Hid­sigt oprør eller stoisk accept? To for­fat­te­re er ueni­ge om, hvor­dan vi skal gå til sta­tus quo

”Bæk og Ulle­bæk” – nogen­lun­de sådan udta­les de to på dansk, de to for­fat­te­re, vi i dag skal høre nær­me­re om. Den unge dan­ske homo­seksu­el­le mand Glenn Bech har skre­vet et både rasen­de og fortviv­let ”mani­fest” for en bed­re ver­den – det hed­der Jeg aner­ken­der ikke læn­ge­re jeres auto­ri­tet, og det er et slag lige i solar ple­xus. Den ældre, fran­ske og hete­ro­seksu­el­le mand Michel Hou­el­le­becq har brudt med sit eget møn­ster og skre­vet en roman med tit­len til­in­tet­gø­re. Det er en roman, hvor tin­ge­ne, langt fra at bli­ve til­in­tet­gjort, tvær­ti­mod peger frem mod både håb, fortrøst­ning og kær­lig­hed. Det er stærkt aty­pisk for Hou­el­le­becq, der ple­jer at være kulsort, pes­si­mi­stisk og fuld af en dej­ligt for­ud­si­ge­lig livs­le­de og men­ne­ske­foragt.

Så hvem skal vi tage til os? Bech, der siger, at ver­den skal laves om? Eller Hou­el­le­becq, der kon­sta­te­rer, at ver­den alli­ge­vel er ok?