Det korte af det lange
En patient lå bevidstløs og åndede gennem en respirator, mens chefen på AK Nygart Privathospital under en operation skar det ud i pap for en chokeret narkoselæge, at han var fyret.
Da en lægekollega hørte om hændelsen, skrev han et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor han advarede om, at ledelsesstilen på hospitalet udgjorde en fare for patientsikkerheden. Kort efter blev han også fyret for illoyalitet.
Louise Wesselhoff, chef på AK Nygart Privathospitalet, anklages nu af de to læger for at slå urimeligt hårdt ned på ansatte, der råber op om fejl. Den kritik afviser hun selv i en mail, hvor hun skriver:
“Af principielle og fortrolighedsmæssige årsager kan vi ikke kommentere på personalesager, da det er afgørende for os at beskytte de involveredes privatliv. Vi kan dog oplyse, at afskedigelser hos AK Nygart altid er velovervejede, velbegrundede og nødvendige, sker altid i samråd med flere personer i organisationen og med stor hensyntagen til de berørte.”
Hele historien
Med rystende hænder og hjertebanken åbnede Thanikaivashan Balaganeshan døren til operationsstuen.
På briksen foran ham lå en kvinde i en form for respirator, uvidende om at lægen, der skulle bistå med at gøre brystoperationen færdig, minutterne forinden var blevet fyret.
“Jeg var i chok,” siger Thanikaivashan Balaganeshan, der i daglig tale bliver kaldt Vashan.
Mens han stirrede ned på den bevidstløse patient, myldrede tanker om hans privatøkonomi og families fremtid rundt som små myrer i hans hoved.
“Jeg havde jo sat hele byggeriet af mit hus op på, at jeg skulle tjene de penge. Min private økonomi er jo afhængig af, at jeg arbejder.”
Han havde lyst til at tage lægekitlen af og smutte.
“Jeg havde behov for at komme hjem. Jeg var rystet. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg havde brug for at ringe til Henrik (ledende kollega, red.). Jeg havde brug for at ringe til min kone og fortælle dem det. Pludselig skulle jeg til at tænke på, hvor skal jeg så skulle arbejde henne,” siger han.
Hverken operationssygeplejersken eller kirurgen på stuen var ligesom Vashan specialiseret i at bringe patienter ud af narkosetågen. Den bevidstløse kvinde, der mekanisk trak vejret gennem en maskine, fik ham til at blive.
“For patientens skyld bliver jeg nødt til at gøre det her færdigt. Det skylder jeg hende. Hun skulle jo vågne igen. Hun skulle gerne ud af narkosen. Men kunne jeg få lov til at gå, så havde jeg gjort det,” siger han.
Dødsfaldet
Som narkoslæge gennem 10 år er Vashan ansvarlig for at bedøve patienten og bringe dem ud af døsen igen.
“Det er ligesom flyet, ikke? Min rolle er ligesom pilotens vigtig, når man skal lette og lande. Der er den ret vigtig.”
Den er også vigtig, hvis patienten skulle få problemer undervejs. Det sker heldigvis sjældent. Men når det sker, kan det handle om liv og død.
Det findes der et tragisk eksempel på fra 2015, netop fra Nygart. Det var, før hospitalet blev købt af svenske Akademikliniken og blev til AK Nygart. Dengang døde en patient under en ansigtsløftning. En læge endte med at komme under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed.
“Det er altid tragisk, når en patient dør under en operation. Når der så oven i købet er tale om en operation, som ikke er strengt nødvendig, er det ekstratragisk,” sagde Anette Lykke Petri, daværende tilsynschef hos Styrelsen for Patientsikkerhed, dengang til Ekstra Bladet.
Vashan bringer selv sagen fra 2015 frem, da Frihedsbrevet taler med ham, for at illustrere, hvor galt det kan gå – selv når det drejer sig om planlagt skønhedskirurgi.
“Vi når det”
Alt gik dog som det skulle, da AK Nygarts øverste chef Louise Wesselhoff torsdag den 28. september 2023 troppede op uden for døren til operationsstuen.
Her skulle hun give Vashan en besked. Det fremgår af en SMS-korrespondancen mellem Vashan og Louise Wesselhoff, der bærer titlen “country manager” for Akademiklinikens danske filial.
