Læge blev fyret midt i en ope­ra­tion: Da kol­le­ga råb­te op, fik han også spar­ket af chefen

Det kor­te af det lange

En patient lå bevidst­løs og ånde­de gen­nem en respira­tor, mens che­fen på AK Nyg­art Pri­vat­ho­spi­tal under en ope­ra­tion skar det ud i pap for en cho­ke­ret narko­se­læ­ge, at han var fyret. 

Da en læge­kol­le­ga hør­te om hæn­del­sen, skrev han et brev til Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed, hvor han adva­re­de om, at ledel­ses­sti­len på hospi­ta­let udgjor­de en fare for patient­sik­ker­he­den. Kort efter blev han også fyret for illoyalitet.

Lou­i­se Wes­sel­hoff, chef på AK Nyg­art Pri­vat­ho­spi­ta­let, ankla­ges nu af de to læger for at slå uri­me­ligt hårdt ned på ansat­te, der råber op om fejl. Den kri­tik afvi­ser hun selv i en mail, hvor hun skriver:

“Af prin­ci­pi­el­le og for­tro­lig­heds­mæs­si­ge årsa­ger kan vi ikke kom­men­te­re på per­so­na­lesa­ger, da det er afgø­ren­de for os at beskyt­te de invol­ve­re­des pri­vat­liv. Vi kan dog oply­se, at afske­di­gel­ser hos AK Nyg­art altid er velover­ve­je­de, vel­be­grun­de­de og nød­ven­di­ge, sker altid i sam­råd med fle­re per­so­ner i orga­ni­sa­tio­nen og med stor hen­syn­ta­gen til de berørte.”

Hele histo­ri­en

Med rysten­de hæn­der og hjer­te­ban­ken åbne­de Tha­ni­kai­vas­han Bala­ga­nes­han døren til operationsstuen. 

På brik­sen for­an ham lå en kvin­de i en form for respira­tor, uvi­den­de om at lægen, der skul­le bistå med at gøre brysto­pe­ra­tio­nen fær­dig, minut­ter­ne for­in­den var ble­vet fyret.

“Jeg var i chok,” siger Tha­ni­kai­vas­han Bala­ga­nes­han, der i dag­lig tale bli­ver kaldt Vashan.

Mens han stir­re­de ned på den bevidst­lø­se patient, myl­dre­de tan­ker om hans pri­va­tø­ko­no­mi og fami­lies frem­tid rundt som små myrer i hans hoved.

“Jeg hav­de jo sat hele byg­ge­ri­et af mit hus op på, at jeg skul­le tje­ne de pen­ge. Min pri­va­te øko­no­mi er jo afhæn­gig af, at jeg arbejder.” 

Han hav­de lyst til at tage lægekit­len af og smutte.

“Jeg hav­de behov for at kom­me hjem. Jeg var rystet. Jeg hav­de brug for at snak­ke med nogen. Jeg hav­de brug for at rin­ge til Hen­rik (leden­de kol­le­ga, red.). Jeg hav­de brug for at rin­ge til min kone og for­tæl­le dem det. Plud­se­lig skul­le jeg til at tæn­ke på, hvor skal jeg så skul­le arbej­de hen­ne,” siger han.

Hver­ken ope­ra­tions­sy­geple­jer­sken eller kirur­gen på stu­en var lige­som Vas­han spe­ci­a­li­se­ret i at brin­ge patien­ter ud af narko­setå­gen. Den bevidst­lø­se kvin­de, der meka­nisk trak vej­ret gen­nem en maski­ne, fik ham til at blive. 

“For patien­tens skyld bli­ver jeg nødt til at gøre det her fær­digt. Det skyl­der jeg hen­de. Hun skul­le jo våg­ne igen. Hun skul­le ger­ne ud af narko­sen. Men kun­ne jeg få lov til at gå, så hav­de jeg gjort det,” siger han.

Døds­fal­det

Som narkoslæ­ge gen­nem 10 år er Vas­han ansvar­lig for at bedø­ve patien­ten og brin­ge dem ud af døsen igen. 

“Det er lige­som fly­et, ikke? Min rol­le er lige­som pilo­tens vig­tig, når man skal let­te og lan­de. Der er den ret vigtig.”

Den er også vig­tig, hvis patien­ten skul­le få pro­ble­mer under­vejs. Det sker hel­dig­vis sjæl­dent. Men når det sker, kan det hand­le om liv og død. 

