit halvtredsindstyvende nyhedsbrev skal selvfølgelig være noget ganske særligt. Derfor havde jeg glædet mig til at overraske med den glædelige nyhed, det er, at Frihedsbrevet netop har gennemført en kapitalforhøjelse på hele 18,5 millioner kroner, men så kom Ekstra Bladet mig i forkøbet. Det skal dog ikke forhindre mig i at kippe med flaget her, for hvor er det dejligt, at vi er nået i mål med at sikre Frihedsbrevets fremtid.
Den primære årsag til kapitalforhøjelsen er, at vi satser på lyd og derfor har investeret i en podcast-afdeling. Desuden går pengene til at opgradere vores app samt til at beefe vores hjemmeside op. Hvad, det ikke skal ses som, er, at Frihedsbrevet udvikler sig forkert som forretning, for vi vokser som vi skal og har tilsvarende et lavt frafald. Sagt på en anden måde får vi flere og flere medlemmer, og langt de fleste af dem er heldigvis så glade for Frihedsbrevet, at de bliver hængende. Dermed ikke sagt, at vi ikke vil have mange flere medlemmer, for det vil vi. Hvilket nok engang leder mig frem til at opfordre til, at du melder dig i Frihedsbrevet, hvis du altså læser med her men stadig ikke har taget skridtet fuldt ud. Derfor har jeg forberedt tre salgsargumenter til dig:
1) For det første får du fuld adgang til hele Frihedsbrevets univers; mere end ti forskellige nyhedsbreve, vores populære app samt en verden af podcasts, som er i rivende udvikling. Senest har vi udgivet et nyt afsnit af Fri Valg, vores podcast om folkeafstemningen. Denne gang har Frihedsbrevet gennemgået godt 1.500 Facebook-opslag fra i alt 105 medlemmer af Folketinget, og undersøgelsen viser, at partierne har vidt forskellige tilgange, når det kommer til fortællingen om, hvad afstemningen handler om. Lyt med her.
2) For det andet er Frihedsbrevet en myreflittig gravergruppe og giver dig løbende historier, du ikke finder andre steder. Som for eksempel i dag hvor vi udkom med denne nyhed om, at formændene for stort set samtlige ungdomspartier netop er vendt hjem fra en rejse til det pittoreske Schweiz – købt og betalt af tobaksgiganten Philip Morris. Selv afviser Philip Morris, at turen på nogen måde er problematisk, men vi ved jo alle sammen godt, hvad grundlæggeren af Jesuitterordenen, Ignatius Loyola, har sagt: “Giv mig et (drenge)barn til det er syv år gammelt, og jeg vil vise dig manden.” 😉
3) For det tredje er du med til at støtte et at de eneste nyhedsmedier i Danmark, der principielt siger nej til mediestøtte og annoncer – fordi vi sætter vores uafhængighed over alt andet. Vi er kun i lommen på dig.
Så hvorfor ikke tage springet allerede i dag? På forhånd tak.
Dagsorden 📋
Men velkommen til mit nyhedsbrev nummer halvtreds. Jeg skriver om balladen med kostskolen Herlufsholm samt lidt om, hvad du kan glæde dig til fra Frihedsbrevets side i denne uge. Hvad sidstnævnte kategori angår, er der nyt om vores nyhedsbrev Fri Kritik.
Forlad dig ikke på mennesker
Hvis kostskolen Herlufsholm er det danske svar på Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry, er det i så fald en skole, hvor kollegiet Slytherin har kuppet sig til magten. Som læsere af J.K. Rowlings Harry Potter vil vide, er Slytherin stedet, hvor de mest ondskabsfulde børn havner; det er dem, som mobber de andre elever, mens deres elitære forældre er besatte af tanken om at holde deres stamtavler rene, så de ikke får urent blod ind i familien. “Forlad dig ikke på mennesker,” står der på facaden på Herlufsholm Skole, og mere slytherinsk bliver det jo næsten ikke.
