Hvad har Sara Omar ikke fortalt?

Den­ne histo­rie fyl­der 1033 ord og tager cir­ka fem minut­ter at læse. Du kan læse den lan­ge ver­sion her.

Det kor­te af det lange 

For­tæl­lin­gen om Sara Omars liv og opvækst er omgær­det af mystik. De få ting, der bli­ver for­talt om hen­des for­tid, kred­ser om et liv i et under­tryk­ken­de mus­lim­sk mil­jø præ­get af soci­al kon­trol, men Fri­heds­bre­vets research teg­ner et bil­le­de af en opvækst og et fami­li­e­liv, der er langt mere nuanceret.

Bag­grund 

Fri­heds­bre­vet har tid­li­ge­re for­talt, hvor­dan en uud­gi­vet doku­men­tar sår tvivl om dele af for­tæl­lin­gen om for­fat­te­ren bag de to best­sel­le­re, Døde­va­ske­ren (2017) og Skyg­ge­dan­se­ren (2019). Her­af er det frem­gå­et, at Sara Omar har givet for­skel­li­ge udlæg­nin­ger af sin sik­ker­heds­si­tu­a­tion

Film­hol­det bag den nævn­te doku­men­tar har også for­talt, at de under sam­ar­bej­det med Sara Omar fandt ud af, hoved­per­so­nen iføl­ge dem for­tal­te histo­ri­er, der viste sig ikke at hæn­ge sam­men

Fri­heds­bre­vet har der­for under­søgt sam­men­hæn­gen mel­lem den histo­rie, som Sara Omar og Poli­ti­kens For­lag har for­talt om best­sel­ler-for­fat­te­rens liv, og den der træ­der frem, når man gra­ver i åbne kil­der og føl­ger de spor, som Sara Omar og hen­des fami­lie gen­nem åre­ne har efter­ladt sig i det offent­li­ge rum. 

Der­for er det vigtigt 

Sara Omar har ført en offent­lig og modig kampag­ne mod over­greb på børn og kvin­der i isla­mi­ske mil­jø­er, som har gjort hen­de til rol­lemo­del for kvin­der med mus­lim­sk bag­grund. Når Sara Omar skri­ver sine bøger under fik­tions­fa­nen, har hun licens til at omgå sand­he­den, læg­ge til og træk­ke fra. 

Men når hun brin­ger sin per­son­li­ge histo­rie om soci­al kon­trol og et liv under jor­den i spil som led i poli­tisk akti­vis­me, så er hun for­plig­tet på fak­ta som alle andre akti­vi­ster. Det er net­op den­ne del af Sara Omars vir­ke, der har givet hen­de gen­nem­slags­kraft i den offent­li­ge debat, og som har fået poli­ti­ke­re til at inter­es­se­re sig for hen­des virke. 

Det kom til udtryk, da Soci­al­de­mo­kra­ti­et hav­de Sara Omar på for­si­den af par­tiets med­lems­blad Soci­al­de­mo­kra­ten i for­bin­del­se med et inte­gra­tions­ud­spil. Og i for­bin­del­se med Instruks­kom­mis­sio­nen i maj 2020 refe­re­re­de tid­li­ge­re udlæn­din­ge- og inte­gra­tions­mi­ni­ster Inger Støj­berg til Sara Omars bøger under afhø­ring. Støj­berg gjor­de det for at pege på pro­ble­ma­ti­ske for­hold i mus­lim­ske miljøer.

Der­for er det rele­vant at under­sø­ge, om Sara Omars offent­li­ge ytrin­ger stem­mer overens med vir­ke­lig­he­den, og efter­prø­ve, hvad der er op og ned, når hun siger for­skel­li­ge og mod­sæt­nings­fyld­te ting. 

Det har vi fun­det ud af 

Sara Omars for­tid frem­står som mysti­fi­ce­ret og util­gæn­ge­lig i offent­lig­he­den. I en arti­kel, der føl­ger for­fat­te­ren i for­skel­li­ge gøre­mål og løben­de giver udtryk for en undren over den mang­len­de infor­ma­tion om hen­des for­tid, skri­ver Jyllands-Posten: 

“… det er end­nu ikke lyk­ke­des nogen jour­na­list at få at vide, hvor Sara Omars fami­lie bosat­te sig, da den kom til Dan­mark i 2001 … selv et sim­pelt spørgs­mål om, hvor hun gik i sko­le som barn eller i gym­na­si­et som ung, synes umu­ligt at få et svar på.” 

Fle­re medi­er stil­ler lig­nen­de spørgsmål. 

Ved hjælp af åbne kil­der, dvs. artik­ler, video­op­ta­gel­ser, opslag på soci­a­le medi­er og andet har Fri­heds­bre­vet styk­ket et bil­le­de sam­men, der beskri­ver, hvor­dan Sara Omar kom til Dan­mark i 2001, hvor hun gik i fol­ke­sko­le og gym­na­si­um, og hvad hun beskæf­ti­ge­de sig med i åre­ne før hen­des roman­de­but i 2017. 