Det fin­des der et tragisk eksem­pel på fra 2015, net­op fra Nyg­art. Det var, før hospi­ta­let blev købt af sven­ske Aka­de­mi­k­li­ni­ken og blev til AK Nyg­art. Den­gang døde en patient under en ansigtsløft­ning. En læge end­te med at kom­me under skær­pet til­syn af Sty­rel­sen for Patientsikkerhed.

“Det er altid tragisk, når en patient dør under en ope­ra­tion. Når der så oven i købet er tale om en ope­ra­tion, som ikke er strengt nød­ven­dig, er det ekstra­tragisk,” sag­de Anet­te Lyk­ke Petri, davæ­ren­de til­syns­chef hos Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed, den­gang til Ekstra Bla­det.

Vas­han brin­ger selv sagen fra 2015 frem, da Fri­heds­bre­vet taler med ham, for at illu­stre­re, hvor galt det kan gå – selv når det dre­jer sig om plan­lagt skønhedskirurgi.

“Vi når det”

Alt gik dog som det skul­le, da AK Nyg­arts øver­ste chef Lou­i­se Wes­sel­hoff tors­dag den 28. sep­tem­ber 2023 trop­pe­de op uden for døren til operationsstuen.

Her skul­le hun give Vas­han en besked. Det frem­går af en SMS-kor­re­spon­dan­cen mel­lem Vas­han og Lou­i­se Wes­sel­hoff, der bærer tit­len “coun­try mana­ger” for Aka­de­mi­k­li­ni­kens dan­ske filial.

I en SMS skri­ver han, at ope­ra­tio­nen træk­ker ud, “men hvis det ikke tager lang tid, kan vi vel godt tage det ude for­an op (ope­ra­tions­stu­en, red.).”

“Helt ok. Jeg har lige et møde kl 15.00 men har først bag­kant kl 17.30 i Axel­borg. Så vi når det👌,” lød det i en SMS fra Lou­i­se Wesselhoff.

“Okay 🙂 Skal vi tage det her­ne­de? For jeg har lidt en bag­kant med børnene”. 

“Jeg er klar 🙂 og patien­ten sover roligt,” lød Vas­hans svar i en SMS.

I SMS’erne var der ikke tegn på, at Lou­i­se Wes­sel­hoff skul­le over­le­ve­re en fyring. Vas­han selv tro­e­de, at han ven­te­de på en for­frem­mel­se til leden­de anæ­stesilæ­ge – en besked, der hur­tigt kun­ne over­brin­ges uden for døren.

Fri­heds­bre­vet har fået aktind­sigt i Lou­i­se Wes­sel­hof­fs rede­gø­rel­se i sagen til patien­ter­nes vagt­hund, Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed. Her sæt­ter hun ord på sags­for­lø­bet, efter at hun modt­og SMS’en om, at Vas­han var “klar” til at mødes med hende.

“Her­ef­ter går jeg ned til ope­ra­tions­stu­en, hvor anæ­stesilæ­ge TB (Tha­ni­kai­vas­han Bala­ga­nes­han, red.) kom­mer ud til mig på gan­gen for­an ope­ra­tions­stu­en. Da jeg ikke mener, at den­ne sam­ta­le skal fore­gå midt på gan­gen, går vi ind i rum­met, som lig­ger lige ved siden af ope­ra­tions­stu­en. Her bli­ver anæ­stesilæ­ge TB ori­en­te­ret om beslut­nin­gen i for­hold til den stil­ling, han har søgt og en begrun­del­se her­for,” skri­ver hun.

I rede­gø­rel­sen næv­ner Lou­i­se Wes­sel­hoff ikke med et ord, at “den stil­ling”, som Vas­han blev “ori­en­te­ret om”, var en fyreseddel.

Fyret efter opråb til ledelsen

I dag er Vas­han kom­met godt vide­re og arbej­der som anæ­stesi- og aku­t­læ­ge i det offent­li­ge og som smer­te­læ­ge i det pri­va­te. Men han er sta­dig vred over ledel­sens tim­ing af fyringen.

“De (ledel­sen, red.) kun­ne have slå­et patien­ten ihjel. Jeg kun­ne have været med­skyl­dig, for­di der ikke var nogen inde på den stue, der er spe­ci­a­li­se­ret i at hånd­te­re en luft­vej, som jeg er. Hvad nu hvis jeg var gået i affekt? Hvem fan­den skul­le have væk­ket patien­ten og taget sig af hen­des luft­ve­je?,” spør­ger Vas­han retorisk.

Han mistæn­ker ledel­sen for at fyre ham, for­di han for­in­den til et virk­som­heds­se­mi­nar hav­de meldt ud, at han ikke synes, det var trygt for patien­ter­ne at bli­ve bedø­vet ale­ne med én anæ­stesilæ­ge på AK Nygart.

