Hvad har Sara Omar ikke fortalt?

Denne his­to­rie fylder 1033 ord og tager cir­ka fem min­ut­ter at læse. Du kan læse den lange ver­sion her.

Det korte af det lange 

Fortællin­gen om Sara Omars liv og opvækst er omgærdet af mys­tik. De få ting, der bliv­er for­t­alt om hen­des for­tid, kredser om et liv i et under­trykkende mus­lim­sk miljø præget af social kon­trol, men Fri­heds­brevets research teg­n­er et billede af en opvækst og et fam­i­lieliv, der er langt mere nuanceret.

Bag­grund 

Fri­heds­brevet har tidligere for­t­alt, hvor­dan en uud­givet doku­men­tar sår tvivl om dele af fortællin­gen om for­fat­teren bag de to best­sellere, Dødevaskeren (2017) og Skyggedanseren (2019). Her­af er det fremgået, at Sara Omar har givet forskel­lige udlægninger af sin sikker­hedssi­t­u­a­tion

Filmhold­et bag den nævnte doku­men­tar har også for­t­alt, at de under samar­be­jdet med Sara Omar fandt ud af, hov­ed­per­so­n­en ifølge dem for­t­alte his­to­ri­er, der viste sig ikke at hænge sam­men

Fri­heds­brevet har der­for under­søgt sam­men­hæn­gen mellem den his­to­rie, som Sara Omar og Poli­tikens For­lag har for­t­alt om best­seller-for­fat­terens liv, og den der træder frem, når man graver i åbne kilder og føl­ger de spor, som Sara Omar og hen­des fam­i­lie gen­nem årene har efter­ladt sig i det offentlige rum. 

Der­for er det vigtigt 

Sara Omar har ført en offentlig og modig kam­pagne mod over­greb på børn og kvin­der i islamiske miljøer, som har gjort hende til rolle­mod­el for kvin­der med mus­lim­sk bag­grund. Når Sara Omar skriv­er sine bøger under fik­tions­fa­nen, har hun licens til at omgå sand­he­den, lægge til og trække fra. 

Men når hun bringer sin per­son­lige his­to­rie om social kon­trol og et liv under jor­den i spil som led i poli­tisk aktivisme, så er hun forpligtet på fak­ta som alle andre aktivis­ter. Det er netop denne del af Sara Omars virke, der har givet hende gen­nem­slagskraft i den offentlige debat, og som har fået poli­tikere til at inter­essere sig for hen­des virke. 

Det kom til udtryk, da Socialdemokrati­et havde Sara Omar på for­si­den af par­ti­ets medlems­blad Socialdemokrat­en i forbindelse med et inte­gra­tionsud­spil. Og i forbindelse med Instruk­skom­mis­sio­nen i maj 2020 ref­er­erede tidligere udlændinge- og inte­gra­tions­min­is­ter Inger Støjberg til Sara Omars bøger under afhøring. Støjberg gjorde det for at pege på prob­lema­tiske forhold i mus­limske miljøer.

Der­for er det rel­e­vant at under­søge, om Sara Omars offentlige ytringer stem­mer overens med virke­lighe­den, og efter­prøve, hvad der er op og ned, når hun siger forskel­lige og mod­sæt­nings­fyldte ting. 

Det har vi fun­det ud af 

Sara Omars for­tid frem­står som mys­ti­fi­ceret og util­gæn­gelig i offent­lighe­den. I en artikel, der føl­ger for­fat­teren i forskel­lige gøremål og løbende giv­er udtryk for en undren over den man­glende infor­ma­tion om hen­des for­tid, skriv­er Jyllands-Posten: 

“… det er end­nu ikke lykkedes nogen jour­nal­ist at få at vide, hvor Sara Omars fam­i­lie bosat­te sig, da den kom til Dan­mark i 2001 … selv et sim­pelt spørgsmål om, hvor hun gik i skole som barn eller i gym­nasi­et som ung, synes umuligt at få et svar på.” 

Flere medi­er stiller lig­nende spørgsmål. 

Ved hjælp af åbne kilder, dvs. artik­ler, videoop­tagelser, opslag på sociale medi­er og andet har Fri­heds­brevet stykket et billede sam­men, der beskriv­er, hvor­dan Sara Omar kom til Dan­mark i 2001, hvor hun gik i folkeskole og gym­na­si­um, og hvad hun beskæftigede sig med i årene før hen­des roman­de­but i 2017. 

