Fri Mads #8: Spærretiden er over os

Hvis man følger med i mit nyhedsbrev – og tak til dem, der gør det – har man nok opdaget, at pressefrihed ligger mig pænt meget på sinde. Men selv hvis man har et mere afslappet forhold til emnet, tror jeg, de fleste danskere har forstået, hvor skørt det var, hvad Socialdemokratiet (samt dets støttepartier, SF og Ø) havde gang i på Bornholm.

Jeg tænker naturligvis på den skruptossede beslutning om at indføre spærretid for pressen i tre måneder op til kommunalvalget den 16. november. Således at pressen i hele perioden ikke måtte tale med kommunalt ansatte og heller ikke måtte besøge kommunale bygninger. Reelt set var der tale om et overlagt forsøg på at underløbe selve idéen om den fjerde statsmagt.

Hvordan kan vi byde Kina trods, når vores egne lokalpolitikere i ramme alvor vedtager forslag, som ville vække anerkendende blikke hos netop det kinesiske kommunistparti? Ja, jeg spørger bare.

Dette skriver jeg om i nyhedsbrevet her, og så teaser jeg for noget af det indhold, som er på vej fra Frihedsbrevet i denne uge.

Man merkt die Absicht und wird verstimmt

Heldigvis er sosserne på klippeøen kommet på bedre tanker, og det hele er nu gået i sin mor igen. Og dog. For rester af idéen om spærretid for medierne har overlevet tilbagetoget: nemlig det besynderlige forbehold, at bornholmske politikere stadig ikke må have gæster med eller følges af journalister inde i kommunens bygninger, så længe valgkampen varer. 

Hvad er det for et hypotetisk scenarie, man gerne vil undgå her? At bornholmske politikere pludselig gatecrasher et plejehjem med et tv-hold på slæb? Som om det nogensinde ville ske i virkeligheden, for selvfølgelig spørger pressen da om lov, før de besøger et plejehjem, og det samme gør politikere.

Man kan ikke læse det som udtryk for andet, end hvad hele idéen om spærretid reelt set handlede om: at socialdemokraterne på Bornholm helst vil være fri for pressen.

Dan Jørgensen som stuhr stuhr mand på CNN

“Og hvad med Socialdemokraterne i resten af landet?” kan man passende spørge. For er det ikke påfaldende, hvor tavse socialdemokraterne på Borgen har været om spærretiden på Bornholm. Ikke en lyd har de sagt, desuagtet at statsministeren jo i princippet er pressens minister. Under alle omstændigheder er det karakteristisk for den nuværende regering, at man helst undgår pressen. I hvert fald så længe den har dansk fortegn.

Et godt og aktuelt eksempel stammer fra Jyllands-Postens journalist Kresten Andersen. Han har i dagevis forsøgt at få klimaminister Dan Jørgensen i tale. Han vil gerne høre, hvad ministeren tænker om, at selskabet Nordic Sugar ikke vil garantere at købe biogascertifikater for at være tilsluttet den planlagte 115 kilometer lange gasledning til Lolland-Falster. Hvorfor hele idéen med “Grøn Gas Lolland-Falster” vakler faretruende meget. Men som journalist Kresten Andersen skrev om på Twitter, forsøgte han forgæves i dagevis at få Dan Jørgensen i tale.

Til gengæld kunne han konstatere, at Dan Jørgensen i samme periode fandt tid til at give CNN et interview om, hvorfor det er vigtigt, at EU går forrest i klimapolitikken. Det interview har jeg set på YouTube, og lad mig bare sige, at det nok ikke går over i historien som et klimaks for den kritiske journalistik. Til gengæld gav det Dan Jørgensen mulighed for at gokke sit ego af på Instagram.

Hvem er Sara Omar? 

I sidste uge lovede jeg, at der ikke er agurketid hos Frihedsbrevet. Faktisk garanterede jeg det modsatte. I går udkom så første afsnit af en føljeton, hvor redaktionen bag Fri Kultur kigger nærmere på, hvad der er op ned med forfatteren Sara Omar. Selv synes jeg, det er fremragende kulturjournalistik, og jeg glæder mig til at følge med i serien “Hvem er Sara Omar?”. 

Som at trykke sine penge selv

Fri Finans ligger heller ikke på den lade side og udkommer i dag med en interessant historie om en vagtlæge, der tjener rigtigt mange penge på akuttelefonen.

Den journalistiske stammes skabelsesmyte

Fri Tænkning handler i denne uge om kulturchokkets velsignelser. Chefredaktør Flemming Rose har talt med Gillian Tett, redaktør hos Financial Times, om hendes nye bog Anthro-Vision (Simon & Schuster, 2021). Den handler om, hvordan hun anvender den antropologiske metode i sit arbejde. På den måde kunne hun identificere de problemer, der førte til finanskrisen. Og hun kan også se den journalistiske stammes skabelsesmyte og ritualer.

Alt godt kommer til dem, der venter

I skrivende stund ved jeg ikke hvad der er på vej fra Simon Jul og Mette Høeg, men regn med, at de begge forfatter nogle nyhedsbreve, som vil forgylde jeres uge. Og det samme gælder redaktionen bag Fri Politik. Og hermed tak for nu.

Hav en god uge derude. Jeg vender tilbage om en uge.

 

Mvh.

chefredaktør Mads Brügger