Vas­han for­kla­rer, at han til det­te semi­nar hav­de hen­vist til døds­fal­det, der var sket otte år for­in­den. For at fore­byg­ge en lig­nen­de hæn­del­se vil­le han ger­ne have en anæ­ste­si­sy­geple­jer­ske på operationsstuen.

“En anæ­ste­si­sy­geple­jer­ske vil jo tæn­ke præ­cis det sam­me, som jeg tæn­ker, hvis der opstår en van­ske­lig­hed omkring patien­ten. Vi tæn­ker jo ens på, hvad vi skal træk­ke op i medi­cin, og hvad man skal hånd­te­re, hvil­ket udstyr, man skal hol­de øje med i den situ­a­tion, hvor det er værst.”

Iføl­ge Vas­han blev hans bekym­ring nævnt som en af årsa­ger­ne til, at han fik sparket.

“Hun sag­de, at ‘du har gjort dig bemær­ket i for­hold til det, du sag­de om, at du føl­te dig util­pas, og det ikke var godt for patien­ter­ne, at de blev bedø­vet ale­ne’. Hun sag­de: ‘Sådan skal du jo ikke have det. Nu prø­ver vi at pas­se på dig, og der­for bli­ver vi nødt til at stop­pe sam­ar­bej­det’,” siger Vashan.

Fri­heds­bre­vet har fore­lagt hele Vas­hans udlæg­ning af sagen for Lou­i­se Wesselhoff. 

I en mail skri­ver hun blandt andet til­ba­ge, at “af prin­ci­pi­el­le og for­tro­lig­heds­mæs­si­ge årsa­ger kan vi ikke kom­men­te­re på per­so­na­lesa­ger, da det er afgø­ren­de for os at beskyt­te de invol­ve­re­des privatliv.”

Du kan læse sva­ret fra Lou­i­se Wes­sel­hoff i bun­den af artiklen.

“Patien­ten risi­ke­rer worst case at dø”

Fyrin­gen af Vas­han sat­te som en domi­no­brik gang i en årsagskæ­de. Næste brik i kæden var Hen­rik Park Prei­s­ler, den virk­som­heds­ansvar­li­ge anæ­stesilæ­ge på AK Nygart.

SMS’er viser, at Vas­han kort efter fyrin­gen ori­en­te­re­de Hen­rik om, hvad der var sket. Hen­rik læste beske­den med vantro.

“Jeg var i chok. Der var ingen alarm­klok­ker, der var ingen red flags, der var intet over­ho­ve­det, op til at Vas­han bli­ver fyret,” siger Henrik.

52-åri­ge Hen­rik Park Prei­s­ler så 38-åri­ge Vas­han som sin arv­ta­ger til sin stil­ling, efter at han meld­te ud, at han vil­le veks­le sin posi­tion som ansvar­lig anæ­stesilæ­ge til vikar hos AK Nyg­art, så han kun­ne ved­li­ge­hol­de sine kom­pe­ten­cer på andre hospitaler. 

Hen­rik synes ikke, at det rime­de på patient­sik­ker­hed at afhol­de en fyrings­sam­ta­le under en operation.

“Det er side num­mer et i anæ­stesilæ­gens hånd­bog, at man aldrig må efter­la­de en patient ale­ne under en ope­ra­tion, når de er bedø­vet. Der skal altid sid­de en, der har for­stand på respira­tor, og de pum­per, der kører, hvis blod­tryk­ket fal­der, eller pul­sen sti­ger. Så det, at det sker her, det er dybt uansvar­ligt og en kæm­pe brist på patient­sik­ker­he­den,” siger han.

Hen­rik Park Prei­s­ler har arbej­det som anæ­stesilæ­ge gen­nem 15 år. Som erfa­ren over­læ­ge ved han, at min­dre ændrin­ger i patien­tens til­stand kan koste liv, hvis de ikke opda­ges i tide. Der­for blev han vred over ledel­sens tim­ing af fyringssamtalen.

“Patien­ten risi­ke­rer worst case at dø, hvis der sker en hæn­del­se, som ingen kan hand­le på. Det andet er, at man rent pro­fes­sio­nelt, rent ledel­ses­mæs­sigt, fyrer en med­ar­bej­der midt under en ope­ra­tion. Det er fuld­stæn­dig util­gi­ve­ligt og dybt, dybt upro­fes­sio­nelt at gøre det på den måde,” siger han.