I hvert fald har TV2’s dokumentar blotlagt en hård og brutal verden, hvor svage elever mobbes og mishandles, mens ledelsen og bestyrelsen kigger den anden vej. Efter det snavsede undertøj kom frem i lyset, har en forældregruppe mobiliseret til forsvar for skolen. De har udsendt en pressemeddelelse, som er et studie udi kunsten at fordreje angstvoldende aspekter af realiteten for at sætte ønskebestemte fantasier i stedet: “Vi ser ingen usund kultur på Herlufsholm. Vi fornægter ikke, at der har fundet mobning, krænkelser og vold sted på skolen. Men vi må insistere på, at dette er enkeltstående tilfælde og ikke resultat af en kultur. I hvert fald ikke en kultur på Herlufsholm,” skriver de voksne herlovianere til en stadigt mere forbløffet offentlighed. Hvad, der især gør disse tyndhudede og ressourcestærke forældre vrede, er, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil samt statsminister Mette Frederiksen har kastet sig aktivt ind i kampen om Herlufsholms fremtid.
Lad mig lige dokumentere, hvad der er blevet sagt fra politisk hold: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder Herlufsholm-historierne for “det alvorligste jeg har set i de årtier, jeg har beskæftiget mig med skoleverdenen,” mens statsminister Mette Frederiksen på Instagram har sendt os en knust hjerte-emoji og skrevet, at det, som er foregået på Herlufsholm, er “utilgiveligt” samt at skolens ledelse – here we go again – skal “tage ansvar.” Med disse indspark mener forældregruppen fra Herlufsholm, at statsministeren og Børne- og undervisningsministeren “hælder benzin på bålet” og dermed har gjort deres børn til målskiver for fordømmelser og trusler.
Jeg har også et problem med Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Frederiksens udmeldinger, men ikke af samme årsag som forældregruppen fra Herlufsholm har det. Hvad, der derimod gør mig harm, er, at deres forargelse langt fra nåede samme højder, da DR sidste år kunne afsløre, hvordan socialt udsatte børn ned til 12-års-alderen i en årrække var blevet udsat for seksuelle overgreb og grov vold på Havregården Kostskole i Gilleleje. Forholdene var så elendige, at seks elever endda forsøgte selvmord, mens de gik der. Det blev også afdækket, at Pernille Rosenkrantz-Theils ministerium var blevet advaret i ti måneder om svigt og seksuelle overgreb på skolen, men alligevel greb ingen ind før til allersidst, hvor afsløringerne i pressen lukkede Havregården. Ergo kan det simpelthen ikke være sandt, når Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at Herlufsholm er det alvorligste, hun har set i de årtier, hun har beskæftiget sig med skoleverdenen.
For at sætte handling bag ordene har Pernille Rosenkrantz-Theil nu indkaldt Folketingets partier til hastemøde om Herlufsholm. Men hvor var forargelsen og handlekraften, da det blev afsløret, hvad underklassens børn blev udsat for på Havregården Kostskole? Måske svigter hukommelsen, fordi rædslerne på Havregården fandt sted på regeringens vagt. Og måske er Havregården røget i glemmebogen, fordi Pernille Rosenkrantz-Theils ministerium har en retssag hængende over hovedet i form af 19 tidligere elever fra Havregården, der har stævnet ministeriet og en række andre myndigheder for at svigte deres tilsyn med skolen. Det ligner i hvert fald en tanke.
Når børnenes statsminister på Instagram skriver, at “ingen dreng eller pige i Danmarks skal udsættes for vold, overgreb, systematiske krænkelser eller voldtægt”, gælder det så kun kostelever fra overklassen, mens kostelever fra underklassen kan sejle deres egen sø? For der var ingen knust hjerte-emoji fra Mette Frederiksens side, da forholdene på Havregården kom frem. I stedet har både DR og Frihedsbrevet i knap halvandet år forsøgt at få svar på, om Mette Frederiksen eller Pernille Rosenkrantz-Theil har tænkt sig at sige undskyld til børnene fra Havregården, ligesom de har gjort det med Godhavnsdrengene og børnene fra Grønland. Der er stadig ikke kommet svar. “Forlad dig ikke på politikere,” synes moralen her at være.
Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔
1️⃣ Hvor utroligt det er, at politiet ikke vil fortælle, hvem det er, som har anmeldt tre mænd for at hænge en dukke af Mette Frederiksen op i en lygtepæl under en lovlig demonstration. Dukken blev senere brændt af. Anmeldelsen førte til, at de tre mænd blev sigtet for højforræderi, men nu er det blevet skruet ned til en tiltale for trusler mod Mette Frederiksen. Som Politiken beskrev i weekenden, er det stadig hemmeligt, hvem der har stået bag anmeldelsen, og garvede anklagere siger til avisen, at de aldrig før har siddet med en sag, hvor navnet på anmelderen ikke fremgår af sagsakterne. Professor emeritus fra Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, tilføjer, at paragrafferne om forbrydelser mod staten kræver en inddragelse af regeringen. Og så kan man jo ligesom tænke sit.
2️⃣ At forfatter Carsten Jensen har været en tur i kachotten i forbindelse med en klimademonstration. Om dét har han skrevet en lang epistel på Facebook, hvor han sammenligner sig selv med den kommunistiske forfatter Martin Andersen Nexø. For dem, der ikke ved det, blev Andersen Nexø og andre danske kommunister anholdt og fængslet efter ønske fra den tyske besættelsesmagt. Jeg forstår godt, at Carsten Jensen har haft en forstærket jeg-oplevelse, og selvfølgelig er det ikke rart at blive frihedsberøvet, men tænker alligevel der er et stykke vej til interneringen af kommunisterne i 1941. I den anden ende har vi så Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, der har set dokumentarfilmen Navalny og skriver på sociale medier, at han ser tegn i sol, stjerne og måne på noget, der langt ude i fremtiden vil få Danmark til at minde om Putins Rusland. Igen, nemt at afvise som alarmistisk, men når Carsten- og Tom Jensen råber vagt i gevær samtidig, tænker jeg, der er grund til bekymring.
Fri Kritik 🎬 📚
Vores nyhedsbrev som byder på kvalificeret kritik af de skønne kunstner har desværre ligget brak i et stykke tid. Det har det gjort, fordi litteraturanmelder Mette Høeg har haft travlt med sit Ph.d.-studie på Oxford, men allerede fra den 18. maj er hun tilbage igen. Dog kun for halv kraft, så hun udkommer fremover hver anden uge. Til gengæld får hun selskab af en film-og tv-anmelder ved navn Rasmus Faber Lundberg, som debuterer allerede i denne uge. Rasmus Faber Lundberg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole men har siden 14-års-alderen anmeldt film i forskellige sammenhænge. Han har også engang mødt Werner Herzog. I sit første nyhedsbrev skriver han om den italienske film Grotten samt retsopgøret mellem skuespillerne Johnny Depp og Amber Heard.
Fri Tid 🍽
To Sultne Piger er cyklet hele vejen til Amager for at besøge restaurant Thrilla in Manilla og få lidt filipino firecracker food. De kalder stedet for en “en lille hidden gem på ønskeøen.” Hvad Simon Jul barsler med er i skrivende stund uklart.
Fri Jihad
Søger man på ordet ’radikalisering’ på Google, kommer der 622.000 resultater frem. I den debat, der er knyttet til brugen af ordet, er der næsten lige så mange holdninger til det, som der findes definitioner af begrebet. Men hvad menes der egentlig med radikalisering? Kan man overhovedet tale om, at jihadister – og andre ekstremister – er radikaliserede, eller overser vi vigtige aspekter ved at benytte os af denne betegnelse? Det ser Kathrine Elmose Jørgensen nærmere på i denne uges nyhedsbrev.
Fri Tænkning 🤓
Vladimir Putins tale på sejrsdagen i Moskva er allerede blevet gennemanalyseret, men der er et aspekt, som ikke er blevet belyst; nemlig om Putin i sin analyse af Hitlers angreb på Sovjetunionen i juni 1941 og sin egen invasion af Ukraine i 2022, har forlæst sig på en sovjetisk landsforræder, der er blevet dømt til døden in absentia i 1980’erne, men som lever i bedste velgående i Storbritannien. Læs mere om ham i denne uges Fri Tænkning, hvor Flemming Rose som altid fører pennen.
Gute heute leute 👋🏼
Tak, fordi du læste eller lyttede med. Jeg er tilbage om en uge. Malthe Emil Kibsgaard har denne gang tegnet mig som superhelten Dæmonen, siddende på albatrossen Orville, kendt fra Disney-filmen Bernard & Bianca (1977), med en smiley-ballon i hånden. Der er en mening med det, men du må selv finde frem til den.
Med venlig hilsen Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet