Han hader islam, benægter klimaforandringer og kalder FN for voldelig og kriminel: Her er kontroversiel kristen rigmands bånd til danske Ida Auken og Søren Gade
I Silkeborg er der en ældre, meget kristen mand ved navn Søren Toft-Jensen, som på det sociale medie X giver den i rollen som en rigtig edge lord.
Han er imod islam, han mener, at klimaforandringer er fup og fidus, han påstår, at paven er muslim, han er anti-feminist, han vil forbyde børnebøger om transpersoner, han er imod abort, han er imod EU, han støtter Israel, han støtter Trump, han støtter Argentinas præsident, Javier Milei, han er for atomkraft, han kalder Danmarks nye regering for en “rødkløverregering”, han reposter indlæg om konspirationsteorien om befolkningsudskiftning, og han mener, at staten ikke skal bestemme om han må sige “neger” eller ej.
“Det går godt med islamiseringen af Danmark, selvom vi er lidt bagefter England!” skriver en sarkastisk Søren Toft-Jensen på X den 28. marts 2026.
På X foreslår en bruger, at man skal svare “A”, hvis man er enig i, at “islam ikke er en religion. Det er en totalitær, voldelig, ekstremistisk ideologi, og Vesten bør bekæmpe den på samme måde, som vi bekæmpede nazisterne.”
“A,” svarer Søren Toft-Jensen.
“Trump har forbløffet Amerika ved at meddele, at han vil tilegne landet til Gud,” skriver en anden bruger på X.
Man kan erklære sig enig i dette forehavende ved enten at svare B) “Nope” eller A) “Yes”.
“A” svarer Søren Toft-Jensen, som åbenlyst er værd at følge, hvis man godt kan lide, når folk maxer ud på ytringsfriheden.
Han skriver også på X, at FN er blevet “en kriminel og voldelig organisation.”
I et andet tweet kalder han FN for en “uduelig, venstreorienteret organisation.
Om klimaforandringer har han senest skrevet:
“Klimaet skifter uanset, hvad vi mener og gør. Vi lever fint med en 50-års-hændelse. Hold op med at skræmme børn og usikre mennesker!”
Siden 2013 er det blevet til mere end 9.000 posteringer på X fra Søren Toft-Jensens side, og ofte er han aktiv derinde flere gange om dagen.
Lige nu: Bliv medlem og spar 50%
Få halv pris første måned og få adgang til al vores indhold – fra artikler som denne til vores store podcastkatalog.
Bliv medlem og spar nuPopulære artikler
Fri Bandit
Korruptionssag i politiet fik vagthund på besøg hos civilt ægtepar:...
Fri Politik
Harmdirrende kritik af Forsvarets indkøbere: Handlede på...
Fri Tænkning
Historiker advarer: Tavshed om Ukraines mørke fortid er en...
Fri Politik
Noter fra Bruxelles #2: Hvad EU bruger penge på? Bobler, engangskopper og...