Jiha­dis­me som en family affair

I ons­dags blev to mænd i begyn­del­sen af 20’erne, Moham­mad Ikram Karim og Musta­fa Awad, idømt 12,5 års fængsel i Køben­havns Byret for for­søg på ter­ror gen­nem bom­be­frem­stil­ling. Den ene fik der­u­d­over fra­ta­get sit dan­ske stats­bor­ger­skab og blev udvist for bestan­digt. Sam­ti­dig blev en 40-årig kvin­de, Mar­diyya Kahina Bir­douz, idømt fire års fængsel for at have givet øko­no­misk støt­te til per­so­ner med til­knyt­ning til Isla­misk Stat og for der­med at have frem­met ter­r­or­virk­som­hed. Sagen er opsigtsvæk­ken­de af fle­re grun­de, men én af dem er, at den ene af de to unge mænd og Bir­douz i tirs­dags blev bor­ger­ligt viet i en pau­se under et af rets­mø­de­r­ne. De to ter­r­or­døm­te gik der­med fra blot at være sam­men­s­vor­ne i for­bin­del­se med ter­r­or­støt­te til også at være ægte­folk. Det er inter­es­sant i for­hold til jiha­di­sti­ske ter­r­or­net­værk – for i hvor høj grad er dis­se for­bun­det via fami­li­e­re­la­tio­ner? Og hvil­ken rol­le spil­ler fami­lie­med­lem­mer, som ikke selv er ekstre­mi­ster? Det ser jeg på i den­ne uges Fri Jihad.