I en SMS skriver han, at operationen trækker ud, “men hvis det ikke tager lang tid, kan vi vel godt tage det ude foran op (operationsstuen, red.).”
“Helt ok. Jeg har lige et møde kl 15.00 men har først bagkant kl 17.30 i Axelborg. Så vi når det👌,” lød det i en SMS fra Louise Wesselhoff.
“Okay 🙂 Skal vi tage det hernede? For jeg har lidt en bagkant med børnene”.
“Jeg er klar 🙂 og patienten sover roligt,” lød Vashans svar i en SMS.
I SMS’erne var der ikke tegn på, at Louise Wesselhoff skulle overlevere en fyring. Vashan selv troede, at han ventede på en forfremmelse til ledende anæstesilæge – en besked, der hurtigt kunne overbringes uden for døren.
Frihedsbrevet har fået aktindsigt i Louise Wesselhoffs redegørelse i sagen til patienternes vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed. Her sætter hun ord på sagsforløbet, efter at hun modtog SMS’en om, at Vashan var “klar” til at mødes med hende.
“Herefter går jeg ned til operationsstuen, hvor anæstesilæge TB (Thanikaivashan Balaganeshan, red.) kommer ud til mig på gangen foran operationsstuen. Da jeg ikke mener, at denne samtale skal foregå midt på gangen, går vi ind i rummet, som ligger lige ved siden af operationsstuen. Her bliver anæstesilæge TB orienteret om beslutningen i forhold til den stilling, han har søgt og en begrundelse herfor,” skriver hun.
I redegørelsen nævner Louise Wesselhoff ikke med et ord, at “den stilling”, som Vashan blev “orienteret om”, var en fyreseddel.
Fyret efter opråb til ledelsen
I dag er Vashan kommet godt videre og arbejder som anæstesi- og akutlæge i det offentlige og som smertelæge i det private. Men han er stadig vred over ledelsens timing af fyringen.
“De (ledelsen, red.) kunne have slået patienten ihjel. Jeg kunne have været medskyldig, fordi der ikke var nogen inde på den stue, der er specialiseret i at håndtere en luftvej, som jeg er. Hvad nu hvis jeg var gået i affekt? Hvem fanden skulle have vækket patienten og taget sig af hendes luftveje?,” spørger Vashan retorisk.
Han mistænker ledelsen for at fyre ham, fordi han forinden til et virksomhedsseminar havde meldt ud, at han ikke synes, det var trygt for patienterne at blive bedøvet alene med én anæstesilæge på AK Nygart.
Vashan forklarer, at han til dette seminar havde henvist til dødsfaldet, der var sket otte år forinden. For at forebygge en lignende hændelse ville han gerne have en anæstesisygeplejerske på operationsstuen.
“En anæstesisygeplejerske vil jo tænke præcis det samme, som jeg tænker, hvis der opstår en vanskelighed omkring patienten. Vi tænker jo ens på, hvad vi skal trække op i medicin, og hvad man skal håndtere, hvilket udstyr, man skal holde øje med i den situation, hvor det er værst.”
Ifølge Vashan blev hans bekymring nævnt som en af årsagerne til, at han fik sparket.
“Hun sagde, at ‘du har gjort dig bemærket i forhold til det, du sagde om, at du følte dig utilpas, og det ikke var godt for patienterne, at de blev bedøvet alene’. Hun sagde: ‘Sådan skal du jo ikke have det. Nu prøver vi at passe på dig, og derfor bliver vi nødt til at stoppe samarbejdet’,” siger Vashan.
Frihedsbrevet har forelagt hele Vashans udlægning af sagen for Louise Wesselhoff.
I en mail skriver hun blandt andet tilbage, at “af principielle og fortrolighedsmæssige årsager kan vi ikke kommentere på personalesager, da det er afgørende for os at beskytte de involveredes privatliv.”
Du kan læse svaret fra Louise Wesselhoff i bunden af artiklen.
“Patienten risikerer worst case at dø”
Fyringen af Vashan satte som en dominobrik gang i en årsagskæde. Næste brik i kæden var Henrik Park Preisler, den virksomhedsansvarlige anæstesilæge på AK Nygart.
SMS’er viser, at Vashan kort efter fyringen orienterede Henrik om, hvad der var sket. Henrik læste beskeden med vantro.
“Jeg var i chok. Der var ingen alarmklokker, der var ingen red flags, der var intet overhovedet, op til at Vashan bliver fyret,” siger Henrik.
52-årige Henrik Park Preisler så 38-årige Vashan som sin arvtager til sin stilling, efter at han meldte ud, at han ville veksle sin position som ansvarlig anæstesilæge til vikar hos AK Nygart, så han kunne vedligeholde sine kompetencer på andre hospitaler.
Henrik synes ikke, at det rimede på patientsikkerhed at afholde en fyringssamtale under en operation.
“Det er side nummer et i anæstesilægens håndbog, at man aldrig må efterlade en patient alene under en operation, når de er bedøvet. Der skal altid sidde en, der har forstand på respirator, og de pumper, der kører, hvis blodtrykket falder, eller pulsen stiger. Så det, at det sker her, det er dybt uansvarligt og en kæmpe brist på patientsikkerheden,” siger han.
Henrik Park Preisler har arbejdet som anæstesilæge gennem 15 år. Som erfaren overlæge ved han, at mindre ændringer i patientens tilstand kan koste liv, hvis de ikke opdages i tide. Derfor blev han vred over ledelsens timing af fyringssamtalen.
“Patienten risikerer worst case at dø, hvis der sker en hændelse, som ingen kan handle på. Det andet er, at man rent professionelt, rent ledelsesmæssigt, fyrer en medarbejder midt under en operation. Det er fuldstændig utilgiveligt og dybt, dybt uprofessionelt at gøre det på den måde,” siger han.
Brandalarm
Efter at have tygget lidt på situationen valgte Henrik Park Preisler at sende en såkaldt utilsigtet hændelse, i fagsprog kaldet UTH.
En utilsigtet hændelse dækker over, når noget går galt i sundhedsvæsenet. Det kan være udlevering af forkert medicin eller en fejloperation. Nogle hændelser har ingen konsekvenser. Andre koster liv. Formålet med indberetningen er at forebygge, at en fejl gentager sig.
Hensigten med UTH’en er at skabe gennemsigtighed med de fejl, der sker i sundhedsvæsenet og lære af dem. UTH’en blev sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed.
“Qua jeg er virksomhedsansvarlig anæstesilæge, tænker jeg, at det kan jeg simpelthen ikke sidde overhørig. Det er jo utilgiveligt. Både patientsikkerhedsmæssigt, men også personalemæssigt,” siger Henrik Park Preisler.
Hvert år indsendes hundredtusindvis af UTH’er til styrelsen. Den enkelte hændelse får ikke nogen konsekvenser for dem, der har lavet fejlen. Derfor tog Henrik også et tungere redskab i brug.
“Jeg tænker, at det er simpelthen ikke nok. Potentielt set kunne patienten være død, hvis et eller andet var gået galt i den tid, Vashan var væk. Så jeg beslutter mig for at skrive en bekymringshenvendelse til styrelsen,” siger Henrik.
Hvis en UTH er et lille bip, så er en bekymringshenvendelse en brandalarm. Advarslen fangede opmærksomheden hos patienternes vagthund, der først krævede en redegørelse og siden kom på reaktivt tilsynsbesøg, hvor styrelsen konkluderede, at der var “mindre problemer af betydning for patientsikkerheden” på hospitalet.
Det fremgår af en aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået fra styrelsen.
Henrik blev, kort efter at han skrev bekymringsskrivelsen, fyret. I en intern mail fra AK Nygart, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af, skriver Louise Wesselhoff:
“Henrik valgte d. 16. oktober 2023 at lave en indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed uden på noget tidspunkt at gøre mig opmærksom på hans bekymring eller undren over min ledelsesmæssige beslutning eller vise interesse for ‘den anden side af historien’. Det er i min optik ikke en loyal adfærd – hverken overfor mig som hans chef men heller ikke overfor klinikken.”
Frihedsbrevet spørger Henrik Park Preisler:
Burde du ikke have gået til ledelsen først, før du sendte skrivelsen?
