Repor­ta­ge: Sidst på efter­mid­da­gen sæn­ker febru­ar­so­len sig over kon­gens iskol­de Køben­havn. En kraf­tig blæst fra vest er på vej, men i indre by kan man fin­de læ hos det poli­ti­ske værts­hus Toga. Her er sær­ligt hedt i aften, hvor loka­ler­ne er udlånt til en oprømt frak­tion af yngre mænd og kvin­der fra den dan­ske højrefløj. 

Den blå time er over os – i mere end en forstand:

På vej i gra­ven er åben­bart 2010’ernes pro­g­res­si­ve “wokei­s­me”, og den nåe­de vel sit høj­de­punkt som domi­ne­ren­de bevæ­gel­se omkring 2020, da Bla­ck Lives Mat­ter-demon­stra­tio­ner spred­te sig til fle­re euro­pæ­i­ske hoved­stæ­der — og nu for­ly­der det, at atter en ny bevæ­gel­se vil tage over. Den­ne gang i en ide­o­lo­gisk set mod­sat retning. 

Fæno­me­net er af ame­ri­ka­ner­ne døbt et “vibe shift”. Bud­brin­ge­ren blev præ­si­dent Trump, da han under sin ind­sæt­tel­ses­ce­re­mo­ni i janu­ar vars­le­de en ny “gul­dal­der” og en “revo­lu­tion for sund for­nuft”, for­stå­et som en afsked med wokei­s­me og pro­g­res­si­ve idealer. 

Siden har alver­dens dag­bla­de og podcasts dis­ku­te­ret, om revo­lu­tio­nen har hold i vir­ke­lig­he­den. Selv libe­ra­le medi­er som Finan­ci­al Times og The New York Times behand­ler nu the vibe shift som et fak­tum. Dan­ske Wee­ken­da­vi­sen har udgi­vet en hånd­fuld tek­ster om sam­me, og i sid­ste uge nåe­de erken­del­sen ende­ligt helt til Zet­land, hvor che­fre­dak­tør Lea Kors­gaard med til­sy­ne­la­den­de afkla­ret mine gjor­de boet op efter woke-bevæ­gel­sen: Hvad har vi lært, og hvad bør vi glem­me igen, spurg­te Kors­gaard sine medlemmer. 

Andre oplag­te spørgs­mål er: Hvad føl­ger i ste­det? Er Trump og MAGA-bevæ­gel­sens vibe shift nået til Dan­mark – og i så fald: Hvem i den dan­ske befolk­ning stil­ler sig for­re­st i den kom­men­de kulturrevolution?