Selv­om Sara Omar har for­talt, at hun er vok­set op i en kul­tur, hvor man “ikke må have hold­nin­ger, menin­ger eller udtryk­ke sig kunst­ne­risk”, viser det sig, at hun var glad for hånd­bold og musik, og at hun har opt­rå­dt ved fle­re kul­tu­rel­le arran­ge­men­ter i åre­ne før sin romandebut.

I Heden­sted Avis kan man i 2002 se et bil­le­de af Sara Omar uden tørklæ­de, selv­om hun selv har sagt, at hun er “vok­set op med påstan­den om, at hvert et lil­le hår­s­trå på hen­des hoved skul­le gem­mes bag et tørklæde.”

I et inter­view for­tæl­ler Sara Omars søster om deres mor, at hun “altid har opfor­dret os til at føl­ge vores drøm­me”, hvil­ket står i skarp kon­trast til fle­re beskri­vel­ser, Sara Omar selv har givet af sin barn­dom og sit ungdomsliv. 

I et inter­view med Soci­al­de­mo­kra­tiets med­lems­blad Soci­al­de­mo­kra­ten fra 2019 for­tæl­ler Sara Omar, at hun gen­nem sin ung­dom og vok­sen­liv har levet i en kvin­de­un­der­tryk­ken­de kul­tur i en sådan grad, at det adskil­li­ge gan­ge har været ved at koste hen­de livet. Hun siger: 

“Jeg kom­mer fra en kul­tur, hvor en kvin­de skal spør­ge om lov, når hun går ud, hvor en kvin­de skal stå til rådig­hed, når man vil det, og hvor kvin­den ikke bli­ver lyt­tet til, men blot er et redskab.”

Mest bemær­kel­ses­vær­digt er det dog, at Sara Omar og hen­des fami­lie har opt­rå­dt i den bed­ste sen­de­tid på lands­dæk­ken­de tv, nem­lig i 2014 i pro­gram­met Dan­mark har talent

Sam­let set teg­ner doku­men­ta­tio­nen et ander­le­des og mul­ti­facet­te­ret bil­le­de af Sara Omars til­væ­rel­se sam­men­lig­net med den beskri­vel­se, hun har givet i fle­re inter­views af sit liv i et paral­lel­sam­fund base­ret på under­tryk­kel­se og soci­al kon­trol, hvor hun selv og kvin­der­ne omkring hen­de er ble­vet begræn­set i deres kre­a­ti­ve udfol­del­ser og ytringsfrihed. 

Læs hele gen­nem­gan­gen her.

En prekær detalje 

I for­bin­del­se med udgi­vel­sen af Døde­va­ske­ren i 2017 udsend­te Poli­ti­kens For­lag en pres­se­med­del­el­se. Her skrev de: 

Døde­va­ske­ren er skre­vet af en kur­disk kvin­de, der er vok­set op med, at kvin­den er man­dens ejen­dom — at kvin­den ikke besid­der ret­ten over sin egen krop, sin bevidst­hed og hel­ler ikke ret­ten til at ytre sig.”

For­la­gets præ­sen­ta­tion har­mone­rer ikke med det bil­le­de, som de åbne kil­der teg­ner af Sara Omars til­væ­rel­se i Dan­mark, før hun fik sit for­fat­ter-gen­nem­brud, og som har løbet som en rød tråd gen­nem den offent­li­ge for­tæl­ling om Sara Omars liv. 

Det siger hovedpersonen

Fri­heds­bre­vet har siden før­ste kapi­tel i den­ne serie fle­re gan­ge kon­tak­tet Sara Omar for at få svar på vores spørgs­mål. Til det­te nyheds­brev vil­le vi ger­ne vide, hvor­for for­tæl­lin­gen om Sara Omar ale­ne har foku­se­ret på skræk­hi­sto­ri­er, og hvor­dan det bil­le­der hæn­ger sam­men med den infor­ma­tion, vi har fun­det gen­nem åbne kil­der. Sara Omar er imid­ler­tid ikke ikke vendt tilbage. 

Det vil vi sta­dig ger­ne vide

Har Poli­ti­kens For­lag været bekendt med den­ne del af Sara Omars histo­rie? Hvis ikke, er det så for­di, de ikke har under­søgt det? Hvis de har, hvor­for har man så ment, at det ikke har været rele­vant at nuan­ce­re Sara Omars livs­hi­sto­rie, når net­op det bio­gra­fi­ske mate­ri­a­le spil­ler så stor en rol­le i offent­lig­he­dens opfat­tel­se af, hvad det inde­bæ­rer at være kvin­de i mus­lim­ske mil­jø­er i Dan­mark og Mellemøsten? 

 

Læs også:

Lever Sara Omar under politibeskyttelse?

Hvad ske­te der med den doku­men­tar­film om Sara Omar?

Pro­du­cer bag doku­men­tar om Sara Omar: Hun mis­bru­ger retssystemet