“Jo, det kunne man sige. Men skaden var sket. Selvom jeg var gået til ledelsen, havde jeg stadig kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed, og jeg havde stadig lavet min bekymringshenvendelse,” siger Henrik.
Nulfejlskultur
Frihedsbrevet har fået aktindsigt i antallet af indberettede UTH’er til Styrelsen for Patientsikkerhed fra seks privathospitaler, herunder AK Nygart, i perioden fra den 1. januar 2020 frem til og med august.
Fra AK Nygarts to afdelinger i Aarhus og København er der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed indberettet 10 UTH’er fordelt over 4,5 år. Blandt de undersøgte hospitaler er det det klart laveste tal.
Overlæge Henrik Park Preisler har været ansat på flere steder i det private og offentlige. Han fortæller, at der på nogle privathospitaler er et stort fokus på at lære af sine fejl. Andre steder er det fokus fraværende. Et af de steder er AK Nygart.
“Der sker fejl hos AK Nygart. Det kan eksempelvis være medicin, der bliver givet forkert.”
“Når der laves fejl, indberettes det ikke, og det fører ikke til, at man har et fællesmøde omkring hændelsen, hvor man snakker om, hvordan vi kan undgå, at det sker igen,” siger han.
Hvor stort fokus er der på læring af fejl og UTH’er fra ledelsens side på Nygart?
“Der var nul. Det var der intet af,” siger han.
Henrik Park Preisler mener, at han og Vashans historie er et levende bevis for, at fejl og læring af fejl ikke har en stor prioritet hos ledelsen på AK Nygart. Han mener også, der kan være nogle strukturelle årsager til, at der er mindre fokus på læring af fejl.
“Hvis man kommer som vikar, for eksempel enten som sygeplejerske eller anæstesilæge, så kommer du, tjener dine penge, og så går du igen. Det vil sige, at du ikke har det samme tilknytningsforhold, som hvis der var en fast kerne af folk, hvor man føler et større fælles ansvar for at gøre det så godt som muligt,” siger Henrik Park Preisler.
Både han og Vashan understreger, at de ikke står frem, fordi de vil hænge deres tidligere chef ud. Deres motivation for opråbet er at øge fokus på patientsikkerheden – et fokus, der flere steder mangler i det private, mener de.
Hospitalschef: Fyringerne var velovervejede
Chef for AK Nygart, Louise Wesselhoff, skriver, at hun af “principielle og fortrolighedsmæssige årsager” ikke kan kommentere på Vashans og Henriks personalesager, da det er “er afgørende for os at beskytte de involveredes privatliv”.
“Vi kan dog oplyse, at afskedigelser hos AK Nygart altid er velovervejede, velbegrundede og nødvendige, sker altid i samråd med flere personer i organisationen og med stor hensyntagen til de berørte. Begge sager, du henviser til i din henvendelse, er blevet grundigt undersøgt, og ovenstående principper er naturligvis også blevet fulgt i disse tilfælde,” skriver Louise Wesselhoff.
Hun afviser Henrik og Vashans kritik af, at hun ikke er åben for at tale om fejl og mangler i behandlingen på AK Nygart.
“Patientsikkerhed har i mere end 20 år været den højeste prioritet hos AK Nygart, og vi arbejder konstant på at opretholde de højeste standarder for at sikre vores patienter. Vi rekrutterer og arbejder målrettet på at fastholde det dygtigste personale, som vi har fuld tillid til, og som hver dag yder en vigtig indsats for at sikre kvalitet og sikkerhed,” skriver hun.
Til slut påpeger hun, at der er en “række” fejl i artiklen.
“Vi vil på det kraftigste opfordre dig til at rette disse fejl for at undgå eventuelle injurierende udtalelser,” skriver hun.
Frihedsbrevet har forelagt alle anklagerne i artiklen og har to gange over to dage opfordret Louise Wesselhoff til at sende eventuelle faktuelle bemærkninger. Det ønsker Louise Wesselhoff ikke at efterkomme.
“Jeg henviser til min tidligere email, at vi af principielle og fortrolighedsmæssige årsager ikke kan kommentere på personalesager, da det er afgørende for os at beskytte de involveredes privatliv. Jeg kan af disse grunde ikke efterkomme dit ønske,” skriver hun i en mail.
Log ind
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.