Selvom Sara Omar har for­t­alt, at hun er vok­set op i en kul­tur, hvor man “ikke må have hold­ninger, meninger eller udtrykke sig kun­st­ner­isk”, vis­er det sig, at hun var glad for hånd­bold og musik, og at hun har optrådt ved flere kul­turelle arrange­menter i årene før sin romandebut.

I Heden­st­ed Avis kan man i 2002 se et billede af Sara Omar uden tørk­læde, selvom hun selv har sagt, at hun er “vok­set op med pås­tanden om, at hvert et lille hårstrå på hen­des hov­ed skulle gemmes bag et tørklæde.”

I et inter­view fortæller Sara Omars søster om deres mor, at hun “altid har opfor­dret os til at følge vores drømme”, hvilket står i skarp kon­trast til flere beskriv­elser, Sara Omar selv har givet af sin barn­dom og sit ungdomsliv. 

I et inter­view med Socialdemokrati­ets medlems­blad Socialdemokrat­en fra 2019 fortæller Sara Omar, at hun gen­nem sin ung­dom og vok­sen­liv har lev­et i en kvin­de­un­dertrykkende kul­tur i en sådan grad, at det adskil­lige gange har været ved at koste hende livet. Hun siger: 

“Jeg kom­mer fra en kul­tur, hvor en kvin­de skal spørge om lov, når hun går ud, hvor en kvin­de skal stå til rådighed, når man vil det, og hvor kvin­den ikke bliv­er lyt­tet til, men blot er et redskab.”

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Sara Omar og hen­des fam­i­lie har optrådt i den bed­ste sende­tid på lands­dækkende tv, nem­lig i 2014 i pro­gram­met Dan­mark har tal­ent

Sam­let set teg­n­er doku­men­ta­tio­nen et anderledes og mul­ti­fac­etteret billede af Sara Omars tilværelse sam­men­lignet med den beskriv­else, hun har givet i flere inter­views af sit liv i et par­al­lel­sam­fund baseret på under­trykkelse og social kon­trol, hvor hun selv og kvin­derne omkring hende er blevet begrænset i deres kreative udfold­elser og ytringsfrihed. 

Læs hele gen­nem­gan­gen her.

En prekær detalje 

I forbindelse med udgivelsen af Dødevaskeren i 2017 udsendte Poli­tikens For­lag en pressemed­delelse. Her skrev de: 

Dødevaskeren er skrevet af en kur­disk kvin­de, der er vok­set op med, at kvin­den er man­dens ejen­dom — at kvin­den ikke besid­der ret­ten over sin egen krop, sin bev­id­s­thed og heller ikke ret­ten til at ytre sig.”

For­lagets præsen­ta­tion har­moner­er ikke med det billede, som de åbne kilder teg­n­er af Sara Omars tilværelse i Dan­mark, før hun fik sit for­fat­ter-gen­nem­brud, og som har løbet som en rød tråd gen­nem den offentlige fortælling om Sara Omars liv. 

Det siger hovedpersonen

Fri­heds­brevet har siden første kapi­tel i denne serie flere gange kon­tak­tet Sara Omar for at få svar på vores spørgsmål. Til dette nyheds­brev ville vi gerne vide, hvor­for fortællin­gen om Sara Omar alene har fokuseret på skrækhis­to­ri­er, og hvor­dan det billed­er hænger sam­men med den infor­ma­tion, vi har fun­det gen­nem åbne kilder. Sara Omar er imi­dler­tid ikke ikke vendt tilbage. 

Det vil vi stadig gerne vide

Har Poli­tikens For­lag været bek­endt med denne del af Sara Omars his­to­rie? Hvis ikke, er det så for­di, de ikke har under­søgt det? Hvis de har, hvor­for har man så ment, at det ikke har været rel­e­vant at nuancere Sara Omars livshis­to­rie, når netop det biografiske mate­ri­ale spiller så stor en rolle i offent­lighe­dens opfat­telse af, hvad det inde­bær­er at være kvin­de i mus­limske miljøer i Dan­mark og Mellemøsten? 

 

Læs også:

Lever Sara Omar under politibeskyttelse?

Hvad skete der med den doku­men­tarfilm om Sara Omar?

Pro­duc­er bag doku­men­tar om Sara Omar: Hun mis­bruger retssystemet