Knaus­gård: Her er den bed­ste roman, der nogen­sin­de er skre­vet på norsk

I den­ne uges Fri Tænk­ning ser jeg nær­me­re på det lit­teræ­re maga­sin Gran­tas aktu­el­le tema­num­mer om skan­di­na­visk lit­te­ra­tur. 

Feri­e­ti­den er over os, og ferie er for man­ge lig med tid til at læse. Ikke pligt­læs­ning, men lit­te­ra­tur, der tager os med på rej­ser ud og ind i ver­de­ner, vi nor­malt ikke kom­mer i kon­takt med.

Hvis man er på jagt efter lit­terær inspira­tion, geo­gra­fisk og tema­tisk, er det bri­ti­ske maga­sin Gran­ta ikke det vær­ste sted at begyn­de. Maga­si­net blev etab­le­ret af stu­de­ren­de ved Cam­brid­ge Uni­ver­si­ty i 1889 med et snæ­vert fokus, men siden 1979 er det ble­vet til et bredt fun­de­ret tids­skrift med en ambi­tion om “at fin­de og udgi­ve den bed­ste nye lit­teræ­re fik­tion, erin­drin­ger, repor­ta­ge og poesi fra hele ver­den.” 

Hver­ken mere eller min­dre.

De sene­ste år har Gran­ta udgi­vet tema­num­re med lit­te­ra­tur fra Indi­en, Kina, Cana­da og Tys­kland, mens man tema­tisk har udfor­sket emner som kon­flikt, tera­pi, vin­de­re og døde ven­ner.

Det sene­ste num­mer har Skan­di­navi­en som tema, og det er anled­nin­gen til, at jeg kaste­de mig over Gran­ta. Ikke for­di jeg føler noget sær­ligt behov for at se på min dan­ske nav­le, men for­di jeg fin­der det inter­es­sant, hvor­dan folk ude­fra ser på os, især hvis blik­ket er kri­tisk: Hvad hæf­ter man sig ved i skan­di­na­visk lit­te­ra­tur, hvad har man taget med, og hvad man har ude­ladt?

Iføl­ge redak­tio­nen er man gået i en stor bue uden om det, den afdø­de tyske for­fat­ter Hans Magnus Enzens­ber­ger kald­te soci­al­de­mo­kra­tisk lit­te­ra­tur:

“Vel­me­nen­de hold­nin­ger, en respek­ta­bel klart anti­fa­sci­stisk og demo­kra­tisk indstil­ling (…), harm­løs æste­tik.”

Dan­mark er repræ­sen­te­ret af nav­ne som Hel­le Hel­le, Asta Oli­via Nor­den­hof, Olga Ravn, Jonas Eika, Mal­te Tel­lerup og Søren Ulrik Thom­sen.

I den­ne sam­men­hæng vil jeg imid­ler­tid dvæ­le ved et finsk, svensk og norsk bidrag.

Først et par ord som intro­duk­tion til det fin­ske.