Som tid­li­ge­re gene­ral­kon­sul for Libe­ria til Den Cen­tra­lafri­kan­ske Repu­blik er jeg natur­lig­vis meget opta­get af Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­tis par­ti­for­mand Søren Papes pud­se­lø­jer­li­ge eks­pe­ri­men­ter med pri­vat diplo­ma­ti i skrø­be­li­ge, kor­rup­tions­pla­ge­de sta­ter – nær­me­re bestemt i Den Domi­ni­kan­ske Repu­blik. Og som 1,2% ashke­na­zi er jeg selv­føl­ge­lig også opta­get af, at Papes ægte­fæl­le – den enig­ma­ti­ske Josue Medi­na Vasquez Poul­sen – og jeg til­sy­ne­la­den­de til­hø­rer det sam­me etno-reli­gi­øse fæl­les­skab: Så det vil jeg skri­ve om. Og så er der selv­føl­ge­lig smer­tens­bar­net Dan­marks Radio, hvor­om man igen må spør­ge sig selv, hvor­dan det mon kan gå til, at et udgangs­punkt som er, at man får 3,5 mil­li­ar­der skat­te­kro­ner kørt ind ad ladepor­ten hvert år, nok engang resul­te­rer i had og tæn­ders gnid­sel. Det vil jeg også skri­ve om, men først er det selv­føl­ge­lig Fri­heds­bre­vet, som jo altid lig­ger mig meget på sinde.