Bran­da­larm

Efter at have tyg­get lidt på situ­a­tio­nen valg­te Hen­rik Park Prei­s­ler at sen­de en såkaldt util­sig­tet hæn­del­se, i fag­s­prog kal­det UTH. 

En util­sig­tet hæn­del­se dæk­ker over, når noget går galt i sund­heds­væ­se­net. Det kan være udle­ve­ring af for­kert medi­cin eller en fejl­o­pe­ra­tion. Nog­le hæn­del­ser har ingen kon­se­kven­ser. Andre koster liv. For­må­let med ind­be­ret­nin­gen er at fore­byg­ge, at en fejl gen­ta­ger sig.

Hen­sig­ten med UTH’en er at ska­be gen­nem­sig­tig­hed med de fejl, der sker i sund­heds­væ­se­net og lære af dem. UTH’en blev sendt til Sty­rel­sen for Patientsikkerhed. 

“Qua jeg er virk­som­heds­ansvar­lig anæ­stesilæ­ge, tæn­ker jeg, at det kan jeg sim­pelt­hen ikke sid­de over­hø­rig. Det er jo util­gi­ve­ligt. Både patient­sik­ker­heds­mæs­sigt, men også per­so­na­le­mæs­sigt,” siger Hen­rik Park Preisler.

Hvert år ind­sen­des hund­redt­u­sind­vis af UTH’er til sty­rel­sen. Den enkel­te hæn­del­se får ikke nogen kon­se­kven­ser for dem, der har lavet fejl­en. Der­for tog Hen­rik også et tun­ge­re red­skab i brug.

“Jeg tæn­ker, at det er sim­pelt­hen ikke nok. Poten­ti­elt set kun­ne patien­ten være død, hvis et eller andet var gået galt i den tid, Vas­han var væk. Så jeg beslut­ter mig for at skri­ve en bekym­rings­hen­ven­del­se til sty­rel­sen,” siger Henrik.

Hvis en UTH er et lil­le bip, så er en bekym­rings­hen­ven­del­se en bran­da­larm. Advars­len fan­ge­de opmærk­som­he­den hos patien­ter­nes vagt­hund, der først kræ­ve­de en rede­gø­rel­se og siden kom på reak­tivt til­syns­be­søg, hvor sty­rel­sen kon­klu­de­re­de, at der var “min­dre pro­ble­mer af betyd­ning for patient­sik­ker­he­den” på hospitalet.

Det frem­går af en aktind­sigt, som Fri­heds­bre­vet har fået fra styrelsen.

Hen­rik blev, kort efter at han skrev bekym­rings­skri­vel­sen, fyret. I en intern mail fra AK Nyg­art, som Fri­heds­bre­vet er kom­met i besid­del­se af, skri­ver Lou­i­se Wesselhoff:

“Hen­rik valg­te d. 16. okto­ber 2023 at lave en ind­be­ret­ning til Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed uden på noget tids­punkt at gøre mig opmærk­som på hans bekym­ring eller undren over min ledel­ses­mæs­si­ge beslut­ning eller vise inter­es­se for ‘den anden side af histo­ri­en’. Det er i min optik ikke en loy­al adfærd – hver­ken over­for mig som hans chef men hel­ler ikke over­for klinikken.”

Fri­heds­bre­vet spør­ger Hen­rik Park Preisler:

Bur­de du ikke have gået til ledel­sen først, før du send­te skrivelsen? 

“Jo, det kun­ne man sige. Men ska­den var sket. Selv­om jeg var gået til ledel­sen, hav­de jeg sta­dig kon­tak­tet Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed, og jeg hav­de sta­dig lavet min bekym­rings­hen­ven­del­se,” siger Henrik.

Nul­fejl­skul­tur

Fri­heds­bre­vet har fået aktind­sigt i antal­let af ind­be­ret­te­de UTH’er til Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed fra seks pri­vat­ho­spi­ta­ler, her­un­der AK Nyg­art, i peri­o­den fra den 1. janu­ar 2020 frem til og med august.

Fra AK Nyg­arts to afde­lin­ger i Aar­hus og Køben­havn er der iføl­ge Sty­rel­sen for Patient­sik­ker­hed ind­be­ret­tet 10 UTH’er for­delt over 4,5 år. Blandt de under­søg­te hospi­ta­ler er det det klart lave­ste tal. 

Over­læ­ge Hen­rik Park Prei­s­ler har været ansat på fle­re ste­der i det pri­va­te og offent­li­ge. Han for­tæl­ler, at der på nog­le pri­vat­ho­spi­ta­ler er et stort fokus på at lære af sine fejl. Andre ste­der er det fokus fra­væ­ren­de. Et af de ste­der er AK Nygart.

“Der sker fejl hos AK Nyg­art. Det kan eksem­pel­vis være medi­cin, der bli­ver givet forkert.”

“Når der laves fejl, ind­be­ret­tes det ikke, og det fører ikke til, at man har et fæl­les­mø­de omkring hæn­del­sen, hvor man snak­ker om, hvor­dan vi kan und­gå, at det sker igen,” siger han.

Hvor stort fokus er der på læring af fejl og UTH’er fra ledel­sens side på Nygart? 

“Der var nul. Det var der intet af,” siger han.

Hen­rik Park Prei­s­ler mener, at han og Vas­hans histo­rie er et leven­de bevis for, at fejl og læring af fejl ikke har en stor pri­o­ri­tet hos ledel­sen på AK Nyg­art. Han mener også, der kan være nog­le struk­tu­rel­le årsa­ger til, at der er min­dre fokus på læring af fejl.

“Hvis man kom­mer som vikar, for eksem­pel enten som sygeple­jer­ske eller anæ­stesilæ­ge, så kom­mer du, tje­ner dine pen­ge, og så går du igen. Det vil sige, at du ikke har det sam­me til­knyt­nings­for­hold, som hvis der var en fast ker­ne af folk, hvor man føler et stør­re fæl­les ansvar for at gøre det så godt som muligt,” siger Hen­rik Park Preisler.

Både han og Vas­han under­stre­ger, at de ikke står frem, for­di de vil hæn­ge deres tid­li­ge­re chef ud. Deres moti­va­tion for oprå­bet er at øge fokus på patient­sik­ker­he­den – et fokus, der fle­re ste­der mang­ler i det pri­va­te, mener de.

Hospi­tals­chef: Fyrin­ger­ne var velovervejede

Chef for AK Nyg­art, Lou­i­se Wes­sel­hoff, skri­ver, at hun af “prin­ci­pi­el­le og for­tro­lig­heds­mæs­si­ge årsa­ger” ikke kan kom­men­te­re på Vas­hans og Hen­riks per­so­na­lesa­ger, da det er “er afgø­ren­de for os at beskyt­te de invol­ve­re­des privatliv”.

“Vi kan dog oply­se, at afske­di­gel­ser hos AK Nyg­art altid er velover­ve­je­de, vel­be­grun­de­de og nød­ven­di­ge, sker altid i sam­råd med fle­re per­so­ner i orga­ni­sa­tio­nen og med stor hen­syn­ta­gen til de berør­te. Beg­ge sager, du hen­vi­ser til i din hen­ven­del­se, er ble­vet grun­digt under­søgt, og oven­stå­en­de prin­cip­per er natur­lig­vis også ble­vet fulgt i dis­se til­fæl­de,” skri­ver Lou­i­se Wesselhoff.

Hun afvi­ser Hen­rik og Vas­hans kri­tik af, at hun ikke er åben for at tale om fejl og mang­ler i behand­lin­gen på AK Nygart.

“Patient­sik­ker­hed har i mere end 20 år været den høje­ste pri­o­ri­tet hos AK Nyg­art, og vi arbej­der kon­stant på at opret­hol­de de høje­ste stan­dar­der for at sik­re vores patien­ter. Vi rek­rut­te­rer og arbej­der mål­ret­tet på at fast­hol­de det dyg­tig­ste per­so­na­le, som vi har fuld til­lid til, og som hver dag yder en vig­tig ind­sats for at sik­re kva­li­tet og sik­ker­hed,” skri­ver hun.

Til slut påpe­ger hun, at der er en “ræk­ke” fejl i artiklen.

“Vi vil på det kraf­tig­ste opfor­dre dig til at ret­te dis­se fejl for at und­gå even­tu­el­le injuri­e­ren­de udta­lel­ser,” skri­ver hun.

Fri­heds­bre­vet har fore­lagt alle ankla­ger­ne i artik­len og har to gan­ge over to dage opfor­dret Lou­i­se Wes­sel­hoff til at sen­de even­tu­el­le fak­tu­el­le bemærk­nin­ger. Det ønsker Lou­i­se Wes­sel­hoff ikke at efterkomme.

“Jeg hen­vi­ser til min tid­li­ge­re email, at vi af prin­ci­pi­el­le og for­tro­lig­heds­mæs­si­ge årsa­ger ikke kan kom­men­te­re på per­so­na­lesa­ger, da det er afgø­ren­de for os at beskyt­te de invol­ve­re­des pri­vat­liv. Jeg kan af dis­se grun­de ikke efter­kom­me dit ønske,” skri­ver hun i en mail.